o, EM. G/AOS FQBLAC 3BE;NF DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING C. M. STEENBERG BLØDDYR L LANDSNEGLE MED 181 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1911 Til Udgivelsen af det foreliggende Arbejde har det Raben-Levetzauske Fond ydet Understøttelse. KØBENHAVN — BIANCO LUNDS BOGTRYKKERI Bløddyr (Molliisca) Bløddyrene er uleddede Dyr, hvis Hud i Reglen er blød og slimet. Legemet kan som oftest deles i 3 Afsnit: Hoved, Krop og Fod; et egentligt Hoved mangler hos Muslingerne samt hos nogle Snegle og Amphineurer. Den Hud, der beklæder Krop- pens Overflade, danner paa hver Side eller helt rundt en Fold, Kappen, der hænger ned omkring Dyret, og som, naar den er særlig kraftig udviklet, kan skjule Hoved, Fod, Aandedrætsorganer samt en Del af Kroppen. I det Rum — Kappehulen — , der dannes mellem Kappen og Kropvæggen, findes Aande- drætsorganerne (Gæller eller Lunge), og deri ud- munder Tarmen, Nyrerne og (som oftest) Kønsorga- nerne. Hos enkelte Grupper af Bløddyr er Kappen reduceret eller endog ganske forsvunden. Kappen afsondrer hos de fleste en beskyttende Skal af et hornagtigt Stof, Conchin, og Kalk; kun paa enkelte Steder er Skallen ved Muskler mere eller mindre nøje forbundet med Dyret. Hos andre findes en indre, i Kropvæggen beliggende Skal, og endelig kan visse Grupper ganske mangle Skal. Bug- væggen er muskuløs og danner en Fod, der kan c. M. Steenberg: Landsnegle. 1 40555 være udformet paa forskellig Maade. — Den for- til beliggende Mund fører ind i en Mundhule, ved hvis forreste Grænse der findes Conchinplader, som danner 1, 2 eller 3 Kæber, og i hvis Bund der fin- des en Tunge, beklædt med en Tungerasp (Radula) af Conchin; hele dette Udstyr mangler dog hos Muslingerne og enkelte andre. Af Fordøjelseskirtler findes Spytkirtler og en meget omfangsrig Lever. Centralnervesystemet bestaar af 4 Par Ganglier: Hjærneganglier (Cerebralgangl.), Fodganglier (Pedal- gangl.). Sideganglier (Pleuralgangl.) og Indvoldsgan- glier (Visceralgangl.). De tre førstnævnte Par med deres Forbindelsesstrenge danner en Ring omkring Spiserørets forreste Del. Fra Sideganglierne ud- gaar bagtil en oftest lang, U-formet Streng, Ind- voldsstrengen, hvorpaa Indvoldsganglierne ligger. Inde i Legemet, i Fodgangliernes umiddelbare Nær- hed, findes 2 Høreblærer, der modtager Nerver fra Hjærneganglierne. — Hjærtet bestaar af et Hjærtekammer og oprindeligt to Forkamre; det ene gaar dog ofte tabt, sjælden begge. Det gennem- strømmes af arterielt Blod. Blodkar eksisterer vel, men paa store Strækninger løber Blodet i Lakuner mellem Organerne. Det er særkønnede eller tvekønnede Dyr. De fleste Bløddyr gennemgaar en Forvandling. Den oprindelige Larveform er en fritsvømmende Larve, der er forsynet med en Skal, en Fod og et Svømme- sejl, „Velum", der langs Randen har Fimrehaar; det tjener som Bevægelsesredskab ; en saadan Larve kaldes en Veligerlarve. Oversigt over Bløddyrenes Klasser: 1. Med Fangarme omkring Munden og Tragt. — Kroppen symmetrisk. Hjærtet med 2 eller 4 Forkamre. Skal til Stede eller manglende... Blæksprutter (Cephalopoda). Uden Fangarme og Tragt. Hjærtet med ingen, 1 eller 2 Forkamre 2. 2. Med 2 sidestillede Skaller, der kun er forbundne med hinanden paa Rygsiden. Legemet oftest sammentrykt. Hovedet, dets Følere samt Kæbe og Radula mangler. 2 Forkamre Muslinger (Bivålva, Pelecypoda). Uden Skal, med enkelt Skal eller med 8 bag hinanden liggende Skalplader. Kæbe og Ra- dula oftest til Stede 3. 3. Legemet usymmetrisk. Skal manglende eller til Stede og da enkelt og ikke rørformet*) (oftest spiralsnoet). Hovedet veludviklet, med Følere. Foden oftest med en flad Krybesaal. 1 eller 2 Forkamre Snegle (Gastropoda). Legemet symmetrisk. Uden Skal, med enkelt, rørformet Skal eller med 8 bag hinanden lig- gende Skalplader 4. 4. Skallen rørformet med en Aabning i hver Ende. Munden sidder paa Spidsen af en tøndeformet Snude, der er omgivet af en Række bladfor- mede Vedhæng. Forkamre mangler Søtænder (Solenoconchae, Scaphopoda). Skallen mangler, og Legemet er da ormformet med rudimentær Fod, eller der findes 8 bag hinanden liggende Skalplader, og Legemet er da oftest affladet, med flad Fodsaal. Forkamre til Stede A m p h i n eu r a. Snegle (Gastropoda). Usymmetriske Bløddyr med veludviklet Ho- ved, der er forsynet med 1 — 2 Par Følere og 1 Par Øjne. Kroppen bestaar af to Afsnit: En Underkrop, der paa sin Bugside er uddannet til en Fod med en flad Krybesaal, og som fortil bærer Hovedet, og en fra dennes Overside udgaaende *) Hos Slægten Coecum (o. a.) kan Skallen være tilsyneladende rørfor- met, men den er da ikke aaben i begge Ender. 1* stor Udposning — Indvoldssækken — , der rummer de fleste Indvolde og omsluttes af Kappen og Skalten; denne er enkelt og ligesom Indvolds- sækken spiralsnoet. Ved een eller flere Muskler ztr^ er Skallen fæstet til Kroppen. Herfra gives dog mange Undtagelser. Saaledes kan Indvoldssækken reduceres og til Slut forsvinde; som Følge deraf maa Indvoldene indlej- res i Underkroppen. Ligesaa kan Skallen gaa tabt. I andre Tilfælde er Indvoldssækken og Skallen ikke spiralsnoet, og den sidstnævnte kan blive symmetrisk. Kappen er i Reglen vel- Fig. 1. Skematisk Frem- udviklet. Kappehulen med stilling af en Forgælle- snegl (efter Lang), a Gat, dens Organer — Kappekom- ab Bagkropsgangiie c piekset — findes enten paa Hjærneganglie, et Gælle, ^ ^ / Fod, fo Forkammer, h Dyrets højre Side eller fortil, Hjærtekammer, hy Slim- „.-j^i^^p^^ u^^.:! p.^ nnrin- kirtei (Hypobranchiaikir- sjæianere Dagtu. ue oprin- tei), m Mund, n Nyreaab- delige Former har to, de fle- ning, ni Indvoldsstrengens , , .>->,, nedre Del, op Laag, os ste dog kun een ægte Gælle. Lugteorgan (Osphradium), hos andre forsvinder de ægte ot Høreblære, p Fodgan- glie, pe Penis, pi Sidegan- Gæller helt, Og nye Gæller giie, r Endetarm, sb nedre dannes paa forskellige Steder, Indvoldsganglie, si Aan- ^ ° ' derør (Sipho), sp øvre Ind- ofte i ubestemt Antal, eller voldsganglie,srSædrende, r;_,,g_ manpler helt op de f Spiserør, ^ Føler, 0 Øje, ^-^SBiier mangier neit, og ae øi Indvoldsstrengens øvre aander gennem Huden. Land- Del, cf den hanlige Køns- _ ■, a t^ i aabning. formerne og de fleste Fersk- vandsformer aander ved Lunger. — Radula og Kæber findes som Regel. Ved Nervesystemet maa mærkes, at de Nerve- strenge, der forbinder Sideganglierne med Indvolds- ganglierne, hos nogle Snegle ~ Streptoneurerne — Fig. 2. Nervesystem af Patella, en Forgællesnegl (efter Lang). Pig. 3. Nervesystem af Cyclostoma elegans, en Forgællesnegl (Lacaze- Duthiers efter Taylor). Pig. 4. Nervesystem af Balea perversa, en Lungesnegl (efter Simroth). 1 Hjærneganglier, 2 venstre-, 6 højre Sideganglie, 3 nedre-, 5 øvre Indvoldsganglie, 4 Bagkropsganglie, 7 Fodganglier, 8 Svælg- ganglier, 9 Læbeganglier, 10 Fodstrenge, 2-3-4-5-6 Indvolds- strengen, Id venstre-, rd højre Kappestreng, osp Lugteorgan, ot Høreblære. er krydsede, saaledes at den ene Streng (Fig. 1 ni) fra venstre Sideganglie gaar under, den anden (Fig. 1 øi) fra højre Sideganglie derimod over Tar- men (se ogsaa Fig. 2 og 3) ; hos de øvrige — Eu- thyneurerne — krydser disse Strenge ikke hin- 6 anden, Indvoldsstrengen er altsaa U-formet (se Fig.4). Paa Over- eller Bagsiden af Svælget under Be- gyndelsen af Spiserøret findes et Gangliepar, Svælg- eller Buccalganglierne. Hos de oprindelige Former (Pig. 2) eksisterer der to parrede, fra Fodganglierne udgaaende Strenge, der er forbundne med hin- anden og indlejrede i Foden. En Streng — Kappe- strengen — kan paa den ene eller paa begge Sider forbinde Indvoldsgangliet med Sidegangliet (Fig. 3). løvrigt er de anatomiske Forhold meget forskellige hos de tre Snegle-Ordener; der henvises derfor til Om- talen af hver enkelt af disse. Oversigt over de 3 Ordener af Sneglenes Klasse. 1. Indvoldsstrengen X- formet snoet; Forkamret foran Hjærtekamret; 1—2 ægte Gæller. Sær- kønnede Former med ikke indkrængelig Par- ringslem (Penis). Skal veludviklet; Skallaag i Reglen til Stede. Ungerne gennemgaar en Forvandling Forgællesnegle (Prosobrånchia). Indvoldsstrengen U-formet, ikke snoet. Forkam- ret foran eller bag Hjærtekamret. Hermafro- diter med indkrængelig Penis. Med eller uden Skal; Skallaag mangler i Reglen 2. 2. Aander ved Gæller eller gennem Huden. Kappe- fold og ægte Gælle udviklet paa højre Side eller manglende. En Skal mangler ofte, et Laag næsten altid. Forkamret ligger i Reglen bag Hjærtekamret. Gennemgaar en Forvand- ling. ... Baggællesnegle (Opisthobrånch ia). Aander ved Lunger. Kappefolden fastvokset til Kroppens Sider undtagen paa et enkelt Sted paa højre Side (Aandehullet). En ydre, sjæld- nere indre Skal til Stede; i enkelte Tilfælde mangler Skallen helt. Laag mangler. For- kamret foran, sjældnere bag Hjærtekamret. Ingen Forvandling Lungesnegle (Pulmonåta). Lungesnegle (Pulmonåta). Land- og Ferskvandsformer og yderst faa Hav- former med stor Indvoldssæk og et fortil og til højre udviklet Kappekompleks. Kappefolden er et Stykke inden for sin Rand fastvokset til Nak- kens Hud med Undta- gelse af et enkelt Sted paa højre Side, hvor det saakaldte Aandehul fin- des (Fig. 5 aa)\ dette l- kan aabnes og lukkes /o- ved Hjælp af en Ring- }^, muskel. Kappehulens eller, som den her ogsaa kaldes, Lungehulens Loft og Sider, ja under- tiden ogsaa dens Bund, er forsynet med net- formet forbundne, hule Lister, der optager det venøse Blod fra et Rin?- ^'^^- ^' Skematisk Fremstilling af venøse Dioa rra ei King ^^ Lungesnegl (Basommatophor), kar, som løber langs efter Lang. — Betydningen af Bog- T 1 1 i'> T staverne den samme som i Fie. 1 : Lungehulens Grænse. I desuden aa Aandehul, I Lunge, ny dette Karnet iltes Bio- Nyre, pd højre-, ps venstre Parie- tal- eller Visceralganglie; 9 den det. Derpaa samles det hunlige Kønsaabning. iltede Blod i en Hoved- stamme for derefter at udtømmes i Hjertets For- kammer (/o). Hjærtet {h-\-fo) og Nyren (ny) sky- der sig bagfra og fra venstre Side frem i Lunge- hulen hen under dennes Loft; hos Limax og Arion 8 gaar Nyren fra Lungehulens Loft til dens Gulv og deler saaledes denne bagtil i to Dele. Nyren eller dennes Udførselsgang — saafremt en saadan findes — munder hos nogle i selve Lungehulen; hos andre udmunder Nyreudførselsgangen derimod sammen med Endetarmen (r) i Aandehullet eller i dettes umiddelbare Nærhed. Hovedet er veludviklet. Ferskvandssneglene har 1 Par fladtrykte Følere, ved hvis Grund Øj- nene sidder (Basommatophorer), hvorimod Land- sneglene har 2 Par trinde Følere, og det øverste af disse bærer paa Spidsen Øjnene (Stylommato- phorer)*). Begge Følerpar er, i Modsætning til Ferskvandssneglenes Følere, indkrængelige. — Paa Siderne af og over Munden findes et tredje Par Vedhæng, Mundlapperne (Læbefligene); alle disse Vedhæng har Sanseceller (Smags- eller Lugteceller) indlejrede i Huden. Foden danner paa Undersiden en flad Krybe- saal. Dyret bevæger sig ved rytmiske Sammen- trækninger af dennes Muskulatur. Undertiden er Saalens midterste Del (det locomotoriske Felt) af- sat fra Sidedelene ved en Fure paa hver Side og anderledes farvet end disse. Det er da kun Mu- skulaturen i Midtpartiet, der er i Stand til at føre Dyret frem. I Foden er indlejret en Fodkirtel, der udmunder paa Fodens Forrand. Af ydre Aabninger findes foruden Mund, Aande- hul med Gat og Aabning for Nyrens Udførsels- gang endnu Kønsaabningerne. Hos Ferskvands- *) Navnet „Basommatophor" betyder: den, der bærer Øjnene ved Grun- den, „Stylommatophor" : den, der bærer Øjnene paa Spidsen (af Følerne). 9 lungesneglene og nogle faa Slægter, henhørende til Landlungesneglene, er den hanlige og den hunlige Kønsaabning adskilte (se Fig. 5 c? og ?). Den hanlige ligger altid, den hunlige oftest fortil paa højre Side; findes begge fortil, ligger den hanlige Køns- aabning forrest. Hos de øv- rige Lungesnegle er Aabnin- gerne forenede til een, der da i Reglen aabner sig noget bag højre Øjestilk; undertiden ryk- ker den længere bagtil hen under Aandehullet. Kønsorganerne fortjener en nærmere Omtale, da disse hos Lungesneglene, specielt for de nøgne Landsnegles Vedkom- mende, afgiver gode systema- Fig. 6. Kønsorganer af 4.:^u^ t^z.«^^*^«« c^« A^^ : Limnaea stagnalis, en •tiske Kendetegn. - Fra den l Basommatophor (efter Leveren (Fig. 6 /) indlejrede, Baudeiot). dh hermafro- „ , , , , ^, ditisk Kønsgang, k her- oftest lappede, tvekønnede (her- „lafroditisk Kønskirtel, mafroditiske) Kønskirtel (k) ud- ^ Lever, n Skalkirtel, ov' Æggeleder, p Pe- gaar en lang, tynd og i Reglen nis, pr Prostata, rec Sæd- snoetGang, den hermafroditiske s?"^°^^^' .^i^^?'''*,^^"!'' ^ ^' Æggehvidekirtel, d han- Kønsgang (Ductus hermaphrodi- Hg-, 9 hunlig Kønsaab- ticus dh), hvorpaa der kan findes "*"^' 1 — 2 Udposninger, Sædblærer (Vesiculae seminales), der tjener til midlertidigt Opholdssted for Individets egen Sæd. De hanlige og hunlige Kønsveje skilles nu helt eller delvis. — Hos de fleste Ferskvandssnegle (se Fig. 6) spaltes ved den nedre Ende af den herma- 10 froditiske KønsgangUdførselsvejen straks i en hanlig Del, Sædkanalen (Vas deferens vd), der gaar direkte fortil til Penis, og en hunlig, Æggelederen (Ovidukten ov') til den hunlige Udførselsaabning. Begge Lednings- Fig. 7. Anatomi af en stylommatophor Lungesnegl (Helix po- matia), efter^Leuckart, noget forandret, — a Gat, aa Aandehul, d Udposning paa Sædgemmets Stilk (kan mangle), dh herma- froditisk Kønsgang, / Fod, fl Flagellum, fo Forkammer, g Hjærne- ganglier, h Hjærtekammer, k hermafroditisk Kønskirtel, L Lever, m Mave, mr Penisretraktor, n Nyre, p Penis, ph Syælghoved, ps Pilsæk, rs Sædgemme, rt Øjestilkretraktor, sk Slimkirtler, sp.o Spermovidukt, t Tarm, ur Urinleder, vd Sædleder, æ Æggehvide- kirtel. veje er ofte forsynede med forskelligt formede Kirt- ler. I Æggelederen udmunder, straks efter at denne har skilt sig fra Sædkanalen, en stor Æggehvidekirtel (æ); ogsaa længere nede kan den optage Kirtler (n). Ikke langt fra Udmundingsstedet udgaar en 11 stilket Blære, Sædgemmet (Receptaculum seminis rec), der tjener til Optagelse af det andet Individs Sæd under Parringen. I Sædkanalen udmunder en Kirtel (Prostata pr). Parringslemmet (Penis p) er tykt, muskuløst og indtrækkeligt; i dette munder ofte et længere eller kortere, piskeformet Vedhæng (Flagellum). — Hos Landlungesneglene (se Fig. 7) skilles de hanlige og de hunlige Udførselsveje sjælden saa højt oppe; Æggeleder og Sædkanal er forenede paa et Stykke og det oftest saaledes, at Sæd- kanalen danner en Halvrende paa den ene Side af Æggelederen. Udvendig viser den sidstnævnte sig kruset-foldet, medens Sædkanalen danner et mere strakt Baand paa dennes ene Side. Dette Parti af Udførselsvejene kaldes Spermovidukten (sp.o). Ved Enden af denne skilles den hanlige (Vas deferens vd) og den hunlige Kønsvej (den frie Æggeleder) fuldstændig, for atter kort før deres Udmunding paa Dyrets Overflade at forene sig i et fælles Parti , Kønskloaken (Kønsatriet). Fra den frie Æggeleder udgaar et Sædgemme (rs) til Optagelse af Sæden under Parringen. Forneden er der under- tiden til den frie Æggeleder knyttet to Organ- grupper: Slimkirtlerne eller, som de ogsaa kaldes, de fingerformede Kirtler (Glandulae mucosae, sk), der under Parringsakten udskiller en rigelig Sekret- mængde, og 1—2 (sjælden 4) Pilsække (ps), kraftige, muskuløse Organer, som hver indeholder et dolk- formet Kalklegeme , Kærlighedspilen (Spiculum amoris), der før eller under Parringen udstødes og jages ind i det andet Individs Krop. Sæd- 12 kanalen (Vas deferens) svulmer i Nærheden af Kønskloaken op til en kraftig, muskuløs Penis (p), der ofte er besat med Papiller, Torne af Conchin eller Folder. Den er indkrængelig og derfor for- synet med en kraftig Retraktormuskel (mr). Ægge- hvidekirtel (æ) og Prostata findes som hos Fersk- vandslungesneglene. Parringen er som Regel gensidig. — Hos mange Former overføres Sæden til det andet Individ ind- pakket i et ejendommeligt glat eller tornet Hylster, der som Regel løber ud i to lange, tynde Traade. Denne saakaldte Spermatofor dannes af hærdnet Slim i den nedre Del af Sædlederen, ovenfor dennes Indmunding i Penis. Dette Sted er ofte opsvulmet og kaldes Epiphallus. Flagellum afsondrer en Del af eller hele det Materiale, hvoraf Spermatoforen bestaar. Selvbefrugtning kan undertiden finde Sted. Nervesystemet (se Fig. 4) viser den Ejendom- melighed, at Indvoldstrengen er U-formet, helt be- liggende under Tarmen og desuden saa stærkt for- kortet, at de paa denne liggende Ganglier (oftest 3, nemlig 2 Visceral- eller, som de her kaldes, Parietalganglier og 1 Abdominalganglie) støder sammen indbyrdes og tillige — for de ydres (Parie- talgangliernes) Vedkommende — grænser op til Sideganglierne. En Sammensmeltning af Ganglier finder ofte Sted. Lungesneglenes Skal er som Regel veludviklet og spiralsnoet, men af meget forskellig Form: kugleformet, kegleformet, taarnformet eller tendan- net, sjældnere fladtrykt, skivedannet eller bueformet. 13 Den bestaar overvejende af kulsur Kalk. Udvendig er den beklædt med et meget tyndt Overtræk af det hornagtige Stof Conchin. Denne „Skaloverhud" („Epidermis" eller „Periostracum") er som oftest far- vet; den gaar let af, særlig paa ældre Skaller, og disse bliver da blege. Kalklaget indenfor angribes da let, og Skallen faar en grubet Over- flade. — Man skelner paa Skallen mellem følgende Dele (se Fig. 8): De enkelte Om- gange i Spiralen kaldes Vin- dinger; alle Vindinger til- sammen, med Undtagelse af den sidste (o: den sidst dan- nede), benævnes Spiret (Sp). De Vindinger Sneglen har, naar den kryber ud af Ægget, eller som den fødes med, betegnes som Embryonal- vindinger; disse er ofte i Farve og Skulptur afvigende fra de senere dannede. Den Aabning paa sidste Vinding, hvorigennem Dyret træder ud, kaldes Mundingen eller Skalmunden. Ved Beskrivelsen af Skallen tænker man sig denne stillet saaledes, at Spiret vender opefter og Mun- dingen nedefter og ind mod Beskueren; vender Mundingen da til højre Side, kaldes Skallen højre- snoet, vender den til venstre, venstresnoet. To paa hinanden følgende Vindinger adskilles paa Skaloverfladen ved en Linie eller en Indsænkning, Fig. 8. Skal af Vertigo substriata, X 22. A Mun- dingens Akserand, L Læbe, M Mundvæg, N Navle, R Mundrand, S Søm, Sp Spir, Y Mundingens Yderrand ; inden for denne Ganen. 14 Sømmen (S). Vindingerne støder undertiden med deres Inderside sammen i Spiralens Akse, saaledes at denne bliver massiv. Oftere findes der dog her et videre eller snævrere Rør, Navlerøret, der ud- munder ved Skalbasis; dette Rørs ydre Aabning kaldes Navlen (N). Ofte er dette Rør aabent hos det unge Dyr, men lukket for neden hos det voksne Dyr. Ved Skallens Akse eller Columella forstaas den Skalsøjle, der dannes af de sammen- stødende Vindinger i Spiralens Akse, eller som begrænser Navlerøret. Den sidste Halvdel af den sidste Skalvinding kaldes Nakken; den kan være forsynet med Forhøjninger og Indsænkninger. — Mundingen begrænses af Mundranden (R), der be- staar af en Inderrand (Akserand Å) ved Skalaksen og en modstaaende Yderrand (7); begge gaar ved Mundingens Basis over i hinanden. Ofte er de to frie Ender af Mundranden forbundne ved en Kalk- belægning (Callus) tværs over næstsidste Vinding. Er sidste Vinding i sin alleryderste Del ikke trykket ind til næstsidste Vinding, saaledes at Mundingen ogsaa oventil begrænses af et Væg- stykke dannet af sidste Vinding, kaldes Mundran- den hel, sammenhængende og fri. — Det lige inden for Mundingen liggende Rum, Svælget, be- grænses udadtil af Ganen eller Ganevæggen; opad- til dannes Grænsen af Mundvæggen (M), der er en Del af næstsidste Vinding, indadtil af Aksen (Columella). Svælget kan være indsnævret af korte kegleformede Fremspring (Tænder) eller længere, fremstaaende Lister (Lameller). Lige inden for og 15 parallel med Mundranden findes ofte en Kalkbe- lægning, Læben (L). Hos adskillige Former udgaar der fra den frie Kapperand Forlængelser, Kappelapper, der kan være korte og sammen med den øvrige Del af Dyret gemmes i Skallen (se Fig. 16, H og V). Undertiden bliver disse dog store og bøjes op om- kring Skallen, saa at denne helt eller delvis dæk- kes af disse ; hos saadanne Lungesnegle er Skallen dog endnu spiralsnoet, om end i ringe Grad. Hos Slægten Limax og andre nærstaaende Slægter er Skallen derimod en svagt hvælvet Plade, der fuld- stændig er gemt i et lille Hulrum i Kappens bage- ste Del, beliggende over Lungehulen. Slægten Arion har som oftest af Skallen kun nogle spredte Kalkkorn tilbage. — Hos disse saakaldte nøgne Snegle er Indvoldssækken forsvundet og Indvol- dene indlejrede i Underkroppen; Kappen er redu- ceret og danner det saakaldte „Skjold" fortil paa Dyrets Rygside. — Hos visse tropiske Former mangler hos de voksne ethvert Spor af Skal. Lungesneglene lægger Æg, nogle faa føder Unger. Ud- viklingen foregaar indenfor Æggeskallen, saaledes at der ud af Ægget kryber en Unge, der i alt væsentligt ligner den voksne, kun at Skallen har et færre Antal Vindinger. Lungesnegle findes i alle Jordens Egne lige fra Polar- egnene til Ækvator; det største Antal Landformer træffer man i fugtige Egne, men selv i Ørknerne kan enkelte træffes. Oversigt over Lungesneglenes Inddeling. 1 Par ikke indkrængelige Følere med Øjnene ved Basis af disse. Den hanlige og hunlige Kønsaabning adskilte. Paa nogle faa Undta- gelser nær levende i fersk Vand Basommat6phora(Ferskvandslungesnegle). 16 I Reglen 2 Par indkrængelige Følere til Stede. Øjnene sidder altid paa Spidsen af det øverste, længste Par. Fælles hanlig og hunlig Køns- ^aabning (herfra afviger dog en Del Former). ^Næsten udelukkende Landbeboere Stylommat6phora(Landlungesnegle). NB. Da der for Bløddyrenes Vedkommende af prak- tiske Hensyn anvendes den biologiske Inddeling i Land-, Ferskvands- og Havformer, omtales i dette Hefte ogsaa de paa Land forekommende Forgællesnegle (Prosobran- chia) og Basommatophorer. Landlungesnegle (Stylommatophora). Hertil hører Lungesnegle med højresnoet, sjæld- nere venstresnoet Skal. Hos flere Familier findes en indre Skal, eller Skallen mangler ganske. I begge sidstnævnte Tilfælde danner Kappen oftest for- til paa Dyrets Rygside et ovalt-aflangt, furet eller kornet Parti, det saakaldte Skjold. — Hovedet har 2 Følerpar, hvoraf det øverste og længste bærer Øjnene; nogle enkelte Former mangler Øjne. Det nedre Følerpar er ofte lille, ja mangler undertiden ganske; dette er Tilfældet hos de smaa Pupa-Arter (Vertigo). Der findes kun een af Conchin dannet, hesteskoformet eller halvmaaneformet Overkæbe, aldrig parrede Sidestykker som hos visse Basom- matophorer. Enkelte Former har en rudimentær Kæbe. Hos de her i Landet forekommende Slæg- ter findes følgende Kæbeformer: Polyplacognath (sammensat) kaldes Kæben, naar den er dannet af flere Smaaplader, der dækker hinanden tagstens- ^gtig, og som kun er forbundne ved en tynd Hinde, (Eks. Punctum pygmæum Drap. Fig. 9). — Hos de efterfølgende Kæbeformer er Elementerne fuld- 17 stændig sammensmeltede: Aulacognath (stribet) kaldes den fint lodret stribede Kæbe (Eks. Clau- silia, Fig. 10); den odontognathe (ribbede) Kæbe er kraftig lodret ribbet, og ud over den øvre eller nedre Rand eller begge fortsætter Ribberne sig som tandagtige Frem- spring (Eks. Helix, Fig. 12);denoxygnatheKæ- Fig. 9. Sammensat (polyplaco- be er derimod glat og 8"*^*^) ^^^^ *f Punctum pyg- ^ ^ mæum, X 200 (efter Schako). skarprandet; den medi- ane Del af den skæ- rende Rand springer frem som en afrundet Tand (Eks. Limax, Fig. 11). Som elasmognath betegnes den hos Suc- cinea forekommende Kæbeform (Fig. 13); denne er egentlig oxy- gnath eller odontognath, men bagtil løber den ud i en firkantet Plade, et noget fortykket Con- chinparti i Svælghulens Fig. 10. Fig. 11 Fig. 12. Fig. 13. Fig. 10. Aulacognath Kæbe af Clausilia plicatula X 45. Fig. 1 1. Oxygnath Kæbe af Limax maxi- mus, X 4^/2 (efter Wiegmann). Fig. 12. Odontognath Kæbe af Helix nemoralis, X 6^/2 (efter Moq. Tand.). Fig. 13. Elasmognath Kæbe af Succinea pfeifferi, X 8^/2 (efter Hazay). Loft. Antydning til en saadan Plade kan ogsaa findes i andre Familier. Radula, Tungemembranen med dens Tænder, er hos alle Stylommatophorer veludviklet. Den Del, der er i Brug, er fæstet til et pudeformet Parti, Tungen, i Bunden af Svælghulen; den øvrige c. M. Steenberg: Landsnegle. 2 18 Del med de unge Tænder er indesluttet i en Skede, Radulaskeden. Tænderne bestaar af Con- chin; de er ordnede i Længde- og Tværrækker; ofte er de til Stede i stort Antal, indtil 125,000. Man kan skelne mellem 3 Grupper : Central-, Side- og Randtænder (se Fig. 14). Midtrækkens Tænder (Centraltænderne) er alle symmetriske. Sidetæn- derne (Lateraltænderne) er ordnede i 2-flere Længde- rækker paa hver Side af Midtrækken; de ligner som oftest Centraltænderne, medens Randtænderne Fig. 14. En Tandtværrække fra Radula af Hyalinia cellaria, X 115. — O Centraltand, 1 og 2 Sidetænder, 3 Overgangstand, 4—14 Randtænder. (Marginaltænderne), der findes i de yderste Længde- rækker, er mere afvigende bygget. Hver Tand be- staar af en z -formet bøjet Plade, hvis nedre Del, Basalpladen (Fig. 15 b), er fæstet til Tungemem- branen, og hvis øvre, frie Del vender bagud og er belagt med en klar, emaljeagtig Plade, der sæd- vanlig løber ud i 3 Spidser, en Midt- eller Hoved- spids (h) samt 2 Sidespidser (s), nemlig en Inder- og en Yderspids (y). Ofte bærer Hovedspidsen paa hver Side en Udvidelse (bV), der kan springe tandagtig frem og danne de saakaldte Bispidser (bi). Sidespidserne kan mangle, og Tænderne bliver 19 da ofte tornformede (Eks. Vitrina, Hyalinia, Fig. 14), eller Spidsernes Antal forøges, hvilket ofte finder Sted ved Marginaltænderne. Tarmen har i Reglen 4 Vindinger. Endetarmen løber langs Lungehulens højre Side og aabner sig tæt ved Aandehullet. Huden, der hos Ferskvandslungesneglene er glat, er hos Landsneglene ret ejendommelig delt i polygonale Felter, „Hud- vorter", afgrænsede ved Furer (se Fig. 16). En- kelte af disse Furer er særlig dybe og konstante. Som Regel findes 2 Fu- rer, Nakkefurerne (Fig. 16, N), der fra Kappe- randen løber fortil hen over Nakken, og som ofte grener sig paa Ho- vedet. Paa hver Side af Dyret løber en Genital- fure (G), der udspringer fra Kapperanden uden for Nakkefuren og gaar skraat nedad og fremad. Hos højresnoede Dyr ligger Kønsaabningen (K) i højre, hos venstre- snoede i venstre Genitalfure. — Parallel med Fod- randen løber hos mange Slægter en Fure, Fod- furen eller Pedalrenden, der indadtil begrænser et smalt Bælte langs Fodranden, den saakaldte Fod- bræmme eller Saalliste; bagtil paa denne findes Fig. 15. Centraltand (0) og inderste Sidetand (1) af Agrio- limax agrestis, X c. 400 (efter Pollonera). — b Basalplade, bi Bispids, bV Hovedspidsens Sidedele, h Hovedspids, s Side- spids, y Yderspids, h', s' og y de tilsvarende Spidsers Con- ch in støtter. ofte en Slimkirtel, „Halekirtelen". Fortil bøjer 2* 20 Fodfuren paa hver Side ind i den paa Saalens Inderside beliggende Fodkirtel, der aabner sig paa Fodens Forrand, under og lidt bag ved Munden. Landsneglene holder væsentlig til paa fugtige Steder. Mest ømfindtlige overfor Tørke er de nøgne Snegle, der i Reglen findes i Skove, under Løv, Mos og Bark, eller i Kældre, hvor de er beskyttede mod Sol og mod for stærk Fordampning. Om Dagen ser man dem da oftest kun, naar H V -\ Farvevariationer: "**" 1. Ensfarvet graalig uden Baand eller kun med Antydning til Baand paa Skjoldet. Langeland, Mølleaaen ved Springforbi. 2. Med et mørkt Baand paa hver Side af Skjoldet; dettes Midte mørk. Et mørkt Inderbaand paa hver Side af den lyse Køl- linie. — Den almindeligste Form. 3. Den mørke Farve har bredt sig over Ryggen og naar næsten helt ned til Fodranden; den afbrydes af den lyse Køl- linie samt paa flere Steder af lyse Pletter. Skjoldet med mørkt Midtparti samt 2 mørke, men lyst kantede Sidebaand. Holte, Dyrehaven, Marselisborg Skov. Herunder falder sikkert Mørchs Varie- tet ålbomaculatus: „Kappebaandene be- grænsede udadtil af en hvid Linie, indadtil af rækkevis ordnede, hvide Pletter. Bagkrop- pen hvidplettet". Maglevandsfaldet (Møen). 4. Mørk, brungraa. Hovedet og en smal Stribe langs Fodranden lys. Køl- linien lys, fortil opløst i smaa Pletter. Skjoldet meget mørkt med Antydning til 2 kulsorte, svagt lyskantede Sidebaand. Førslev (Sydsjælland). Denne Art findes vist i alle Landets Bøgeskove. — Man træffer i fugtigt Vejr disse Snegle, ofte i større Mængde, krybende omkring paa Træstammerne. De gaar tidt helt op i Toppen af Træerne, og Morch for- Fig. 31. Kønsor- ganer af Limax arborum (efter Simroth). — Bog- stavernes Betyd- ning som i Fig. 18 og 25, desuden fl Flagellum. 39 moder, at de foretager regelmæssige Vandringer til for- skellige Tider af Døgnet og Aaret. De er i Stand til at op- tage en stor Mængde Vand og faar da et oppustet Udse- ende og bliver halvgennemsigtige. I den tørre Aarstid gemmer de sig i Sprækker og Revner, under Bark, ved Trærødder og lign., ofte flere i samme Hul. Laver og Svampe udgør deres væsentligste Føde. To Gange om Aaret, Foraar og Efteraar, lægger de 20 — 30 ovale Æg; Ud- klækningen tager omtrent en Maaned. 2. Ågriolimax Morch. Denne Slægt ligner i den ydre Form den fore- gaaende, men Farvetegningen er anderledes, idet tydelige Længdebaand mangler. Omkring Aande- hullet findes der et lyst, ovalt-kredsformet Parti. Slimen er klar eller oftest mælkehvid, hvilket skyldes iblandede fine Kalkdele. Arterne af denne Slægt er gennemgaaende langt mindre end Limax- Arterne. Anatomisk set er der stor Forskel paa de to Slægter: Ågriolimax har kun 4 Tarmvindinger. Højre Leverdel omslutter Tarmen og danner den bageste Del af Indvoldsmassen, medens hos Limax den venstre ligger bagest. Kæben er bygget om- trent som hos Limax; Radula har trespidsede Cen- traltænder. Penis bærer for neden et keglefor- met, længdefuret Pirringsorgan, der ofte sidder i en Sideudposning; dette mangler hos Limax. Hos sidstnævnte krydser Penis og højre Øjestilkretraktor hinanden; dette finder ikke Sted hos Ågriolimax. Penisretraktoren udspringer fra Lungegulvet foran Nyren og Hjærtet. Af denne Slægt kendes der c. 60 Arter, hovedsagelig fra den palæarktiske Region, dog ogsaa fra Nordamerika, Abessinien og enkelte andre Steder. Her i Landet findes 2 Arter. 40 Oversigt over Arterne. Dyret hvidligt, graat eller lys okkerfarvet med netformet eller plettet Tegning. Slimen mælke- hvid. Rygkølens bageste Del danner en spids Vinkel med Fodsaalen 1. A. agre sti s. Dyret ensfarvet, rødbrunt. Slimen (oftest) klar og farveløs. Rygkølens bageste Del danner en næsten ret Vinkel med Fodsaalen, saaledes at Halespidsen synes brat afskaaren. 2. A. 1 ae vi s. 1. A, agre stis Linné. Agersneglen. (Pig. 32). Kroppen er bagtil noget sammentrykt, tilspidset og paa bageste Fjer- dedel med en temmelig kraftig Køl; denne træder dog min- dre stærkt frem, da den ligesom hos efterfølgende Art har samme Farve og Tegning som den øvrige Pig. 32. Agriolimax agrestis, noget forstørret, q^j ^f Ryggen og ikke er lys som hos Slægten Limax. Hudvorterne er store, grove, men affladede; de er stillede i Rækker. Skjol- det udgør mere end en Tredjedel af Dyrets Længde; for- til er det afrundet, bagtil danner det en meget stump Vin- kel. De koncentriske Furer er ikke dybe; de viser sig utydelige og uregelmæssige ind mod Centrum, der ligger noget paa højre Side over Aandehullet. Dette findes et Stykke bag Midten af højre Skjoldside og er omgivet af en lav, men bred, lys Vold. Nakken har 2 parallele Pu- rer. Øjestilkene er godt 4 Gange saa lange som de nedre Følere. — Grundfarven viser sig lysegraa eller lys okkergul, sjældnere hvidlig eller rødlig. Denne Bundfarve dækkes delvis af sort Pigment, der danner mørke, uregelmæssig sammenflydende, „fnuggede" Pletter baade paa Skjoldet og den øvrige Krop; Siderne er dog fortil ofte ufarvede, Fod- saalen altid. Følerne er mørke. Det mørke Farvestof har Tilbøjelighed til at koncentrere sig i Furerne mellem Hudvorterne, hvorved der paa Kroppen fremkommer en 41 netformet Tegning. Slimafsondringen er rigelig, Slimen mælkehvid. Længden i Almindelighed 30—40 mm (i sjældne Tilfælde indtil 60 mm). Skallen aflang-oval med omtrent parallele Sider; Spi- ret ligger paa Bagranden lidt til venstre. — Kæben gulbrun, halvmaaneformet med skraat afskaarne Ender og bred, skarp Midttand. Ra- dulahartrespidsede Central- tænder, tospidsede Sidetæn- der med rudimentær Inder- spids og langstrakte, torn- formede Randtænder, der ofte bærer en lille, højtsid- dende Yderspids (Fig. 33). Tarmen har 4 Vindinger; en lille Blindtarm er til Stede (Fig. 34). Kønsorganerne (se Fig. 35) : Penis (p) er to Gange kugleformet udvidet, med flere krusede eller svagt gre- nede Kirtelrør (Flagellum fl) og en kort Retraktor (rp), der fæster sig til Lungehulens Gulv noget foran Hjærtet (h). Til de to kugleformede Ud- videlser svarer i det indre to Kamre, adskilte ved en fremspringende Muskelvold ; det nedre Kammer har paa Siden en svag Udposning, hvori der sidder et kegleformet, muskuløst og længdefuret Pirringsorgan. De hanlige Kønsstoffer modnes først (Protandri). Her i Landet er iagttaget følgende Variationer: Fig. 35. Fig. 34. Fig. 33. Tænder af Agriolimax agrestis, X 225 (efter Pollonera). Fig. 34. Tarmkanal af A. agrestis (efter Simroth). b Blindtarm. Fig. 35. Kønsorganer af A. agrestis (efter Simroth). — Be- tydningen af Bogstaverne som i Fig. 18 og 25, desuden fl Fla- gellum. 42 1. fil an s Hoy (pållidus Schrenk). Uden Pletter, hvid- lig med gulligt Skjold. Ordrup Mose. 2. succineus Muller. Ensfarvet rød-rødgul med hvid Underside. Amager Fælled. 3. punctåtus Picard. Hvidlig, bestrøet med fine sorte Punkter. Morch angiver, at den findes „især i Grøfter ved dyrkede Marker". 4. reticulåtus Muller. Graalig eller rødlig, med net- formet sort Tegning og spredte, uregelmæssige, mørke Pletter. — Dette er den almindeligste Form. I sjældne Tilfælde breder det sorte Farvestof sig saa stærkt, at Dy- ret set fra Rygsiden ved første Øjekast synes ensfarvet sort. Denne Overgangsform til den helt sorte Form, var. ni ger Morelet, træfPes i Dyrehaven. 5. 1 i 1 a c i n u s Moquin-Tandon (violåceus Gassies). Ens- farvet, mørk violet. Grejsdalen. Var. heydeni Heynemann. Farven hvidlig, hvidliggul eller svag rødlig; Øjestilkene brune. Dyrets Længde 10 mm. Kappens 5 mm. Slimen mælkehvid. — Denne Varietet synes at være en Overgangsform mellem A. agrestis og A. lævis, og den henføres derfor snart til den ene og snart til den anden Art. Heynemann stiller den dog til agrestis. Mørch angiver at have fundet den ved Konge- kilden. Denne i vort Land saa almindelige Snegl findes næ- sten overalt paa Marker og Enge, ved Søbredder og i Ha- ver. Den gør stor Skade paa Markerne ved at æde det spirende Korn; ogsaa Kaal, Roer og Kløver samt alle saftige Plantedele fortærer den med Begærlighed. Efter flere paa hinanden følgende fugtige Somre tiltager Agersneglene stærkt i Antal, og de kan da fuldstændig ødelægge en Marks Afgrøde. De nøjes da ikke med Bla- dene, men æder ogsaa Kærnerne, selv efter at Kornet er høstet og sat i Stak. Ogsaa i Haver og særlig i Mist- bænke kan de anrette betydelig Skade. — Det er sky Dyr, der om Dagen gemmer sig og først om Aftenen og om Natten kommer frem for at æde. Deres Formeringsevne er stor. Allerede naar de er godt et Par Maaneder gamle og kun er halvvoksne, begynder de at lægge Æg. Hvert Individ lægger flere Gange i Løbet af Aaret 20—40 Æg i Jordhuller, og man kan finde deres Æg næsten paa alle Aarstider. Disse er omtrent kuglerunde, klare og c. 2 mm i Diameter. Udklækningen tager 20—30 Dage, eftersom Vejret er varmt eller koldt. Dyrenes Levetid varierer fra 1— P/2 Aar. 2. A. (Hydrolimax) lagvis Muller (Limax brunneus Draparnaud). (Fig. 36). Dyret plumpt, valseformet med langt Skjold og Hals. Naar Halsen er helt udstrakt, indtager 43 Fig. 36. Agriolimax lævis X 3, efter Heyne- mann. Skjoldet omtrent den midterste Tredjedel af Dyrets Længde. Hovedet med korte, tykke Øjestilke, Nakken med to paral- lele Furer. Skjol- det fortil og bag- til afrundet og for- synet med hen- ved 12 grove, koncentriske Li- nier, hvis Cen- trum ligger bag Skjoldets Midte lidt til højre. Skallen skinner ofte igennem Skjoldets gennemsigtige Hud. Den bag Skjoldet liggende Del af Kroppen er forholdsvis kort og omtrent lige bred over det hele; først lige ved Halespidsen bliver Kroppen pludselig stærkt sammentrykt og tilspidset, idet der dannes en kort Køl. Hudvorterne er lan- ge, grove og faatal- lige; Farven rødbrun- chocoladefarvet, sjældnere lysere gul- brun eller graalig. Baand mangler altid. Pletter som oftest. Fodsaalen er brunlig farvet og dens Midt- felt mørkere end Sidefelterne. Slimen glasklar; men naar Dyret pirres i læn- gere Tid, kan den blive mælket. Den klare Slim giver Huden et glat, halvt geléagtigt Udseende. Længden 20 mm. Fig. 37. Fig. 38. Fig. 39. Fig. 37. Kønsorganer af Agriolimax lævis (efter Simroth). Bogstavernes Betydning den samme som i Fig. 18 og 25. Fig. 38. Kønsorganer af A. lævis i det hunlige Stadium (efter Simroth). Fig. 39. Tarmkanal af A. lævis (efter Sim- roth). 44 Skallen aflang-oval med tydeligt Spir paa Bagranden lidt til venstre; den er svagt hvælvet og viser en temme- lig bred, membranøs Rand. Tilvækststriber talrige. Kæbe og Radula omtrent som hos foregaaende Art, ligeledes Tarmen, dog findes her ingen Blindtarm (Fig. 39). Kønsorganerne (se Fig. 37): Penis hammerformet, idet dens øvre Ende er trukket ud til to Sider. Midt imellem disse udspringer den korte Penisretraktor, der fæster sig omtrent paa samme Sted som hos A. agrestis. De fingerformede Kirtler mangler. Det indre af Penis som hos foregaa- ende Art, dog er Pirringskeglen lavere. — Denne Art er i Modsætning til de fleste andre Limacider afgjort først- hunnet (protogyn), idet først den hunlige Del af Køns- vejene udvikles (se Fig. 38) og Kønskirtlen kun inde- holder Æg; senere bliver Dyret tvekønnet og danner baade Æg og Sædlegemer, samtidig med at ogsaa Penis ud- vikles. De gamle Individer er rent hanlige, Penis er til- taget i Størrelse, Sædgemmet svundet ind, og Kønskirtlen danner kun Sædlegemer. Det er især sent paa Aaret, i Oktober og November Maaned, at man finder denne Snegl; ja i milde Vintre træffes den endog hele Vinteren igennem. Den holder til langs Sø- og Aabredder, særlig naar disse er skovbevok- sede, under og i fugtigt Mos, paa nedfaldne Grene, Bark og deslige, eller den kryber omkring paa Carex-, Siv- og Rørbevoksningen; undertiden træffer man den siddende helt nede under Vandet. Det er et forholdsvis livligt Dyr, der ofte ved Hjælp af Fodsaalens sejge Slim danner Slimtraade, hvori det kan fire sig ned. Æggene lægges 20—30 i Antal paa forskellige Tider af Aaret; de er om- trent kuglerunde og glasklare samt forbundne ved en klar Slim. — A. lævis er taget flere Steder her i Landet, saa- ledes paa Sjælland (ved Fursøen, Veile Sø, Ordrup Mose og Lersøen, Sorgenfri Aa, Nysø og Giesegaard), paa Born- holm (Stampen) og i Jylland (Søerne omkring Viborg, Julsø). 2. Fam. Zonitidae. I det ydre ligner denne Familie Heliciderne, til hvilke dens Slægter ogsaa tidligere henførtes; thi ligesom hos disse er Skallen kugleformet, ned- 45 trykt kugleformet eller affladet. Dog er Skallens Mundrand aldrig som hos Heliciderne fortykket eller tilbagebøjet og meget sjælden forsynet med Læbe. Ofte er Skallen skrøbelig, klar og gennem- sigtig. — Fodsaalen er i Reglen tredelt, og en Halekirtel findes ofte. Forskellen viser sig dog særlig i det indre. — Kæben er oftest oxygnath, og Radulas Randtænder er lange, tornformede og ofte énspidsede med lange, smalle Basalplader. Hvis der findes to Spidser paa Randtænderne, da sidder Yderspidsen højt oppe paa Midtspidsen, saaledes at disse Tænder synes tokløvede i Spidsen. Denne Tandform viser, at Dyrene, i al Fald delvis, tager dyrisk Føde. Denne Familie er i Troperne repræsenteret af en Mængde Slægter. Her i Landet findes 5. Oversigt over Slægterne. L Efter Bløddele og Radula. 1. Med en forreste skjoldlignende Kappedel og en Skallap 1. Vi trin a. Uden skjoldlignende Kappedel og Skallap 2. 2. Kønsaabningen beliggende langt fortil, lige bag højre Øjestilk 3. Kønsaabningen beliggende længere bagtil, om- trent under Aandehullet 4. 3. Randtænderne tospidsede 2. C 6 n u 1 u s. Randtænderne énspidsede , 3. Vitrea. 4. Pilsæk mangler 4. H y a 1 i n i a. Pilsæk findes 5. Zonitoides. IL Efter Skallen. 1. Skallen nedtrykt kugleformet (sj. øreformet), glas- klar, med 2—3 hurtig tiltagende Vindinger, næsten eller helt uden Navle; Mundingen meget stor 1. Vitrina. Skallen kegleformet eller affladet med flere langsomt tiltagende Vindinger. Farven hvidlig eller brunlig 2. 46 2. Skallen kegleformet, gulbrun; Navlen utydelig. . 2. Conulus. Skallen affladet eller næsten flad 3. 3. Skallen lille, klar og hvidlig, dannet af smalle, meget langsomt tiltagende Vindinger; Navlen meget snæver; Mundingen smal, halvmaane- formet 3. Vitrea. Skallen større, i Reglen gullig eller brunlig horn- farvet, sjældnere klar eller hvidlig, dannet af hurtigere tiltagende Vindinger; Navlen ret aaben ; Mundingen bredere end hos foregaaende 4. 4. Sidste Vinding noget affladet; Mundingen bre- dere end høj; Farven hvidlig eller gullig horn- farvet, omkring Navlen oftest lys, mælkehvid, opalagtig 4. H y a 1 i n i a. Sidste Vinding afrundet; Mundingen omtrent lige saa høj som bred; Farven brunlig, ofte temmelig mørk, ens paa Over- og Underside. 5. Zonitoides. 1. Vitrina Draparnaud. Paa det udstrakte Dyr (se Pig. 40), strækker der sig hen over Nakken et skjoldformet Parti af Kappen; det dækker tillige Randen af Skallen og strækker sig et Stykke hen paa højre Side til AandehuUet, der ligger i en omtrent lodret stillet Fure. Dette Parti, der svarer til Limacidernes forreste, frie Kappedel, er forsynet med koncen- trisk ordnede Furer. Bag AandehuUet findes en anden Kappedel, der sender en Vitrina stor tunge formet Lap op paa højre Side cm"" ^^ Skallen. Denne Kappelap er i stadig X c. 3. Bevægelse ; den skyder sig ud, trækker sig ind og fejer frem og tilbage over højre Skaldel. Paa dette Kappeafsnit kan man iagttage mod Spid- sen glidende Bølger, fremkaldt af Muskelkontrak- tioner; noget lignende ses paa det forreste skjold- formede Parti. Ryggen er bagtil forsynet med en 47 stor, skaalformet Udhuling, hvis Rande er tungede. I denne Udhuling hviler en Del af Skallen. Foden er smal, tilspidset bagtil og delt i tre Felter, hvoraf det midterste er lysest. — Skallen er tynd, glasagtig og gennemsigtig, nedtrykt kugleformet, med stor Munding og lidet udviklet Navle; denne kan ogsaa helt mangle. Kæben er oxygnath. Radula har trespidsede Central- og Sidetænder, de sidstnævnte dog med lidet udviklet Inderspids, og tospidsede Randtæn- der. Tarmen danner 4 Vindinger. Kønsorganerne er overordentlig forskellige hos de forskellige Ar- ter. Hos V. pellucida er de simpelt byggede. Den sidste Del af Sædlederen er sammen med Penis indesluttet i en Muskelskede, og Sædgemmet er haandvægtformet. Denne Slægt staar som en Overgangsform mellem de nøgne Limacider og Zonitiderne. Kun een Art findes her i Landet. 1. V. (Phenacolimax) pellucida Miiller. (Pig. 41). Kappe, Hoved og Følere mørkebrune eller violette, sj. graabrune og fint sortplettede; den øvrige Del af /^^r-f^ Kroppen lysegraa med blaaligt Skær og fint sort- ^^~ -^^ ''■'■■'>■ prikket. Aandehullet kantet med sort. Saalen med mørke Sidefelter. — Slimen klar og meget sejg. Dyret har Evne til at spinde Slimtraade, der udgaar fra Halespidsen; i disse kan det fire sig ned. Skallen nedtrykt kugleformet, skrøbelig, glas- pjg, 41, klar, med kun lidet fremstaaende Spir. Vindin- Vitrina gerne, hvis Antal er 2^/2—3, tiltager hurtig i pellucida. Størrelse. En meget fin Navle findes hos de unge, men den lukkes hos de voksne. Mundingen meget stor, oval til kredsrund. Akseranden med en bueformet Udskæring, der er dækket af et smalt, affladet, hindeagtigt 48 Parti, en Fortsættelse af Skallens Conchinlag. Mundran- den lige, skarp og rødlig. — Skalfarven gullig eller, naar Dyret lever paa meget fugtige Steder, grønlig. De først dannede Vindinger forsynede med fine, spiralformet ord- nede Punktrækker; Tilvækststriberne svagt udviklede. Skallen derfor glat undtagen inderst ved Sømmen, hvor en Række smaa Tværfolder gør Sømmen kreneleret. — Største Bredde 4—5 mm. Højde 2^/2—3 mm. Man træffer sjælden denne ret livlige og smukke Snegl i den varme Del af Aaret; først i Slutningen af September og i Oktober begynder den at blive almindelig, og fra nu af ser man den hele Vinteren igennem under Tøvejr og tillige tidlig om Foraaret. Den er lidet følsom for Kulden, derimod ømfindtlig for Varme og Tørke. De 8—15 ovale— kuglerunde, klare Æg lægges i Tidsrummet September til Februar; deres Udklækning tager godt en Maaned. I den varme Tid vokser Ungerne kun lidt, om Efteraaret tiltager de derimod rask i Størrelse; det følgende Foraar dør de. Dyrenes Levetid er altsaa 1 — \^U Aar. — Denne Art findes overalt her i Landet i Skove og Haver; den er funden subfossil i vore Tørvemoser. 2. Conulas Fitzinger. Skallen er lille, tynd og gennemskinnelig, horn- farvet, kugleformet-topformet eller lav kegledannet. Vindingerne er talrige, langsomt tiltagende, Mun- dingen skæv halvmaaneformet og Navlen meget snæver eller manglende. Dyret har en tredelt Fodsaal, tydelig Fodsøm og spalteformet Halekirtel. Kønsaabningen ligger langt fortil, lidt bag højre Øjestilk. Kæben er oxygnath, undertiden dog med Antydning til fine Lister. Radula har trespidsede Central- og Side- tænder, tospidsede Randtænder. Parringslemmet har ved Grunden et rørformet Vedhæng; Sæd- gemmet er rudimentært. ^ 49 Denne Slægt, der tidligere blev slaaet sammen med de følgende, har talrige (c. 80) Arter, fordelte over hele Jorden. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. C. ful VU s Muller. (Fig. 42). Dyret skifergraat, mørkebrunt eller helt sort med lysere Fodsaal. — Skallen afrundet kegleformet, bestaaende af 5—6 smalle Vindinger, der udadtil har en svag Kant. Basis konveks, ^.,^^3^:^ Navlen meget snæver, dækket af en tynd ^ Hinde. Mundingen lille, næsten dobbelt saa bred som høj; Akseranden bredt tilbagebøjet og svagt fortykket, ellers er Mundranden skarp. Fig- 42. Co- Skallen gennemskinnelig, lysere eller mørkere ^"" "^41/2 hornfarvet; Oversiden mat, besat med meget tætstillede og overordentlig fine Tværstriber; Undersiden derimod glat og glinsende, med talrige fine Spiralfurer. Bredde 2^2—3 mm. Højde 2 — 2^/2 mm. Varieteter: 1. mortoni Jeffreys. Skallen nedtrykt, omtrent lige stærkt hvælvet paa begge Sider. Kølen i Periferien mere udpræget; Mundingens Underside afrundet. Bredde 2^/2 mm. Højde P/2 mm. 2. ål deri Gray. Skallen mindre og mørkere, med tydeligere Spiralstriber paa Undersiden end hos Hoved- formen. 3. praticola Reinhardt. Skallen omtrent lige saa høj som bred, brungul, mørkere end Hovedformen, med højere Munding og mere afrundede Vindinger end denne. Bredde og Højde 3—3^/2 mm. Denne lille nydelige Snegl findes overalt i Landets Bøgeskove i Skovbunden. Ligeledes træffes den paa fug- tige Enge; dér bliver Skalfarven mørkebrun. Det er ogsaa paa saadanne Steder, at Var. praticola lever. Var. 1 og 2 forekommer sikkert flere Steder sammen med Hovedfor- men. Subfossil er den funden i den undersøiske Mose i Frihavnen, i Ferskvandskalk paa Bornholm samt i Kilde- kalk. — Det er ligesom Vitrina et forholdsvis livligt Dyr, der ikke fører saa skjult en Tilværelse som Hyalinia-Ar- terne; den taaler ret godt Kulde og ligger næppe i Dvale om Vinteren. I Vintermaanederne, naar det er mildt, træffer man den nemlig krybende omkring. Forplantning og Udvikling ukendt. C. M. Steenberg: Landsnegle. ' 4 50 3. Vitrea Fitzinger. Skallen glasklar eller hvidlig, stærkt nedtrykt, kredsrund, bestaaende af 4—6 smalle Vindinger, af hvilke den sidste kun er lidt bredere end den næstsidste; Spiret meget lidt fremtrædende. Mun- dingen snæver, halvmaaneformet. Mundranden sim- pel. Navlen mangler enten helt eller er meget snæver. — I Modsætning til Hyalinia er Fodsaalen udelt, og Kønsaabningen ligger fortil bag højre Øjestilk. Kæben ligner i Form den oxygnathe, men Overfladen er besat med ganske fine Lister. Hver Tværrække i Radula har 1 trespidset Midt- tand, 3 — 4 to-trespidsede Sidetænder og 16—18 én- spidsede Randtænder. Kønsorganerne er enkelt byggede. Til denne Slægt henføres et halvt Hundrede Arter fra Europa, Nord- og Mellemasien, Nordafrika og Nordamerika. Her i Landet findes kun 1 Art: ^ c 1. V. crystållina Miiller. (Pig. 43 a — c). Dyret meget lang- strakt, mælkehvidt; Hoved, Øje- stilke og Ryg noget mørkere end den øvrige Del af Dyret. — Skal- len lille, svagt buet paa Oversi- den, noget stærkere hvælvet paa Undersiden. De 4—5 Vindinger tiltager meget langsomt i Bredde,, den sidste er dog tydelig bre- dere end næstsidste og nedadtil noget opblæst. Parallel med Sømmen løber en Linie. Navlen fin, naalestikformet. Mundingen halvmaaneformet, med regelmæssig buet Basalrand. Skal- len glasklar og stærkt glinsende; den forvitrer hurtig og bliver da hvid. Bredde 3—4 mm. Højde 1^2-2 mm. Fig. 43. a—c Vitrea cry- stållina, d var. subterra- nea, X 4. 51 Varieteter: 1. subterrånea Bourguignat. (Fig.43d). Skallen lidt mindre, med lavere Spir. Sidste Vinding og Mundingen mere afrundet; den sidstnævnte med en tyk, hvid Læbe, der ofte ligger et Stykke inde i Ganen. En Læbe kan undertiden dannes ved hver Vækststandsning, saa at Skallen hos det voksne Individ er prydet med 2—3 hvide Tværbaand. 2. contråcta Westerlund. (Fig. 44). Skallen meget lille, med snævrere Navle. De 5—5^/2 Vindinger særdeles lang- somt tiltagende i Størrelse; den sidste kun lidet bre- dere end næstsidste, paa Undersiden affladet, for- oven og til Dels ogsaa nedadtil noget kantet. Mundingen endnu snævrere end hos Hovedfor- men, med omtrent ret Basalrand; Yderranden næsten parallel med Skalaksen. Bredde 2^/2 mm, Højde godt 1 mm. Hovedformen findes almindelig her i Landet i Skovene under vissent Løv og Bark og i fug- tigt Mos. Den ynder Fugtighed og Skygge. Dyret er ret livligt; dets Forplantning og Udvikling kendes ikke. — Varieteten subterrånea forekom- mer flere Steder sammen med Hovedformen (f. Eks. Møens Klint, Grejsdalen). Varieteten con- tråcta er fundet i Rold Skov ved Arden, i Holckenhavn Skov og ved Sliminge; den findes sikkert flere Steder, men er bleven upaaagtet. Denne Form er saa karakteri- stisk, at den maaske rigtigst burde regnes for en egen Art. Subfossil er V. crystallina fundet i Stenaldertidens Køkkenmøddinger, i Ferskvandskalk og Kildekalk. 4. Hyalinia Agassiz. (Hyalina Férussac, Zonites Montfort, Vitrea E. A. Smith). Den klare, hvidlige eller gullig-hornfarvede Skal er nedtrykt, tynd, mere eller mindre gennemsigtig og oftest glinsende; den har altid en tydelig Navle. Mundranden er skarp, ikke tilbagebøjet og som Regel uden Læbe; undertiden kan der dog et Stykke indenfor Mundranden og parallel med denne være aflejret en Kalkvold, der sjælden er skarpt afgrænset. Paa det Sted, hvor en Vinding foroven slutter til en foregaaende, fortykkes Væg- 4* 52 gen. Hos Arter med klare Skaller ser man der- for udefra to Linier, hvoraf den ene betegner det Steå, hvor Væggen slutter til foregaaende Vinding udadtil (den egentlige Søm), den an- den det indre Sammenstødssted. Det Fie. 45. Kæbe af ^^ ^^^^® *^ Linier begrænsede „Søm- H. ceiiaria, X 25. baand" Strækker sig lige fra Skallens Top til dens Munding. Dyret er smalt, langstrakt, med lang forreste Underkropsdel („Hals"). Hudvorterne er lidet frem- trædende, smaa og tæt stillede. Genitalfurer og Nakkefurer veludviklede. Køns- aabningen sidder langt tilbage, neden under eller kun lidt foran Aandehullet. Paa Spidsen af Bag- kroppen ses en Længdespalte, hvori munder en Slimkirtel ; denne kan være rudimentær hos nogle Arter. Fodsaalen er tredelt. Kæ- ben er oxygnath (Fig. 45). Radula (Pig. 14) har forholdsvis faa Tæn- der i hver Tværrække. Cen- traltænderne er trespidsede, Side- af H^cdfarfa' -Te- tænderne to-trespidsede, Randtæn- tydningen af Bogsta- derne enspidsede, tornformede, desuden'''^ 'den^'frie Tarmen har 4 Vindinger. Køns- Æggeleder, ofe en Kir- tel paa denne. organerne (Fig. 46) viser en for- holdsvis enkelt Bygning uden Pilsæk og Flagellum. Sæden overføres til det andet Dyr i en Spermatofor. Det er Dyr, der altid opholder sig paa, i eller ved Jorden, men aldrig kryber op paa Træer eller lignende. Om Dagen gemmer de sig under Plantedele eller Sten. 53 De lægger alle Æg, der er ovale-kugleformede og omgivne af en tynd Kalkskal. — Slægten tæller c. 200 Arter (mindst Halvdelen af disse er dog højst usikre), der er spredte over det meste af Jordkloden. Hos os forekommer 6 Arter. Oversigt over Arterne. 1. Større, over 5 mm brede Former, hvis Skal be- staar af 4^/2—7 Vindinger. Undersiden om- kring Navlen hvidlig og lysere end den øv- rige Skal 2. Mindre Former, under 5 mm i Diameter, hvis Skal bestaar af 3^/2—4 Vindinger. Skallen om- trent ensfarvet paa Over- og Underside 6. 2. Skallen stærkt glinsende, oftest gennemsigtig, med tydeligt Sømbaand og forholdsvis snæver Navle 3. Skallen mat eller kun svagt glinsende, næsten uigennemsigtig; Sømbaandet utydeligt; Navlen vid og tragtformet. Farven rødbrun, Under- siden omkring Navlen dog mælkehvid. Dia- meter 8—9^2 mm 4'. H. nitidula. 3. Sidste Vinding tiltager henimod Mundingen stærkt i Bredde; Mundingen bred, langstrakt oval, nedadbøjet, skraat stillet i Forhold til Aksen. Diameter 11 — 15 mm H. lucida. Sidste Vinding jævnt tiltagende mod Mundingen; denne er smallere og staar omtrent vinkelret paa Aksen 4. 4. Sidste Vinding oven for Midten med en stump Kant 2. H. angulåta. Sidste Vinding jævnt afrundet, uden Kant 5. 5. Skallen farveløs og klar, svagt grønlig eller gul- lig, fedtglinsende; Spiret omtrent fladt; Vin- dingernes Antal 5—6. Diameter 10—12 mm. Dyret har ikke Løglugt 1 . H. c e 1 1 å r i a. Skallen rødgul, stærkt glinsende; Spiret højere; Vindingernes Antal 4—5. Diameter 5—7 mm. Dyret har Løglugt 3. H. a 1 1 i å r i a. 6. Skallen mat silkeglinsende, tilsyneladende jævn; ved godt 50 Ganges Forstørrelse viser der sig en smuk gitterformet Skulptur 5. H. pura. Skallen stærkt glinsende, prydet med temmelig grove, regelmæssig ordnede Radialstriber .... 6. H. radiåtula. 1. H. cellåria Muller. (Fig. 47). Dyret langstrakt, bagtil med en skarp Køl. Farven hvidlig eller lys blaa- graa; Nakke, Hoved og Følere mørkere end den øvrige 54 Krop. Kapperanden omkring Aandehullet rødbrunt plettet. Fodsaalen hvidlig, bagtil mørk; et Stykke inden for Fodran- den ligger to mørke Striber, der bagtil løber sammen. Den brune Lever og den gule Nyre, Hjærtet og dets Bevægelser ses tydelig igennem den klare Skal. Naar Dyret kryber, naar Halespidsen et Stykke bag Skallens Rand. — Skallen omtrent kreds- rund, med affladet Basis og Spir. Vin- dingernes Antal 5—6; de tiltager lang- somt i Bredde udefter. Sømmen lav, Sømbaandet meget tydeligt og bredt. Navlen cylindrisk. Mundingen oval- kelret paa Skalaksen; Mundranden lige og skarp, ved Navlen svagt tilbagebøjet og fremspringende. Farven klar, grøn- lig eller svagt gullig, paa Undersiden, særlig omkring Navlen, hvidlig, opal- agtig. Overfladen fedtglinsende, om- trent glat. Tilvækststriberne yderst svage. Bredde 10—12 mm. Højde 3— 4 mm. Pig. 47. Hyalinia cellaria, X 2. Varieteter: 1. margaritåcea A.Schmidt. Skallen ensfarvet, svagt mælkehvid med blaaligt Skær og mat Fedtglans. Frede- riksdal. 2. silvåtica Mørch. Spiret og Vindingerne mere kon- vekse end hos Hovedformen. Mundingen med hvidlig, bred og tynd Læbe. Bredde 11 — 13 mm. Højde 5— 6 mm. Frederiksdal Skov, Møen og Grejsdalen. Hovedformen findes rimeligvis i hele Landet; subfos- sil kendes den fra Meilgaard Køkkenmødding. Den fore- kommer meget almindelig i Haver, Drivhuse, Kældre, i fugtig Skov under Mos og Grene, i gamle Stubbe, paa Gærder og Lossepladser, under Sten og desl. Næsten al- tid finder man mange Eksemplarer paa samme Sted. Æggene lægges i Jorden i et Antal af 30—40 (dog ogsaa færre). De er oval-kugleformede, hvide, med hindeagtig Skal, opfyldt af Kalkkorn. Man træffer dem paa alle Tider af Aaret, selv midt om Vinteren. I Slutningen af 55 December i Frostvejr fandt Forf. Æg med store levende Unger. Udviklingen tager godt 14 Dage, i den kolde Aars- tid dog længere Tid. Det er Dyr, der særlig er paa Færde om Natten. De lever af Planteføde (Svampe), men tager gerne dyrisk Føde, f. Eks. andre Snegle — selv af deres egen Art — ; de æder ogsaa gerne Smaaorme og Bænke- bidere. [H. lucida Draparnaud (H. draparnåldi Beck). (Fig. 48). Dyret mørkt skiferfarvet, Kapperanden uden Plet- ter, Fodsaalen mørk. — Skal- len større end hos foregaaende Art, med mere fremstaaende Spir og snævrere Navle; Undersiden noget konkav. Vindingernes An- tal 6—7, den sidste nedtrykt og ^^^^it^s^/ henimod Mundingen stærkt til- pig. 48. H. lucida, x 2M2. tagende i Bredde. Mundingen stor, elliptisk, nedadbøjet og skraat stillet i Forhold til Aksen. Overfladen fint stribet og med stærk Glans; Over- siden gullig hornfarvet. Undersiden mælkehvid, opalagtig. Bredde 11—15 mm. Højde 5^/2 — 6 mm. Denne Art, der ofte forveksles med foregaaende, sær- lig naar Skallen ikke er fuldt udviklet, er endnu ikke fun- det her i Landet; men da den i Syd-, Mellem- og Vest- europa findes i næsten alle Haver og Gartnerier, i Driv- huse og i Kældre og tillige er truffen et Par Steder i Sverige og Norge, er der stor Sandsynlighed for, at den enten allerede findes her i Landet eller i al Fald vil vise sig her senere. Den vide Udbredelse, denne Art har, skyldes den Omstændighed, at den let føres rundt med Planter fra Gartnerierne]. 2. H. angulåta Westerlund. „Skallen aaben, ikke ud- videt, navlet, svagt konveks, rødagtig gul, tæt og meget fint stribet. Vindingerne 5, konvekse, regelmæssige, den sidste ^/4 bredere, meget langsomt tiltagende, over Midten stumpt kantet, ved Mundingen lige; Sømmen indtrykt, kantet (d: med Sømbaand); Mundingen horizontal, bred ægrund. Bredde 7^2, Højde 3^2 mm"*). Denne Art kendes kun i 1 Eksemplar, der findes i H. Lynges Samling. Det er taget — af hvem vides ikke — i den gamle botaniske Have i Kjøbenhavn. Den maa be- tragtes som en Monstrositet af cellaria eller som en ind- ført, ellers ukendt, Art. *) Beskrivelsen efter >X^esterlunds Exkursionsfauna, Tillæget. 56 3. H. alliåria Miller. (Fig. 49). Dyret slankt, sort. Foden tilspidset bagtil, Saalen lysegraa, bagtil mørkere. Kappen graa med mørkere Rand, ofte hvidprikket. — Skallen gennemsigtig, nedtrykt, kredsrund, paa Oversiden jævnt hvælvet, paa Undersiden affladet. Nav- len dyb, yderst vid, i den inderste Del snæver og cylindrisk. Vindingerne 4^2 —5, ret langsomt tiltagende i Størrelse; Sømmen lav, med Sømbaand. Mundin- gen tvær-oval med ringe Udskæring, fremkaldt af næstsidste Vinding. Farven rødgul, sjældnere klar grønlig. Under- siden omkring Navlen hvidlig; Mund- randen ofte rødbrun. Overfladen meget stærkt glinsende, tilsyneladende glat, betragtet under Lup dog med talrige fine Tværstriber og nogle enkelte Spi- Fig. 49. H. alliåria, rallinier. Bredde 5 — 7 mm. Højde 2^/4 X3'k. —3 mm. Denne i sine Bevægelser ret livlige Snegl findes paa fugtige Steder i Skove, under det visne Løv, under Mos, ved Trærødder og lignende Steder, dog kan den ogsaa træffes paa aabne Steder, i Haver og i Drivhuse. Naar Dyret pirres, og særlig naar det dræbes med kogende Vand, udbreder det en stærk Lugt af Hvidløg, hvilket maaske bidrager til at forsvare det mod Fjender f. Eks. Myrer. Denne Lugt er mere eller mindre stærk til for- skellige Tider og hos forskellige Individer. Arten lever baade af Planteføde og dyrisk Føde (andre Snegle f. Eks.). Den er kendt fra Sjælland, Fyen, Lolland, Møen, Born- holm og Østjylland; derimod kendes den ikke subfossil her fra Landet. 4. H. nitidula Draparnaud. (Fig. 50). Dyret slankt, bagtil afrundet, med utydelige Nakkefurer. Hudvorterne ret fremtrædende, grove. Hoved, Følere og Nakke blaa- sorte. Sider og Fod lysegraa med fine hvide Punkter; Kappen graa, hvidprikket; Fodsaalens Midtfelt lysere end Sidefelterne. — Skallen med temmelig konvekst Spir, Undersiden noget affladet. Vindingerne 4^/2, ret hurtigt 57 Fig.50. H. nitidula, X3. tiltagende, den sidste noget udvidet henimod Mundingen og udadtil paa Overfladen lidt affladet. Sømmen lidet dyb, Sømbaandet utydeligt. Navlen vid og tragtformet. Mundingen oval, kun lidt udskaaret af næstsidste Vinding; Mundsømmens øverste Del lidt affla- det ; Akseranden stærkt buet, ved Nav- len noget tilbagebøjet. — Skallen er næ- sten uigennemsigtig, meget svagt glin- sende, temmelig uregelmæssig besat med meget fine Tværstriber, der er kraftigst ved Sømmen. Oversiden rød- brun— gulbrun. Undersiden, særlig omkring Navlen, mælkehvid, opal- agtig. Bredde 8 — 9^2 mm, Højde 4^/2 — 5 mm. Varieteter: 1. helm i i Gilberts. Ensfarvet mælkehvid. Kjøbenhavn, Fursøen, Raavad, Kongekilden, Bornholm, Horsens. 2. lue en s Pulteney. Ensfarvet brun paa Over- og Underside, idet den hvide Farve omkring Navlen mangler. Dyre- haven, Frederiksdal, Horsens, Randers, Bekkeskov (Jylland). 3. nitens Michaud. (Fig. 51). Sid- ste Vinding henimod Mundingen meget stærkt udvidet og dens Overside affladet og noget nedadbøjet. Navlen vid og meget excentrisk beliggende. Mundingen ægfor- met, udvidet; Yderranden bueformet ind- skaaret. Bredde 9 mm. Højde 4 — 4^/2 mm. Denne Varietet regnes af mange for at være en særlig Art; der findes dog, synes det, alle Overgange mellem denne og Hovedformen. Den bliver ikke saa smukt og typisk udviklet her som i Mel- lem- og Vesteuropa. Findesteder: Fre- deriksdal, Bornholm (Almindingen, Dyn- dalen), Lille Egeskov v. Astrup (ved Aar- hus), Horsens. 4. oleåris Westerlund. Skallen med regelmæssig tiltagende Vindinger, den sidste ikke stærkt udvidet henimod Mundingen. Sømmen kreneleret; Navlen Fig. 51. H. niti dula var. nitens X2. 58 aaben. Overfladen med tætte og fine Spirallinier. Over- siden brunlig- oli venfarvet med meget stærk Olieglans, Undersiden kun lidet blegere. Bredde 9 mm, Højde 5 — 5^/2 mm. Frederiksdal. Hovedformen er almindelig i næsten alle vore Skove; subfossil kendes den fra Kildekalk, Gytje, Sneglemergel og fra den undersøiske Mose i Frihavnen. Man finder den i Skovbunden, ved Trærødder og under Grene, dog ogsaa i Haver og Parkanlæg. Det er frygtsomme og træge Dyr, der ligesom de fleste andre Hyalinier hovedsagelig lever af dyrisk Føde; men de kan ogsaa tage Planteføde (Svampe). De lægger om Eftersommeren 30—40 kuglerunde Æg under det nedfaldne Løv. Udklækningen varer godt 14 Dage; Ungerne vokser langsomt. Levetiden er sandsynlig- vis 2 Aar. 5. H. pura Alder. (Fig. 52). Dyret hvidligt; Nakke og Hoved meget svagt graalige. Øjestilk-Retraktorerne sorte; de skinner igennem Huden og viser sig paa hver Side af Nakken som to mørke Baand, der ses tydelig helt op gennem Øje- stilkene. Hudvorterne meget smaa og tæt stillede. Kappen hvid med fine sorte Plet- ter. — Skallen nedtrykt, ovenpaa svagt hvæl- vet, paa Undersiden affladet. Vindingerne 3^/-2— 4, forholdsvis hurtig tiltagende i Stør- relse; dette gælder særlig sidste Fjerdedel af sidste Vinding. Navlen meget vid, oval- rektangulær. Sømbaandet utydeligt. Mun- dingen omtrent ægformet, Mundsømmen skarp, ved Aksen svagt tilbagebøjet. Far- ven hvidlig med graaligt, gulligt eller grøn- ligt Skær, Glansen svag. Skulpturen ret ejen- dommelig, gitterformet: Skallen synes glat, men ved godt 50 Ganges Forstørrelse ser man, at den er tæt besat med meget fine og tætstillede Tværstriber, og mellem disse ses endnu finere tætstillede Spiralstriber. Bredde 4 — 5 mm. Højde P/4 — 2^/2 mm. Varieteter: 1. lenticulåris Held (lenticula Held). Skallen mere nedtrykt end hos Hovedformen; sidste Vinding ikke udvidet mod den afrundede Munding; Skaloverfladen glat. Møen. Fig. 52. H. pu- ra, X3^/2. 59 2. nitidosa Férussac. Skallen klar lysebrun eller hornfarvet. — Færgelunden v. Jægerspris, Dyrehaven, Vordingborg og flere andre Steder paa Sjælland, desuden Østjylland. Hovedformen findes i de fleste af Landets Bøgeskove; som subfossil kendes den ikke med Sikkerhed. Det er træge og frygtsomme Dyr, der lever under det visne Løv og Mosdækket, særlig hvor der er fugtigt; sjælden kom- mer de uden for Skovomraadet. De lever hovedsagelig, om ikke udelukkende, af Planteføde. 7. H. radiåtula Alder (hammonis Strøm). (Fig. 53). Dyret slankt, bagtil tilspidset, mørk blaagraat med lysere Fodsaal og ufarvet Fodrand; Ho- ved og Øjestilke blaasorte. Kappen gennemsigtig, graa. — Skallen stærkt affladet, svagt konveks paa begge Sider, bestaaende af 3^/2—4 Vindinger, der først tiltager langsomt og regelmæssig, derpaa pludselig i sidste Omgang udvi- Fig. 53. H. radia- des stærkt. Sømmen meget flad, med ^"^^' ^ "* tydeligt Sømbaand. Navlen excentrisk beliggende, yderst vid, derpaa pludselig indsnævret. Mundingen aflang-oval, med ringe Udskæring for næstsidste Vinding. Et godt Stykke indenfor og parallelt med Mundranden findes ofte en temmelig tyk, hvidlig Kalkbelægning. Skallen er glin- sende, gullig hornfarvet, med en ejendommelig Skulptur, hvorved den let adskilles fra H. pura, med hvis hornfar- vede Varietet den ofte er forvekslet. Oversiden er nemlig besat med tydelige, skarpe Radialstriber, der er stillede med omtrent lige lange Mellemrum. Paa to efter hinanden følgende Vindinger ligger Striberne ofte i hinandens Forlæn- gelse. Spiralstriber mangler eller er meget ufuldstændig udviklede. Embryonalskaller af denne Art kendes let, da selv disse har Radialstriber. Bredde 3^/2—4 mm. Højde 2 mm. Varietet: petronélla Charpentier. Skallen med højere Spir og mere konveks Basis, sidste Vinding ikke affladet og ikke saa stærkt udvidet som hos Hovedformen; Mun- dingen omtrent kredsrund. Farven grønlig eller hvidlig. Skulpturen omtrent som hos Hovedformen. 60 Denne Varietet regnes af mange for at være en egen Art. Der synes dog at kunne opstilles Overgangsformer mellem begge. Det er sikkert kun en nordligere Form; i Mellem- og Sydeuropa forekommer den vel, men da næ- sten altid i Højlandet, endog i betydelige Højder (5000 — 9000 Fod). Her i Landet er dens Udbredelse daarlig kendt. Den er funden paa Sjælland (Ordrup Krat) og Fyn (Nyborg), men findes sikkert flere andre Steder. Hovedformen kendes omtrent fra hele Landet: Sjæl- land, Falster, Bornholm, Fyn og Øst-Jylland. Subfossil kendes den fra den undersøiske Mose i Frihavnen, fra Ferskvandskalk (Bornholm), Gytje, Sneglemergel og Kilde- kalk. Dette ret livlige, men sky Dyr findes baade i Løv- og Naaleskove, under vissent Løv, Bark og Græs, sjældnere paa aabne Steder, paa Enge o. 1. Forplantning og Levetid ukendt. 5. Zonitoides Lehmann. Ligner i det ydre Slægten Hyalinia. I det in- dre er der stor Forskel, særlig med Hensyn til Kønsorganerne. Ligesom hos Pam. Helicidae fin- des her en Pilsæk med en lang traad- eller lancet- formet Kalkpil. Sædgemmet har en lang Stilk; fra denne udgaar noget neden for Midten en Ka- nal, som udmunder i en Beholder, der ligger uden paa og delvis omslutter Parringslemmet (Penis) og Pilsækken. Penis indeholder et rendeformet Kalk- legeme med en Krave paa den ene Ende. Kæben er omtrent som hos Hyalinia. Radula har (hos Z. nitidus) talrige Længderækker af Tænder og temmelig brede Sidefelter med 8 tospidsede Tæn- der paa hver Side. Hertil hører nogle faa Arter fra Europa og Nord- amerika; her i Landet findes kun 1 Art. 1. Z. nitidus Muller. (Fig. 54). Dyret sort med gan- ske svagt blaaligt Anstrøg, Siderne kun lidet lysere; Fod- saalens Midte lysegraa; Kappen fint hvidprikket. Hudvor- 61 terne svagt fremtrædende. — Skallen omtrent kredsrund, nedtrykt kugleformet, med konvekst Spir og temmelig vid og aaben Navle. Vindingernes Antal 4^/2—5, ganske lang- somt tiltagende i Størrelse, i Tværsnit næsten cirkelrunde, den sidste lidet bredere end den foregaaende; Sømmen temmelig dyb. Mundingen cirkelfor- met med en Udskæring paa 90° for næstsidste Vinding; Mundsømmen skarp med tilbagebøjet Akserand. Far- ven mørk kastaniebrun eller lysere gulbrun, omtrent ens paa Over- og Underside; Navleregionen aldrig hvid- lig. Overfladen glinsende, fint, tæt og uregelmæssig tværstribet. Bredde 5— 6^/2 mm. Højde 3—3^/2 mm. Overalt hvor der er fugtigt, under det nedfaldne Løv i Skove, paa Enge, langs Aabredder, i halvtørre Grøfter og i Haver findes denne Snegl. Undertiden træffes- den krybende paa Græs- stængler under Vandet, hvor den skal kunne opholde sig i lang Tid. Naar den skal til at overvintre, danner den en tynd, iriserende Hinde, der lukker for Skallen. Føden be- staar mest af forraadnende Plantedele; men ogsaa Ekskre- menter og Aadsler fortærer den med Begærlighed. Om Foraaret og om Sommeren, sjældnere i Begyndelsen af Efteraaret, lægger den 30—40 Æg, der er samlede i Smaa- klumper. Æggene er ovale med en tynd hvid Kalkskal. Der gaar 15 — 16 Dage, før de udklækkes. Ungerne er fuldvoksne efter godt et Aars Forløb. Den findes almindelig udbredt i saa godt som alle Landets Dele. Subfossil er den kendt fra Moræne-Ler- blokke i Frihavnen (Pleistocen), fra Moser, Gytje, Snegle- mergel og Kildekalk. Pig. 54. Z. nitidus, X4. 3. Fam. Arionidae. Herunder sammenfattes en Række Slægter baade fra Europa, Asien og Amerika, der viser alle Over- gange fra Former med veludviklet Indvoldssæk og 62 en ydre, spiralsnoet Skal til Former med reduceret Indvoldssæk og en indre Skal; denne er endog hos vor europæiske Slægt, Arion, reduceret til en Hob mere eller mindre sammenhængende Kalk- korn, beliggende i en lukket Skallomme. Hos denne Familie er Foden begrænset af en tydelig Fodfure og en bred, tværstribet Fodbræmme; Fod- saalen er tredelt eller udelt. Paa Spidsen af Bag- kroppen findes i Reglen en veludvik- let Halekirtel. Her i Landet fin- Fig.55. Kæbe af Arion ater, X 6. des kun een Slægt: 1. Arion Férussac. De til denne Slægt hørende Arter uj^J^^D har reduceret Ind- 59 60 61 62 voldssæk, en skjold- dannet Kappe og en lille Skallomme, hvori findes Rester af en Skal i Form af sammen- klæbede Kalkkrystaller, der undertiden kan danne 1 — flere Smaaplader, men som oftest viser sig som et grødet Lag af smaa Kalkklumper. Skjoldets Overflade er kornet; Aandehullet ligger foran dettes Midte paa højre Side og er forbundet med Skjold- randen ved en Fure. Lige under Aandehullet, eller kun lidet foran, ligger Kønsaabningen. Hud- vorterne er veludviklede. Halekirtlen stor og trekantet og Fodsaalen udelt. En Køl findes ofte 30 31 Fig. 56. Tænder fra Radula af Arion ater, X 150. 63 hos Ungerne, men forsvinder i Reglen helt hos de voksne. Indvoldene er næsten helt indlejrede i Under- kroppen. Kæben (Fig. 55) er ribbet (odontognath). Radula (Fig. 56) har brede, for Randtændernes Vedkommende omtrent kvadratiske, aldrig smalle og langstrakte Basalplader, trespidsede Central- tænder og tospidsede Side- og Randtænder. Tar- men danner 4 Vindinger. Kønsorganerne er ejen- dommelige derved, at Penis er rudimentær og dens Retraktor forsvunden. Den nederste, noget tyk- kere Del af Sædlederen (Vas deferens), den saa- kaldte Epiphallus, danner en lang, i Randen ofte savtakket Spermatofor. Den yderste Del af den frie Æggeleder, Sædgemmet og tillige det Afsnit, hvori de udmunder, Kønsatriet, er forsynede med Retraktorer og helt eller delvis udkrængelige ; den yderste hunlige Del af Kønsvejene fungerer altsaa som Parringsorgan i Stedet for Penis. Det er en Slægt, der tæller 30—40 Arter, som hoved- sagelig er hjemmehørende i Europa, men ogsaa findes i den nordlige Del af Afrika, Asien og Amerika, paa Atlan- terhavsøerne og Ny Zeeland. De enkelte Arter er ganske overordentlig variable i det ydre og derfor meget vanske- lige at bestemme. For at komme til et sikkert Resultat — naar der kun dømmes efter det ydre — maa Dyrene bestemmes levende og ikke efter Spriteksemplarer; tillige maa de enten være halvvoksne eller helst helt udviklede, da Ungerne ligner hinanden meget. Naar Dyrene ikke er typisk farvede, maa Anatomien tages til Hjælp, og det er da særlig Kønsorganerne, der afgiver gode Artsmærker. Oversigt over Arterne. I. Efter det ydre. 1. Hudvorterne smaa, spidse og kegleformede. Køns- aabningen lidt foran Aandehullet. Slimen gul. En Række smaa Pletter fortil paa Siden over Fodfuren. Længde 15— 20 mm 5. A. mini mus. 64 Hudvorterne ikke kegleformede; Kønsaabningen lige under Aandehullet. Længde 25— 120 mm. 2. 2. Ryggens Hudvorter lange, høje, tagformede og stillede i lange Rækker, saaledes at der paa Ryggen dannes mange smaa Køle. Sædvanlig uden Længdebaand. Dyret kan antage Halv- kugleform. Slimen klar eller farveløs. . . 1. A. åter. Ryggens Hudvorter mindre høje og lange, ikke tagformede. Ofte med Længdebaand. Dyrene kan ikke antage Halvkugleform 3. 3. Farven rødlig, gullig eller brunlig, sjælden graa- lig eller hvidlig. Fodbræmmen i Reglen med mørkere Tværstreger. Slimen gullig eller rød- gul. Med eller uden Baandtegning. Ungerne uden Køl 2, A. s u b f li s c u s. Farven graalig-sort. Fodbræmmen uden tydelige Tværstreger. Sidebaand findes saa godt som altid. Ungerne med svag Køl 4. 4. Fodsaalen ren hvid; Slimen farveløs. Sidebaan- dene nedadtil skarpt afgrænsede. En Række hvidlige Hudvorter midt ned ad Ryggen 3. A. circumscriptus. Fodsaal og Slim gullig-orangefarvet. Sidebaan- dene oftest udviskede nedadtil. Ryggen ens- farvet — Kroppens Farve mørk. Ryggens næ- sten sort. Slankere end foregaaende, med mere sejg og læderagtig Hud 4. A. h o r t é n s i s. n. Efter Anatomien. 1. Sædgemmet med en lang Snip (se Fig. 63); dets Stilk tyk, med Længdefolder og 2 Gruber. . . . 3. A. circumscriptus. Sædgemmet uden Snip 2. 2. Kønsorganernes Retraktor fæster sig med en Gren til Sædgemmets Stilk med en anden nederst paa den frie Æggeleder. Den nedre Del af denne danner et stort indre Kønsatrie, der er afsnøret fra det ydre, egentlige Køns- atrie (se Fig. 58) 1 . A. åter. Retraktoren som hos foregaaende, men den ene Gren fæster sig paa Midten af den frie Ægge- leder 3. 3. Kønsorganerne simple, uden Udvidelse paa Epi- phallus eller den frie Æggeleder . 5. A. mini mus. Kønsorganerne med Epiphallus eller den frie Æggeleder udvidet 4. 4. Epiphallus ikke udvidet. Den øvre Del af den frie Æggeleder tyndvægget, den nedre Del ud- 65 videt, med Længdefolder, hvoraf særlig 2 er meget kraftige 2. A. s u b f u s c u s. Epiphallus udvider sig i den nedre Del kolbe- formet. Et øvre Kønsatrie til Stede som hos A. ater, men mindre 4. A. horten si s. 1. A. ater Linné (A. empiricorum Férussac, A. rufus Linné, A. ålbus Linné). Den sorte Skovsnegl. (Fig. 57.) Dyret langstrakt, halvcylindrisk, bagtil noget affladet, uden Køl. Hovedet med lange Øjestilke; 2 Nakkefurer. Skjoldet fortil og bagtil afrundet, grovkornet paa Overfladen. Hud- vorterne store, grove og stærkt fremtrædende; i Hviletilstanden og paa Spirituseksemplarer viser Hudvorterne sig som Regel kru- sede paa Toppen, naar Dyret er udstrakt derimod glatte og tag- rygformede. Paa største Delen af Dyret ligger de i Rækker, Fig- 57. A. ater, i sammen- ^„ «o« D,r„„^« ^.^ A^ ^^^^^^ krøben Tilstand ; nat. Stør. og paa Ryggen er de sammen- ^^^^^ ^^^\^^^ smeltede til lange Kamme. Fod- saalen kantet med en meget bred Fodbræmme, der oven- til begrænses af en Fodfure; Fodsaalen udelt; Halekirtelen stor, trekantet. Farven er sædvanlig kulsort, Fodsaalens Midte dog altid lysere, graalig; derfra strækker der sig hvide Tværstriber ud over de mørke Sidedele. Dyret kan imidlertid variere stærkt i Farve; Hovedet eller i al Fald Øjestilkene vedbliver dog altid at være sorte. En Baand- tegning findes saa godt som aldrig hos de voksne. Slimen er i Reglen farveløs eller svagt hvidlig. Naar Dyret irri- teres, eller naar det hviler, trækker det sig stærkt sammen og antager en halvkugleform et Skikkelse; samtidig plejer det at vugge svagt fra Side til Side. Længden er 90 — 120 mm. — Kæben (Fig. 55) kraftig, buet og paa Forsiden forsynet med 12—18 brede Ribber, der forneden springer tandformet frem. Kønsorganerne med dobbelt Kønsatrie, kort fri Æggeleder, lang og smal Epiphallus og stilket Sædgemme; de 3 sidst- C. M. Steenberg: Landsnegle. 5 66 nævnte udmunder i det store, øverste Kønsatrie. Dette indeholder et stort, tungeformet Parti (Ligula), hvorpaa Æggelederen munder. Fodkirtelen løber i de forreste ^h af Foden. Der findes her i Landet føl- gende Farvevariationer (Former): 1. miilléri Moquin-Tandon. Sort med Ryggens Midtlinie („Kø- len") bleg, grønlig. 2. marginåtus Moquin-Tan- don. Sort med gullig eller orange- farvet Fodbræmme. 3. caståneus Dumont et Mor- tillet. Mørk chokoladebrun eller tjære farvet. Ogsaa noget lysere re) Del af Kønsorganerne Former (brunneo-palléscens hos A. ater. — a Køns- Roebuck) findes. 4. bi CO 1 or Roebuck. Mørke- brun med gullige eller orangefar- vede Sider og Fodbræmme. 5. cinéreus, fasciåtus Mørch. Graa, halvanden Tomme lang, med lyse Sider og 3 sorte Længdebaand paa Kroppen. (Hører maaske ikke herhen, men til A. subfuscus!). 6. plumbeus Roebuck (eller plumbeo-palléscens Roebuck). Ryggen skifergraa. Siderne og Saalen helt hvide; Følerne sorte. Fodbræmmen med sorte Tværlinier. 7. (plumbeo-) nigréscens Morch. Som foregaa- ende, men Ryggen mørkfarvet af tæt sammentrængte sorte Punkter. 8. ålbus, simplex Moquin-Tandon. Ensfarvet hvid. 9. ålbus, marginåtus Moquin-Tandon. Hvidlig med gul Fodbræmme. 10. ålbus, élegans Moquin-Tandon. Hvidlig med Fodbræmme og Hoved orangefarvet. 11. ålbus, oculåtus Moquin-Tandon. Hvidlig med sorte Øjestilke og Følere. 12. albolaterålis Roebuck. Dyret sort med hvide eller hvidgule Sider. Hovedet og begge Følerpar sorte. Mellem den sidstnævnte Form og oculåtus findes alle mulige Overgange, idet den skarpe Grænse mellem den sorte Ryg og de hvide Sider udviskes og det sorte Farve- stof (Pigment) opløses i fine smaa sorte Prikker eller for- trænges til Furerne mellem Hudvorterne. Til sidst holder der sig kun en svag graalig Plet fortil paa Skjoldet og en Pig. 58. Den yderste (ned- atriet (a' den ydre, a" den indre Del), o den frie Æg- geleder, p Epiphallus, r Retraktor, rec Sædgemme, SJ3.0 Spermovidukt, vd Sæd- leder. 67 mørk Indfatning af Aandehullet og Halekirtelen. Naar ogsaa Skjoldpletten forsvinder, har man Formen oculatus. Hovedformen findes næsten overalt i Landets Skove. Enkelte Steder træffes en ligelig Blanding af denne og de forskellige hvide Former (8—12); dette er f. Eks. Tilfæl- det i Annebjærg og Ulkerup Skove ved Nykjøbing p. Sj. Oftest forekommer de hvide Former kun i enkelte Eksem- plarer og ret sjælden (Holte, Frederiksdal, Folehave, Petersværft, Lindenborg Kro og fl. St.). Af de graa For- mer er Nr. 5 fundet i Dronninggaards Have, Nr. 7 ved Marienlyst, i Frederiksborg Dyrehave og i Viborgegnen. De brune Former er sjældne; Nr. 2, 3 og 4 angives af O. F. Miiller fra Frederiksberg Have; Nr. 3 findes tillige ret tal- rig ved Lohals paa Langeland. — Den sorte Form Nr. 1 angives af O. F. Miiller, men uden Lokalitet. Den i Mellem- og Sydeuropa saa almindelige røde Form, ru fus Linné, er derimod ikke fundet hos os. Man træffer disse Dyr overalt i Skovene, i størst Mængde dog ved Grøfter langs Skovveje; sjældnere finder man dem paa Enge og i Haver. De er næsten altædende; baade grønne og visne, forraadnende Plantedele fortærer de; Svampe er deres Yndlingsføde; men de forsmaar hel- ler ikke mindre, saarede Dyr, Aadsler, Ekskrementer og forskelligt Affald. Deres Lugt er overordentlig fin; paa lang Afstand kan de vejre Føden (dette er ogsaa Tilfæl- det med mange andre nøgne Snegle). — Æggene lægges i Jorden eller i den nederste, fugtige Del af det visne, ned- faldne Løv; de er ovale (4x5 mm), halvklare, med en læderagtig Skal, hvori er indlejret talrige fine Kalkkorn; naar de tørres, bliver de hvide. Man finder dem i Klum- per paa 20—60 Stykker til næsten alle Tider paa Aaret; Ungerne kommer ud af Æggene efter 30—40 Dages For- løb. Kun Ungerne synes at overvintre, medens de gamle dør ved Frostens Indtræden; i meget milde Vintre kan muligvis enkelte voksne overvintre. Dyrenes Levetid er altsaa kun godt ét Aar. Ungerne er i Begyndelsen hvidlige med gule Prikker, oftest dog med en graalig eller grønlig Tone. Senere bliver „Halespids" og Hoved og endelig Ryg og Skjold mørke, medens Siderne endnu er lyse. Til sidst breder det sorte Farvestof sig ud over Si- derne og Fodsaalens Sidedele. I Løbet af Udviklingen kan der undertiden optræde mørke Sidebaand, der dog i Reglen senere forsvinder. Det bedste Kendetegn paa Un- gerne af denne Art er de lange, skarpe Hudvorter bag Kappen. 2. A. subfuscus Draparnaud (A. fuscus Muller, A. cinctus Muller, A. rufus Linné hos Westerlund). 5* 68 (Fig. 59). I Modsætning til foregaaende Art er Kroppen mindre, med fladere og kortere Hudvorter, der aldrig som hos denne flyder sammen til lange, skarpe Kamme. Farven og Farvetegningen er meget variabel. De unge Indi- vider har i Reglen 2 mørke, brunlige og skarpt afgrænsede Fig. 59. Fig. 60 a. Fig. 60 b. Fig. 61 a. Fig. 61 b. Fig. 59. A. subfuscus, nat. Stør.; Fig. 60 a, b. A. hortensis, X2; Fig. 61 a, b. A. circumscriptus, X */3. Sidebaand. Det af disse Længdebaand afgrænsede Rygfelt er i Midtlinien mørkt og bliver udefter mod Baandene ly- sere. Sjældnere gennembrydes det mørke Rygparti af en lysere Midtstribe, saaledes at der ialt bliver 4 mørke Baand paa Bagkroppen. De to mørke Hovedbaand fort- sætter sig over paa Skjoldet, hvor de danner en lyrefor- met Figur. Inden i denne viser der sig en haandvægt- formet, mørk Plet; den forreste Del af denne forsvinder 69 ofte, og i den tilbageblevne bageste Del dannes da i Reg- len en lys Midtplet, saaledes at der fremkommer en Teg- ning som et Paafugleøje. Siderne er lyse; ogsaa disse kan fortil blive mørke; først farves nemlig Hovedets Sider og derpaa breder Farven sig et Stykke bagtil. Dette „Over- skæg" ses hyppig hos Ungerne og undertiden ogsaa hos de voksne. Den ovenfor beskrevne Farvetegning kan beholdes hos de voksne, men hos mange udviskes Baan- dene, enten derved at den mørke Farve midt paa Ryggen flyder sammen med Baandene og disses Grænse nedadtil bliver utydelig, eller derved at Ryggen bliver lys og Baan- dene udviskes og til sidst forsvinder. I første Tilfælde faas et Dyr med mørk Ryg og lysere Sider, i andet Til- fælde et ensfarvet Dyr. Grundfarven modificeres stærkt af den udskilte Hudslim, der kan være farveløs, men som oftest er gullig eller orangefarvet. De ensfarvede, gule og rødgule Dyrs Farve skyldes næsten udelukkende Slimen. Ved Kombination af den rødgule Slim og det sorte Farve- stof (Pigment) i Ryghuden faas en mørkebrun Farve, der karakteriserer flere Former af denne Art. Stærkest er den Slim farvet, der udskilles fortil paa Skjoldet og nær ved Halekirtelen. Fodbræmmen er bredest bagtil; den er gulgraa og prydet med mørke Tværlinier, der dog ikke er saa skarpt afgrænsede og regelmæssig ordnede som hos foregaaende Art. Undertiden kan de helt forsvinde; længst holder de sig bagtil. Fodsaalen er omtrent ensfar- vet gullig-hvid; dens Slim er farveløs. — Denne Art kan ikke saaledes som den sorte Skovsnegl antage en halv- kugleformet Skikkelse. Længde 30—60 mm. Kæben er ravfarvet, med noget færre Ribber (10 — 16) end hos A. ater; disse springer heller ikke saa stærkt frem som hos denne. Kønsorganerne (se Fig. 62): Der er ingen udvendig synlig Indsnøring mellem det øvre og nedre Kønsatrie. Den frie Æggeleder er i sin øvre Del smal og tyndvægget, i sin nedre Del bredere, tykvægget og indvendig forsynet med Længdelister, af hvilke særlig to er meget kraftige; disses yderste Del danner paa Græn- 70 sen mellem det øvre og det nedre Kønsatrie to Læber. Epiphallus er tynd og slank og aabner sig i den nedre Del af den frie Æggeleder ved Basis af Sædgemmet, der er temme- lig langstilket. En kraftig Retraktof fæster sig med den ene Gren nederst ^ ^ ^ . paa den tyndvæggede Del af den frie Fig. 62. Den ydre Del ^ , ^ f _, af Kønsorganerne hos Æggeleder, med den anden øverst A. subfuscus. Samme paa Sædgemmets Stilk; den udgaar Betydning af Bogsta- fra Lungehulens Gulv tæt ved Aortas verne som i Fig. 58. ^^ , Udsprmg. Oversigt over Farvevariationerne: 1. fuscus Miiller. Farven rødlig, midt paa Ryggen og paa Skjoldet mørkere, rødbrun eller kastaniebrun. Paa hver Side af Kroppen et mørkt Baand, der ogsaa fortsæt- ter sig over paa Skjoldet; Siderne lysere; Følerne sorte; Fodsaalen hvid. Slimen rødgul. Findes temmelig al- mindelig i næsten alle Landets Skove. 2. cinctus Muller (succineus aurantiacus Dumont et Mortillet). Gul, ravfarvet, uden det mørke Rygparti; paa hver Side af Bagkroppen og Skjoldet et graat Baand; Fod- saalen hvid. Slimen gul. Almindelig i Bøgeskove, findes ogsaa i Haver (Holte, Kongens Have, Frederiksberg Have). 3. læ vi s Westerlund. Brungul Ryg og gule Sider, uden Længdebaand; Fodbræmmen med mørkebrune Tvær- striber. Skjoldet næsten glat. Ryggens Hudvorter smalt lancetformede. Furerne mellem disse svage. — Hareskov, Marselisborg Skov. 4. flåvus Nilsson. Ensfarvet gul eller bleggul, med svagt graalig Ryg og meget svage Længdebaand eller helt uden saadanne; Fodbræmmen med utydelige Tværstriber; Øjestilkene og deres Retraktorer sorte. — Hareskov, Dyre- haven. Det vil sikkert vise sig, at der findes endnu flere Farvevariationer her i Landet. Denne Snegl træffes i saa godt som alle Bøgeskove; det er den almindeligste af alle vore Arion-Arter. Den lever hovedsagelig af Svampe (Russula, Agaricus), men kan ogsaa undtagelsesvis æde grønne Planter og tage dy- risk Føde. Æggene lægges til alle Aarstider, særlig dog om Efteraaret. Allerede naar Dyrene er halvvoksne, be- gynder de at lægge Æg. Æggenes Antal varierer stærkt 71 efter Individernes Størrelse, fra 5—20, ja endog til 50; de er ovale (2^/2 — 3x2— 2'/2 mm), halvgennemsigtige, enten temmelig klare eller hvidgule. Ungerne kan spinde lange Slimtraade, hvori de kan fire sig ned fra Træernes Grene; enkelte Gange ser man dem vende om og klatre op ad den Traad, de nylig har spundet. 3. A. circumscriptus Johnston (A. bourguignåti Mabille). (Fig. 61 a, b). Kroppen er plump, omtrent lige bred over det hele; Kappen og Bagkroppen har paa hver Side to tydelige, skarpt afgrænsede, mørkegraa eller sorte Længdebaand, der indadtil oftest er kantede med en lys Linie. Imellem disse er Ryggen mørkegraa, under- tiden med en rødlig Tone. Siderne er lysere; fortil kan der dog forekomme en svag, sort Farvestribe, et „Overskæg", ligesom hos foregaaende Art. Under det mørke Sidebaand kan der under visse Omstændigheder (stærk Varme og Lys) dannes et gulligt eller orangefarvet Baand, og da holder Siderne sig ganske lyse. Ungerne har en svag Køl, der gaar lige fra Skjoldets Bagrand til Halekirtlen, og som er dannet af en enkelt Række Hudvorter, Denne Kølstribe er hvidfarvet. Hos de voksne taber den sig; dog kan man saa godt som altid spore en lys, fin Stribe ned ad Ryggen hos disse. Dette et et godt Kendetegn, hvorved denne Art adskiller sig fra de baandede, graalige Varieteter af foregaaende Art samt fra A. hortensis. Lige saa vigtig er Fodsaalen ved Artsadskillelsen, idet denne hos den her omtalte Art er ren hvid, dog med et klart, halvgennemsigtigt Midtparti; medens den hos A. subfuscus og hortensis er gullig eller orangefarvet, i al Fald aldrig ren hvid. Fodbræmmen er temmelig bred, uden tydelige mørke Tværstriber. Længde 30—50 mm. Kønsorganerne (se Fig. 63) er ret karakteristiske: Den frie Æggeleder er kort, lige tyk over det hele. Sædlederen er temmelig lang og udvides jævnt til Epiphallus. Sæd- gemmet har en Stilk, der særlig forneden er tyk; selve Blæren er foroven trukket ud i en temmelig lang og ofte tynd Spids; en saadan findes ikke hos nogen af de andre Arien-Arter, det er derfor et udmærket anatomisk Kende- 72 tegn. Epiphallus og Sædgemmets Stilk er forsynet med Længdefolder, det sidste tillige med 2 Gruber. Kønsatriet er meget stort og langt. I Haver, Skove og paa udyrkede Pladser forekommer denne Art meget almindelig under Sten, nedfaldne Gre- ne og Blade, i Jordhuller, i gamle Træ- stubbe, under Bark og lignende Ste- der. Det er træge Dyr, der holder sig skjult om Dagen og først kryber frem, naar det bliver mørkt. Deres Føde bestaar af døde, halvforraadnede Plante- dele, derimod synes de kun sjælden at tage friske, grønne Plantedele saaledes som efterfølgende Art. Æggene lægges om Sommeren og Efteraaret i Klumper paa 12—15 Stykker, sjælden flere; de er ovale, i Begyndelsen klare, senere matte. Ungerne udvikles i Løbet af Vinteren og Foraaret; fra Marts Maa- ned af træffes de fuldvoksne Eksem- plarer. Under gunstige Forhold kan de voksne overvintre. Pig. 63. Kønsorga- ner af A. circumscrip- tus. Samme Be- tydning af Bogsta- verne som i Pig. 58 ; desuden dh herma- froditisk Kønsgang, k Kønskirtel, vs Sæd- blære, OP Æggehvide- kirtel. 4. A. horténsis Férussac. (Fig. 60 a, b). Ligner meget den foregaa- ende Art, men er slankere og mere tilspidset bagtil; tillige er Huden mere sejg. Skjoldet er temmelig lille. Og- saa i Farvetegning er der en vis Lighed med den foregaaende; men Ryggen er meget mørkere, og de sorte Længdebaand er rykket længere bort fra Ryggens Midte og i Reglen ikke skarpt afgrænsede nedadtil mod Siderne; den sorte Farve udbreder sig nemlig til Fodbræmmen, dog stadig aftagende i Styrke nedefter. Naar Dyret be- tragtes ovenfra, bliver det Totalindtryk, man faar, at det er sort. Fodsaalen er altid gullig eller hyppigere orange- farvet. En hvid Rygkøl findes aldrig. Slimen er svagt gullig eller orangefarvet. Længden 25 — 30 mm. Kønsorganerne (se Fig. 64) : Den ret lange, frie Ægge- leder er i Begyndelsen tynd og udvider sig derpaa jævnt. 73 Sædlederen, der er temmelig kort, udvider sig stærkt i den nedre Del og bliver kolbeformet. Sædgemmet har en fint længdefoldet Stilk uden Gruber, Foruden det nedre, egentlige Kønsatrie findes ogsaa et øvre. Fodkirtlen indtager kun den forreste Tredjedel af Saalen. Denne Snegl holder næsten udeluk- kende til i Haver og Parkanlæg, hvor den findes sammen med den foregaa- ende Art; derimod tager den meget sjælden saaledes som denne tillige Op- hold i Skovene. Den er ret livlig i sine Bevægelser. Om Dagen gemmer den sig, men ved Mørkets Frembrud kommer den frem. Den angriber næ- sten alle Slags Planter, f. Eks. Kartofler, Jordbær, Stikkelsbær samt mange for- skellige Prydplanter, og da den ofte op- træder i store Masser, kan den i kort Tid fuldstændig ødelægge Planterne paa større Arealer; den er saaledes mere skadelig end Agersneglen. Dyrisk Føde forsmaar den heller ikke. — Om Ud- bredelsen her i Landet kendes næsten intet; den anførtes tidligere som almindelig her fra Nord- europa; men det har vist sig at bero paa en Forveksling med A. circumscriptus. Kun fra tre Steder her i Landet kendes den med Sikkerhed, nemlig fra Kolonihaver i Kol- ding, fra Giesegaards Have ved Kværkeby samt fra Thisted; alle tre Steder forekommer den i store Mængder. Den findes dog sikkert ogsaa andre Steder i Haver. — Foraar, Sommer og Efteraar lægger de deres Æg; man finder dem i Jord- huller i et Antal af 50—80; de ligger i Klumper sammen- holdt af en gullig Slim. De er omtrent kugleformede, først halvgennemsigtige og svagt mælkehvide, senere mere uigennemsigtige og gullige. Ungerne træffes næsten hele Aaret igennem; de har en Køl, der dog ikke som hos den foregaaende Art er hvid; den forsvinder hos de voksne. Det tager kun et halvt Aars Tid, inden Ungerne er fuld- voksne. 5. A. minimus Simroth (A. intermédius Normand). (Fig. 65). Kroppen er lille, plump og bagtil afrundet. Kappen bedækker en Tredjedel af Dyret. Hudvorterne er ejendommelige; de er meget smaa og polygonale og kan, særlig naar Dyret trækker sig sammen, antage Fig. 64. Den ned- re Del af Køns- organerne hos A. hortensis. — Samme Betydning af Bogstaverne som i Fig. 58. 74 Fig. 65. A. minimus (a ef- ter Simroth, b og c efter Scharff), X 2. Form som kegleformede Knuder, der hæver sig op over den øvrige Hud. Til andre Tider, særlig naar den holdes i Fangenskab, kan Huden blive glat. Det synes, at det a staar i Dyrets Magt vilkaarlig at forandre Hudvorternes Form. Kønsaabningen ligger lidt læn- gere fremme end hos de andre Arion-Arter. Farven er næsten hvid eller lys gulgraa, og naar den gule Slim afsondres rigelig, kan den endog blive stærkt gul, ^ særlig henimod Halekirtlen. Mid- ten af Ryggen, Skjoldet, men særlig Hovedet og dets to Fø- lerpar er mørkere, graalige. Et graat Baand findes ofte paa hver Side af Kappe og Bagkrop. Siderne er lyse; fortil lige over Fodfuren viser der sig i Reglen en Række smaa, men tydelige, sorte Pletter. Fodsaa- len er gullig. Naar Dyret hviler, kan det trække sig stærkt sammen og omtrent, men ikke ganske, an- tage samme halvkugleformede Skik- kelse som A. ater. Størrelsen 15— 20 mm. Kæben er smal og fin, med 5 — 8 brede, svagt hvælvede Ribber. Køns- organerne (se Fig. 66) er enkelt byg- gede, med kort, lige og trind fri Ægge- leder, stort, kugleformet og tykstilket Sædgemme og slank Epiphallus, der indvendig er forsynet med Rækker af Papiller. Fodkirte- len er kort og indtager knap den forreste Halvdel af Fod- saalen. Her fra Landet er denne lille Snegl, der meget ligner Unger af Arion ater og subfuscus, kun daarlig kendt. For- Fig. 66. Kønsorga- ner af A. minimus. Betydningen af Bog- staverne se Fig. 58 og 63. 75 fatteren fandt den for et Par Aar siden i Marselisborg Skov. Den lever næsten udelukkende af Svampe; i Au- gust eller September Maaned lægger den 10—20 forholds- vis store Æg (2 x P/2 mm). Dyrene er kun etaarige. 4. Fam. Endodontidae. Skallen er uigennemsigtig, brunlig farvet, ofte med flammet Tegning og ribbet-stribet; Mundran- den er skarp og ikke tilbagebøjet, Læbe mangler; Navlen er ofte meget vid og perspektivisk. Dyret er forsynet med en tydelig Fodfure. Kæben be- staar af flere Plader, der enten kun er løst forbundne (Fig. 9) eller smeltede sammen, saaledes at Kæben bliver fint lodret stribet (Fig. 68). Radula (Fig. 69) er bygget omtrent som hos Fam. Helicidae, idet Rand- tænderne har korte og brede Basalplader og én — flere Spidser. Kønsorganerne (Fig. 70) er enkelt byggede. Der kendes af denne Familie 8 Slægter, hvoraf 2 er repræsenterede her i Landet. løvrigt er den udbredt over alle 5 Verdensdele. Oversigt over Slægterne. Skallen meget lille, næppe 2 mm i Diameter, dannet af knap 4 Vindinger. Kæben sammensat (polyplacognath) 1. Punctum. Skallen større, dannet af 4—7 Vindinger. Kæ- ben stribet (aulacognath) 2. Pyramidal a. 1. Punctum Morse. Skallen er stærkt nedtrykt, med svagt konveks Spir og afrundede Vindinger. Kæben er dannet af 13—19 Plader (hos P. pygmæum af 19; Fig. 9). Radula har forholdsvis faa Tænder i hver Tvær- række; hos den danske Art findes i hver Tvær- række 19 Tænder paa hver Side af Centraltanden. 76 Denne er trespidset, Side- og Randtænderne to- spidsede. Kønsorganerne mangler Pilsække og andre Vedhæng paa den frie Æggeleder og Penis. Til denne Slægt hører meget smaa Former fra den nordlige Halvkugle. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. P. pygmæum Draparnaud. (Fig. 67). Dyret slankt, kun lidet afsmalnet bagtil. „Halen" lille og skjult af Skal- len, naar Dyret kryber. Farven graalig, Hoved og Nakke mørkere, Fodsaalen lysere, hvidlig. Baade Øje- ^P^^ stilke og Følere veludviklede. — Skallen dannet ^^HB af3^/2— 4 langsomt tiltagende, cylindriske Vindin- ger. Embryonalvindingerne (1^/2) glatte, de øv- rige meget fint og tæt ribbet-stribede, hvorved Skallen bliver silkeglinsende. Fine Spiralstriber findes, særlig omkring den vide, perspektiviske Navle. Mundingen afrundet maaneformet, med skarp og simpel Mundrand. Bredde \^U mm, Højde ^/4 mm. Denne lille Snegl findes ret hyppig i næ- sten alle vore Bøgeskove under det visne Løv ^^><6""^ og i Mos. Meget hyppig kan den tages paa Undersiden af nedfaldne Grene, eller paa Kalk- sten, Flintstykker og desl. Det er ret livlige, men lyssky Dyr; der angives, at de hen paa Eftersommeren lægger en Klump smaa, opaliserende Æg, og at Udklæk- ningen kun tager kort Tid. Ungerne bliver voksne Aaret efter. Subfossil kendes Arten fra yngre holocæne Aflejringer. Levende er den fundet i næsten alle Landets Dele (Sjælland, Møen, Falster, Bornholm, Fyn, Nord-, Øst- og Midtjylland). Fig. 67. Punctum 2. Pyramidula Fitzinger. Skallen er affladet, skiveformet til kegleformet, uigennemsigtig, ofte ribbet-stribet eller med Spiral- skulptur, Mundranden simpel og tynd, ikke tilbagebøjet. Tænder i Mundin- gen kan findes eller mangle. Kæben (Fig. 68) er forsynet med talrige Stri- F^g- 68. Kæbe ^ ^ ' ^ ^ af Pyramidula ber, der konvergerer noget imod Mid- rotundata.x30. 77 ten. Radula (Fig. 69) har trespidsede Centraltæn- der, tospidsede Sidetænder og som Regel tre — fler- spidsede Randtænder. Kønsorganerne (Fig. 70) er enkelt byggede, Fodsaalen udelt. ^fe Fig. 69. Tænder af Pyramidula rotundata. X 800. Talrige Arter fra de nordlige, tempererede Egne hører til denne Slægt. Her i Landet findes to Arter, der har smaa, ribbet-stribede Skaller med nedtrykt Spir, og som mangler Tænder og Folder i Skalmunden. Oversigt over Arterne. Skallen bestaaende af 5^/2—7 tydelig ^ kantede Vindinger, med flammet Tegning dannet af rødlige Plet- ter 1. P. rotundata. Skallen dannet af 4— 5 afrundede Vin- dinger, uden Pletter. 2. P. r u d e r å t a. 1. P. rotundata Miil- ler. (Fig. 71). Dyret lyse- graat — blaagraat. Hoved, Følere og Ryg mørkegraa, undertiden sorte; Siderne lysere, med smaa, fine, mørke Pletter. Fodsaalen smal, graa med gullige Punk- ter. Kappen rødlig — graa med hvide Pletter. — Skallen stærkt nedtrykt, med svagt hvælvet Spir, paa Oversiden kraftig og regelmæssig, paa Undersiden svagere ribbet, de P/-2 Em bryonalvindinger dog glatte. Farven hornagtig, med rødbrune Pletter, der Fig. 70. Kønsorga- ner af P. rotundata. Betydningen af Bog- staverne som i Fig. 18. Fig. 71. Pyrami- dula ro- tundata. X2. 78 er tydeligst paa Oversiden. Pletterne paa to op til hin- anden stødende Vindinger ofte vekslende med hinanden. Navlen stor og aaben, perspektivisk. Vindingerne lang- somt tiltagende i Størrelse, deres Antal 5^/2—7; sidste Vin- ding oventil altid med en mere eller mindre tydelig Kant, hos Ungerne med en udpræget Køl. Mundingen lille, skraat stillet, nedtrykt halvmaaneformet; Mundranden sim- pel, skarp og lige. Bredde 5—7 mm. Højde 2,5—3,3 mm. F. alba Moquin-Tandon er en halvklar, hvidlig — grønlig Form uden Pletter. Denne Art hører til de almindeligste danske Skov- snegle. Overalt i Bøgeskove, selv paa temmelig tørre Lokaliteter, kan man træffe den i det nedfaldne Løv, paa Sten og Pinde. Et yndet Opholdssted er gamle Stubbe, hvor man ofte træffer den i stor Mængde. Ogsaa i Haver i Nærheden af Skove kan den findes. Den hvidlige (al- bine) Form træffes sammen med Hovedformen paa mange forskellige Steder; særlig hyppig synes den at være paa Steder, hvor Jorden er stærkt kalkholdig. Det er træge Dyr, der holder sig skjult om Dagen, og som overvejende lever af Planteføde, f. Eks. halvforraadnede Plantedele. Allerede tidlig om Foraaret begynder de at lægge -^**^%^ Æg. Æglægning kan finde Sted hele Sommeren '/) igennem til hen paa Efteraaret. Hvert Individ I lægger 20 — 30 Æg i Smaaklumper; de er kugle- ""^■^^^.Ay formet-ellipsoidiske, hvide, med Kalkskal. Un- gerne kommer ud efter knap 14 Dages Forløb, de bliver voksne i Løbet af et Aars Tid. — Sub- fossil kendes Arten fra Meilgaard Køkkenmød- ding, fra en Støvaflejring ved Øxnebjærg og fra Kildekalk. 2. P. ruderåta Studer*). (Fig. 72). Dyret skifergraat, med mørkere Ryg, Hoved og Følere. Fig. 72. Fodsaalen lys. — Skallen meget lig foregaaende P. rude- ArtSj dog stærkere hvælvet paa Oversiden og med mere afrundede, cylindriske Vindinger; disse hurtigere tiltagende i Størrelse, deres Antal 4—5. Ribberne skarpe, særdeles regelmæssig og tæt stillede, hvorved Skallen faar en ejendommelig Silkeglans. Farven ensartet brungul. Navlen skaalformet, men knap saa vid *) P. rupéstris Drap. angives fra Kildekalk i Jylland. Dr. A. C. Jo- hansen har dog paavist, at Ekspl. tilhører Acanthlnula aculeata. 79 som hos foregaaende Art. Mundingen oval-ægformet, svagt udskaaren af næstsidste Vinding; Mundranden skarp, ikke tilbagebøjet. Bredde 6—7 mm, Højde 3—3^/2 mm. Denne smukke Art forekommer paa lignende Steder som foregaaende, men er her i Landet meget sjælden. Den er funden nogle faa Steder paa Bornholm (f. Eks. ved Gudhjem) og et Par enkelte Steder paa Sjælland (Frede- riksdal, Sorø og et forvitret Ekspl. paa Strandpromenaden). Subfossil kendes den fra Kildekalk, den undersøiske Mose i Frihavnen samt fra Ferskvandskalk paa Bornholm. 5. Fatn. Helicidae. Til denne Familie henregnes mindst et halvt Hundrede Slægter med højst forskellig formet Skal. Hovedparten har dog konisk-kugleformet til fladtrykt-skiveformet Skal med svagere eller stær- kere tilbagebøjet Mundrand og med Læbe. — Fod- furer og Halekirtel mangler. Kæben er af meget variabelt Udseende: glat, stribet, foldet og ribbet. Randtænderne har ligesom hos foregaaende Fami- lie brede, men korte, firkantede Basalplader og én — flere Spidser. Yderspidsen er aldrig rykket saa højt op paa Midtspidsen som hos visse Zoni- tider. Kønsorganerne er højst forskellige, i nogle Tilfælde enkelt, i andre Tilfælde mere eller mindre kompliceret byggede. De her i Landet forekom- mende Slægter (maaske dog med Undtagelse af Acanthinula) hører til den store Afdeling, der har Pilsække (Belogona). Som Regel findes 1 — 2 Pil- sække og undertiden 1 — 2 tæt ved disse siddende Bisække; de førstnævnte indeholder hver en Kalk- pil (Kærlighedspilen). Hos enkelte Arter indenfor nogle af Slægterne kan Pilsækken, ja endog Slim- kirtlerne (de fingerformede Kirtler) dog blive rudi- 80 mentære, og Pilen mangle (Helicodonta obvoluta, Helicella barbara). Hos Slægterne Acanthinula og Vallonia mangler altid de fingerformede Kirtler. Den første og maaske begge Slægter maa derfor rimeligvis, naar de bliver bedre undersøgt, fjernes fra denne Familie. Oversigt over Slægterne. (Efter Anatomien). 1. Slimkirtlerne (de fingerformede Kirtler) mangler. 2. Slimkirtlerne til Stede 3. 2. Pilsæk og Pil mangler 1. Acanthinula. Pilsæk og Pil til Stede 2. Vallonia. 3. Slimkirtlerne har 2 — flere Grene, der er sæk- formede, kølleformede eller ovale og tykvæg- gede; disse udmunder gennem en fælles Gang i Pilsækken eller i en Udposning (Bisæk) paa denne 3. E u 1 6 1 a. Slimkirtlerne rør- eller fingerformede og fæste- de til den frie Æggeleder (Vagina), aldrig til Pilsækken eller dennes Bisæk 4. 4. Højre Øjestilk-Retraktor forløber til venstre for Kønsorganerne og Penis-Retraktoren. 4. Helicella. Højre Øjestilk-Retraktor forløber over Kønsor- ganerne mellem Penis og Æggelederen 5. 5. Sædgemmets Stilk lang; endnu længere er en Udposning (Diverticulum) derpaa, som er fæ- stet til Spermovidukten. Flagellum veludvik- let, spiralsnoet. Pilen krummet, med trindt Skaft og tobladet Spids 7. H e 1 i c i g 6 n a. Uden Udposning (Diverticulum) paa Sædgem- mets Stilk eller med en saadan, der da er fri og ikke forbundet med Spermovidukten 6. 6. Sædgemmets Stilk lang, med eller uden Udpos- ning. 1 Pilsæk; Pilen 4-bladet med kort Hals og kreneleret Basis (Krone) 8. H é 1 i x. Sædgemmets Stilk kort, uden Udposning. Pilsæk mangler eller 1—2 Pilsække er til Stede, med eller uden Bisække. Pilene som Regel ikke 4-bladede 7. 7. Penis med kort Flagellum. Uden Pilsække eller oftest med 1—2 Pilsække; Bisække til Stede eller manglende. 0—1—2 Pile; disse er cylindriske, med korte Blade ved Spidsen. 6. Hy gromia. 81 Penis uden Flagellum. Uden eller med Pilsæk. Hvis en Pil findes, da er den kort og kegle- formet. (Penis-Retraktoren fæstet til den store Muskel, derheftersigtil Skalaksen) 5. Helicodonta. Da Skallen varierer overordentlig stærkt inden for de enkelte Slægter, frembyder det store Vanskeligheder at opstille en Bestemmelsestabel over Slægterne efter Skal- karakterer alene. Af praktiske Hensyn gives der derfor her en Bestemmelsestabel over alle danske Arter af Fam. Helici- dae, hvori kun er anvendt Kendetegn hentede fra Skallerne. Oversigt over Arterne hørende til Slægter af Fam. Helicidae. 1. Skallens Bredde 3 mm eller derunder. Skalover- fladen ofte med hindeagtige Tværribber eller Tværlameller 2. Skallens Bredde større end 4'l2 mm, Skalover- fladen uden hindeagtige Tværribber 4. 2. Skallen omtrent kugleformet, med talrige Tvær- lameller, dannet af Skallens „Overhud". Far- ven brun — brungul. Mundingen halvmaane- formet eller ægformet-oval 3. Skallen stærkt nedtrykt, med kun svagt konvekst Spir. Overfladen omtrent glat eller ribbet. Farven hvidlig, graalig eller svagt brunlig. Mundingen kredsrund. (S. 86) V a 1 1 6 n i a p u 1 c h é 1 1 a. 3. Vindingernes Antal 5—6, med lave, fine Over- hudslameller. Mundranden skarp, uden Læbe. (S. 84) Acanthinula lamellåta. Vindingernes Antal 4, med høje Lameller, der udfor den svage Køl hver løber ud i en bør- steformet Spids. Mundranden tilbagebøjet, med Læbe (S. 85) Acanthinula aculeåta. 4. Skalbredden mellem 4^/2 og 30 mm, uden eller oftest med Navle 5. Skalbredden over 30 mm. Navlen oftest lukket (hos de voksne) 21. 5. Spiret ganske fladt eller endog svagt konkavt. Mun- dingen trekantet, med bredt tilbagebøjet og for- tykket Mundrand. (S. 95) Helicodonta obvoluta. Spiret mere eller mindre hvælvet, Mundingen ikke trekantet 6. 6. Med to Tænder forneden i Mundingen (S. 99) Hy gromia bidens. Skalmunden uden Tænder 7. 7. Skallen meget høj, taarnformet (S. 93) Helicélla bårbara. Skallen ikke taarnformet 8. C. M. Steenberg: Landsnegle. 6 82 8. Skallen linseformet, med kornet Overflade, med skarp Køl og sammenhængende Mundrand . . p (S. 102) Helicigona lapicida. Skallen ikke linseformet. Mundranden ikke sam- menhængende 9. 9. Skallen med en mere eller mindre Itydelig Navle^ Mundingens Akserand buet 10. Skallen (hos de voksne) uden Navle, Mundin- gens Akserand omtrent lige, bred og fortykket. 20. 10. Skallen 10—27 mm i Diameter 11. Skallen 5—10 mm i Diameter 16. 11. Navlen lille, delvis dækket af den tilbagebøjede Akserand 12. Navlen vid og aaben 13. 12. Skallen 10— 15 mm bred, sidste Vinding med en stump Kant, Læben rødlig (S. 99) Hygromia incarnåta. Skallen 15—27 mm, sidste Vinding afrundet. Læ- ben hvid (S. 103) Helicigona (Ariånta) arbustorum. 13. Skallen omtrent kuglerund, med stor, afrundet sidste Vinding. Hvidlig, graalig, rødlig— rød- brun, ensfarvet eller med et smalt, rødligt Midtbaand (S. 88) Eulota frutic um. Skallen skiveformet— nedtrykt kugleformet, ens- farvet eller oftest med et lyst, halvgennem- sigtigt Midtbaand eller med flere mørke, brun- lige Baand 14. 14. Skaloverfladen (under Lupe betragtet) fint kor- net, sidste Vinding med en Kant paa eller lidt oven for Midten og med et hvidligt Baand (10 — 13 mm) (S. 98) Hygromia umbrosa. Skaloverfladen ikke kornet, sidste Vinding jævnt afrundet, cylindrisk 15. 15. Skallen flad, næsten skiveformet, med mørke, brunlige Baand (sj. uden Baand) (S. 92) Helicélla ericetorum. Skallen nedtrykt kugleformet, omtrent ensfarvet, i Reglen dog med et svagt, lyst (hvidligt) Baand (S. 93) Helicélla strigélla. 16. Skallen gullig — brunlig hornfarvet (sj. hvidlig), uden Baand eller med et hvidligt, halvgennem- sigtigt Midtbaand; Overfladen behaaret 17. Skallen hvid— hvidgul, kalkagtig, med mørke, brun- lige Baand, der kan være opløst i Pletter — eller Skallen hvidgraa— graabrun, med svage, blege Baand og talrige hvide Stænk og Tværstriber (Behaaring kun hos Helicélla conspurcata) ... 18. 17. Skallen nedtrykt-kugleformet, som Regel tæt 83 haaret; Mundingen ret høj; Navlen temmelig vid (S. 96) Hy gromia hispida. Skallen kegleformet, svagt haaret; Mundingen kun af ringe Højde, næsten udelukkende be- liggende paa Skallens Underside; Navlen me- get snæver (S. 100) Hygromia edéntula. 18. Med hvælvet Spir, dannet af 6 langsomt tilta- gende Vindinger, af hvilke den sidste er noget kantet og kun lidt bredere end næstsidste. Sømmen lav og flad. 1— flere ofte kraftig far- vede, mørke, brunlige Baand, der kan være opløst i Pletrækker. (S. 90) Helicélla intersécta. Med noget fladere Spir, dannet af trappeformet afsatte og hurtigere tiltagende Vindinger; Søm- men ret dyb. Vindingernes Antal som Regel færre (4—5) 19. 19. Graalig eller gullig hornfarvet, ofte fint hvid- spættet. Antydninger til svage, lysebrune Baand findes paa Undersiden. Sidste Vinding for oven med en stump Kant; Læbe mangler. Skaloverfladen bærer meget smaa, fine Haar. (S. 91) Helicélla conspurcåta. Hvidlig, kalkagtig, sædvanlig med ét brunt Midt- baand, hvortil undertiden kommer flere meget svage, afbrudte Baand paa Undersiden. Sid- ste Vinding afrundet; Læben veludviklet. Skal- overfladen uden Haar. (S. 92) H e 1 i c é 1 1 a c a n d i d u 1 a. 20. Mundingens Yderrand omtrent parallel med Akseranden. Mundrand og Læbe oftest hvid (Kærlighedspilen 4 — 5 mm, krummet, med 4 i Randen tvekløvede Korslister, se Fig. 89) (S. 108) Hélix horténsis. Mundingens Yderrand stærkt buet og ikke paral- lel med Akseranden. Mundrand og Læbe of- test mørk, brunlig (Kærlighedspilen 7,5—9 mm lang, lige, med 4 Korslister, der ikke er klø- vede i Randen, se Fig. 91). (S. 112) Hélix nem oral i s. 21. Skaloverfladen finere eller grovere stribet, Far- ven bleggul — brunlig, med 5 (eller færre) brune Baand. Mundingen ægformet, kun lidt skæv. Navlen helt eller omtrent helt dækket af den tilbagebøjede Akserand (i sidste Tilfælde spalte- formet) (S. 116) Hélix pom åtia. Skaloverfladen rynket, graalig eller gullig, med mørkebrune, undertiden næsten sorte Baand, der jævnlig afbrydes af hvidlige— lysegule, zigzagformede Tværbaand eller Pletrækker. Munding skæv og bred. Navlen lukket (S. 120) Hélix aspérsa. 6* 84 1. Åcanthinula Beck. ^kallen lille, gullig eller brunlig, omtrent kugle- formet, med en veludviklet Overhud, der med be- stemte Mellemrum danner fremspringende og under- tiden ret høje, hindeagtige Tvær-Lameller. Mund- randen lige eller tilbagebøjet, med eller uden Læbe. — .Kæben bærer talrige flade Ribber eller fine Længdelister, der rager ud over den kon- kave Rand. Radula har én — trespidsede Central- tænder og tospidsede Sidetænder; Randtænderne er lave, men brede, uden eller med flere Spidser. — Kønsorganerne er utilstrækkelig undersøgte. Da en Pil og en Pilsæk ikke synes at være til Stede, er det højst sandsynligt, at denne Slægt ikke hø- rer hjemme under Heliciderne; flere mener at maatte stille den i Nærheden af Pupa'erne. De 2 herhen hørende danske Arter er tillige ret forskel- lige baade i det ydre og i deres Anatomi; det er derfor muligt, at de ikke engang bør stilles i samme Slægt. Til denne Slægt henregnes 8 Arter fra den nordlige Del af den gamle og nye Verden. Oversigt over Arterne: se Bestemmelsestabellen S. 81. 1. A. lam el låta Jeffreys. (Fig. 73). Dyret askegraat, halvgennemsigtigt, Foden hvid. Hoved, Øjestilke og Fø- lere mørke. Øjestilkene tynde, for neden op- svulmede, for oven langstrakt ægformede. Naar Dyret kryber, er den øverste Tredjedel af Øjestilkene bueformet opadkrummet. — Skallen lys, gullig, silkeglinsende, keglefor- Fig. 73. j^g^ — kugleformet, med tydelig, smal og cy- Acanthinula ,. ^ . , ° , ,;. ,. ^ ' , lamellata hndrisk Navle. Vmdingerne 5 — 6, meget lang- X 6. somt tiltagende i Bredde, stærkt konvekse. 85 med regelmæssig stillede, fine og skarpe Tværlameller; Partierne mellem disse fint stribede. De F/2 første Vin- dinger (Embryonalvindingerne) med en ganske anden Struktur end den øvrige Skal, nemlig groft kornede. Mun- dingen halvmaaneformet, med skarp, kun ved Aksen til- bagebøjet Mundrand, uden Læbe. Bredden sædvanlig kun ubetydelig større end Højden, nemlig 2 — 2,3 mm. Denne lille Snegl hører udelukkende hjemme i Skov- bunden (Bøgeskove), hvor den træff^es i og under det visne, fugtige Løv, i Mos og paa Pinde. Et yndet Opholdssted er Udkanten af Skove, særlig paa Sydsiden; man træffer den der ofte siddende nederst paa Græssers og Halvgræs- sers Blade, undertiden i stor Mængde paa en lille Plet. I Jylland (Øst- og Midt-Jylland) er den meget almindelig, paa Øerne (Sjælland, Fyn og Møen) er den sjældnere. Subfossil kendes den fra Kildekalk. 2. A. aculeåta Miiller. (Fig. 74). Dyret med meget kort Halespids, lysegraat, med mørk Ryg og Øjestilke, disses Retraktorer sorte; Sider og Fodsaal hvidlige. — Skallen ægrund-kegleformet, be- staaende af 4 stærkt hvælvede Vindinger, af hvilke særlig den sidste har en svag Kant eller Køl. Lamellerne højere end hos fore- Fie 74 gaaende og paa den svage Køl forsynet med Acanthinula en udstaaende, tilspidset Flig, saaledes at a;uieata, Skallen synes besat med en spiralformet ord- X 6« net Række af Børster. Embryonalvindingerne (P/4— P/2) tydelig spiralfurede, uden Tværlameller. Sømmen dyb, Navlen cylindrisk. Mundingen ægformet-oval med hinde- agtig, ombøjet Mundrand, Akseranden særlig bred; de to Ender af Mundranden er ikke sammenhængende ; indvendig findes en hvidlig Læbe. Bredde 2 mm (med Børsterne iberegnet 2,3 mm). Højde 2,3 mm. Var. sublævis Westerlund. Lamellerne svage, uden Børster; Læben rosenrød. Holsteinborg, Linaa Vesterskov. — Der kendes ogsaa Eksemplarer, hvis Krop er rosafar- vet, og hvis Skallæbe er rosenrød; Lameller og Børster som hos Hovedformen (Omegnen af Vejlefjord). Denne Art lever paa de samme Steder som foregaa- ende, men den er langt hyppigere, særlig paa Øerne. Dy- 86 rene lever mere enkeltvis. De er ret livlige i deres Bevægel- ser; naar de kryber, svinger de Skallen fra Side til Side. — Subfossil kendes den fra den undersøiske Mose i Frihavnen, fra Ferskvandskalk paa Bornholm samt fra Kildekalk. 2. Vallonia Risso. Skallen ensfarvet, lys, stærkt nedtrykt, paa Oversiden kun yderst svagt hvælvet, bestaaende af 3 — 4^2 Vindinger. Mundingen omtrent kredsrund, med tilbagebøjet Mundrand, der næsten er sammen- hængende, og med kraftig, hvid Læbe. — Kæben er buet, med talrige (18 — 25), tæt stillede, flade Ribber, der rager lidt ud over den skærende Rand; denne er undertiden paa Midten svagt udadbuet. Radula har trespidsede Centraltænder, der er smallere end Sidetænderne; disse er tospidsede. Randtæn- derne derimod flerspidsede. Kønsorganerne har en kort Penis, kort Epiphallus med et Vedhæng (Flagel- lum). Der findes 1 Pilsæk med en Pil, der er simpelt bygget, lige og uden fremspringende Lister paa Siderne. Slimkirtler (fingerformede Kirtler) mangler. Sædgemmets Stilk er lang og uden Udposning. Kun faa (c. 15) Arter hører til denne Slægt; de er hjemmehørende i Europa, det nordlige Asien og Amerika. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. V. pulchélla Muller. (Fig. 75). Dyret hvidt, paa Ryggen graagult, næsten gennemsig- tigt, med tykke, i Spidsen stærkt opsvulmede Øjestilke og meget smaa nedre Følere. — Skallen stærkt nedtrykt, paa Oversiden svagt konveks. Vindingerne 3^/2—4, den sidste rask tiltagende i Størrelse henimod Mundingen og ikke eller kun lidet nedstigende. Navlen stor, vid og aaben. ^^^: .• Mundingen omtrent kredsrund, idet de to Ender pulchella, ^^ Mundranden næsten naar hinanden og ofte er X5. forbundile ved en tynd Kalkbelægning (Cailus) 87 paa næstsidste Vinding. Mundranden tilbagebøjet, indven- dig med en kraftig, kantet Læbe. Farven hvidgul— mælke- hvid; Overfladen tilsyneladende glat, under Lupe betragtet fint tværstribet. Embryonalvindingerne uden Tværstriber, men med tydelige Spiralfurer og undertiden anderledes farvede end de øvrige Vindinger. Bredde 2,i— 2,5 mm, Højde 1,25 mm. Var. coståta Miiller. (Fig. 76). Adskiller sig fra Ho- vedformen ved at have en veludviklet, ofte svagt brunlig Overhud, der med bestemte Mellemrum danner hindeag- tige, bagud og bort fra Mundingen bøjede Ribber eller La- meller. Sidste Vinding drejer pludselig lige ved Mundingen nedad, og Sømmen er derfor i sin sidste Del brat nedstigende. Mundranden er udenfor den kraftige, kantede Læbe forsynet med en smal, hindeagtig Bræmme; dens to Ender berører omtrent hinanden. — Den er oftest noget større end Hovedformen (indtil 3 mm bred). Af mange Forf. regnes den for en særskilt Art. Dyrenes Udseende og deres Organbygning er Fig. 76. imidlertid ganske ens, og der er talrige Over- Vallonia gange mellem de to Former, baade med Hen- pulchella syn til Ribberne og Mundranden. Den hinde- var. co- agtige Bræmme, der findes uden for Læben, stata, x5. svarer til en Ribbe, og det er denne, der ved sin stærke Udvikling gør Munden mere kredsformet og betinger den brat nedadbøjede Del af næstsidste Vinding, hvilket betragtes som det vigtigste Skelnemærke mellem de to „Arter". De findes her i Landet meget ofte paa de samme Lokaliteter. Begge disse Former holder til i Skove, paa Undersi- den af nedfaldne Grene, i Enge mellem Græsrødder og forneden mellem Græsblade, i Haver, paa Stengærder og Mure, hvor de plejer at sidde omtrent nede ved Jordover- fladen. De ynder jævnt fugtige Steder, men kan dog ogsaa træff'es paa ret tørre, sandede Lokaliteter (dette gælder særligt den typiske Form). Om Dagen holder de sig gemt, men naar det bliver mørkt, kryber de livlig omkring. Hen paa Eftersommeren eller om Efteraaret lægges i en Hob 12—20 smaa (V2 mm i Diameter) ovale, halvgennemsigtige og svagt glinsende Æg, der udklækkes i Løbet af 15—20 Dage. Efter knap et Aars Forløb er Ungerne voksne. — Arten kendes fra Øerne (Sjælland, Bornholm, Møen, Lol- land, Falster, Fyn, Samsø) samt fra Øst- og Midt-Jylland. Subfossil er den funden i Moser, Gytje og Sneglemergel samt i Kildekalk. 88 3. Eulota Hartmann. Skallen kugleformet — linseformet, højre- eller venstresnoet, ensfarvet eller med faa Spiralbaand, oftest med tydelig Navle. Mundranden svagt til- bagebøjet („udvidet"), ofte fortykket indvendig. — Kæben med 3 — 12 Ribber, der rager tandformet ud over den skærende, konkave Rand. Radula's Centraltænder utydelig trespidsede, Sidetænderne tospidsede; Randtænderne med en længere, toklø- vet Inderdel (Inderspids og Midtspids) og en la- vere, ofte tokløvet Yderspids. Kønsorganerne: Epiphallus med eller uden Flagellum; Sædgemmet langstilket, ofte siddende højt oppe paa den frie Æggeleder. Pilsækken med en lige eller svagt krummet, trind eller affladet Pil. Slimkirtlerne dannede af 1 — flere, sækformede, langstrakte eller ovale, tykvæggede Grene, der er sammenbundne indbyrdes og med Pilsækken, og som gennem en fælles Gang udmunder i Pilsækken eller i en Ud- posning (Bisæk) paa denne. Over 250 Arter kendes fra Europa, Central- og Øst- asien, Indien, Sundaøerne og Philippinerne. Her i Lan- det findes kun 1 Art. 1. E. fruticum Muller. (Fig.77). Dyret ret forskellig farvet, fra lyst, hvidligt eller gulligt til kødfarvet og mørkebrunt; Øjestilkene graalige; disses Retrakto- rer skinner gennem Nakke- huden som to graa Striber. Kappen livlig farvet, graa- Fig. 77. Eulota fruticum, nat. Stør. ^^8 ^^^^^ g""ig ^^^ mørke, sortebrune eller blaasorte Pletter, der kan ses gennem Skallen. Pilen er kort, tyk, lige og kegleformet. — Skallen er halvgennemsigtig, omtrent 89 kugleformet, med lavt kegleformet Spir, og aaben, ret dyb Navle. De 5 — 6 Vindinger temmelig stærkt hvælvede, adskilte ved en dyb Søm; sidste Vinding fortil svagt ned- stigende. Mundingen afrundet maaneformet, Mundranden skarp, Yder- og Basalranden udvidet, Akseranden stærkere tilbagebøjet. En svag, lys Læbe i Reglen til Stede. Skal- overfladen meget fint tværstribet, mat eller svagt silke- glinsende, med talrige fine Spiralfurer. Embryonalvinding- erne glatte og mere glinsende. — Farven varierer en Del. Der findes rent hvide, graalige, gullige, rødligt horn- farvede og rødbrune Skaller, som er ensfarvede eller har et smalt rødligt Baand, der paa næstsidste Vinding forlø- ber lige over Sømmen. Ogsaa Formen er variabel, idet man baade træffer Individer med højt, kegleformet og med stærkt nedtrykt Spir, Bredde 17—20 mm. Højde 13—17 mm. Det er et trægt Dyr, der ynder varme, fugtige og skyggefulde Steder; man finder den derfor ofte i tæt, lavt og fugtigt Krat, paa Gærder og i Græsset ved Randen af Bække og Søer. Om Vinteren lukker den for Skallen med flere (2—4), med Mellemrum anbragte, fine Hinder (hærdnet Slim), hvori der ofte er indlejret Kalkkorn. Fra de fleste Egne af Landet kender man denne Snegl (Jyl- land, Fyn, Sjælland, Møen, Bogø, Falster, Laaland og Born- holm); subfossil er den funden i en undersøisk Mose (i Frihavnen), i Køkkenmøddinger, Gytje, Sneglemergel og Kildekalk. 4. Helicélla Férussac. (Xerophila Held). Skallen uigennemsigtig, bleg, graa, gullig eller hvidlig, ofte prydet med mørkere Baand eller Pletter, stærkt varierende i Form, fra skiveformet til kegleformet og taarnformet. Vindingerne cy- lindriske eller svagt kantede ; Navlen tydelig. Mun- dingen med en skarp Rand, der snart er lige, snart svagt tilbagebøjet; en svagere eller kraftigere Læbe oftest til Stede. Haar findes med en enkelt Undtagelse ikke paa Skallen. — Kæben har 4—11 90 brede og flade Ribber; Radula har én- eller tre- spidsede Central tænder, tospidsede Sidetænder og 2 — flerspidsede Randtænder. Kønsorganerne mang- ler Pilsæk eller har 1 — 2 Pilsække, der hver inde- holder en krummet, i Reglen tveægget Pil; ofte findes tillige 1 — 2 tomme Bisække. Slimkirtlerne er simple og rørformede; de er oftest fæstede enkeltvis til den frie Æggeleder. Penis er kort, med (sj. uden) Retraktor; den førstnævnte fort- sætter sig i Epiphallus, der bærer en Udposning (Flagellum). Et pose- eller rørformet Vedhæng (Appendix) findes undertiden paa Penis eller paa Kønsatriet. Den højre Øjestilk-Retraktor er fri af Kønsorganerne, idet den løber til venstre for disse og Penis-Retraktoren. Slægten, hvis Arter er meget talrige (flere hundrede) og overmaade variable, hører hovedsagelig hjemme i Lan- dene omkring Middelhavet, i Mellemeuropa, Kaukasus og paa de kanariske Øer. Der findes her i Landet med Sikker- hed 2 Arter (H. intersecta og H. strigella); desuden angives herfra endnu 4 Arter. Det er dog højst sandsynligt, at disse ikke lever her; der kan da enten være Tale om, at de er indbragte (f. Eks. med Planter) og atter uddøde, eller at der foreligger en fejlagtig Etikettering. Med Hensyn til Adskillelsen af Arterne se Bestemmelsestabellen S. 81. 1. H. (C an dl du la) intersecta Poiret. (Fig. 78). Dyrets Ryg mørkegraa, Siderne lysere; Fodsaalen graa, i Randen mørkere end i Midten, Fodbræmmen med lyse Tværstreger. Hele Kroppen overstrøet med fine gullige Punkter. Kapperanden hvidplettet. Paa hver Side af Nakken i Forlængelsen af Øjestilkene findes en sort Stribe. Enkelte Individer kan dog være ensfarvet skiden- gule, andre næsten sorte. Bagtil paa Rygsiden findes en svag Køl. Naar Dyret kryber, dækker Skallen Halespid- sen helt. Der findes kun 1 Pil og paa hver Side af den frie Æggeleder 2—3 enkelte eller kløvede Slimkirtler. — 91 Skallen nedtrykt kugleformet, bestaaende af 6 Vindinger, der tiltager langsomt i Bredde; den sidste, ovenfra set, kun lidet bredere end næstsidste og med An- tydning af en afrundet Kant (Ungerne der- imod med skarpt kantede Vindinger). Spiret kegleformet, med svagt hvælvede Sider. Søm- men lav, idet Vindingerne slutter tæt op til hinanden; Navlen middelstor og dyb. Mundin- gen halvmaaneformet, med skarp og lige, kun ved Aksen svagt tilbagebøjet Mundrand; Læben ret kraftig. (Naar Dyret er omtrent voksent, pig. 78. dannes der ofte en Læbe ved hver større Helicella Vækststandsning). Farven bleg, hvidlig, graalig '"^^^ecta, eller oftest gullig, som Regel med flere mere eller mindre tydelige, brune eller lyst hornfarvede Baand, der undertiden er opløste i Pletrækker. Skaloverfladen tæt besat med haarfine Striber, Embryonalvindingerne dog omtrent glatte. Bredde 7^/2—10, Højde 5—7 mm. Det er et trægt og frygtsomt Dyr, der ynder Varme og fører en ret skjult Tilværelse, idet det ofte graver sig ned langs Planterødder eller gemmer sig i Græstuer eller under Kalkstensfliser. Æggene er kugleformede (1 mm), med en hindeagtig, hvidlig, perlemorglinsende Skal. Arten er kun taget faa Steder og paa ret tørre Lokaliteter (Faxe Kalkbrud og Ladeplads, Møens Klint og Christiansminde ved Svendborg). Den er ikke fundet subfossil her i Landet, og det maa antages, at den er indvandret sent; maaske er den indført, f. Eks. med Planter fra Frankrig eller Eng- land, hvor den er meget almindelig. I Norge og Sverige findes den ikke, i Tyskland kun paa Als og paa Dybbøl Skandser (antagelig indført). [H. (Candidula) conspurcåta Draparnaud. Dyret er graagult eller brunligt, med fine hvidlige Punkter. — Skallen ligner noget unge Skaller af foregaaende Art, men Spiret er lavere og mere affladet, Vindingerne hur- tigere tiltagende og mere hvælvede, og endelig er Søm- men langt dybere, idet Vindingerne er noget trappeformet afsatte mod hinanden; sidste Vinding har foroven en stump Kant. Mundingen er skæv, bredt maaneformet, afrundet. Mundranden skarp og lige, ved Aksen kun svagt tilbage- bøjet. Læbe mangler. Overfladen er fint stribet og især paa de indre Vindinger svagt haaret, de \^h Embryonal- vindinger glatte. Grundfarven er graa— graabrun med 92 svage lyse, halvgennemsigtige Baand eller hyppigere med hvide Stænk og Tværstriber. Bredde 5—6 mm, Højde 3— 3^/2 mm. En halv Snes Eksemplarer af denne Art er taget af Adjunkt Lassen paa et Gærde ved Dyrehaveskoven mel- lem Nyborg og Holckenhavn*). Der er stor Sandsynlighed for, at denne Art, der ikke lever i vore Nabolande Norgej Sverige og Tyskland, er indført, formentlig fra Frankrig eller Belgien eller — at Individerne er fejl etiketterede i Lassens Samling]. [H. (Candidula) candidula Studer (H. unifasciåta Poiret). Dyret askegraat. — Skallen ret tyk, nedtrykt kugle- formet, dannet af 4^/2—5 svagt hvælvede Vindinger, der paa Overfladen er adskilte ved en temmelig dyb Søm, Navlen lille. Mundingen afrundet halvmaaneformet; Mund- randen skarp og lige, indvendig med en kraftig, hvid Læbe. Skaloverfladen tæt besat med fine Tværstriber, Embryonal- vindingerne dog glatte. Farven er hvid, kalkagtig, eller graalig, næsten altid med et tydeligt, brunligt eller graaligt Baand lidt oven for Vindingernes Midte, ofte tillige med flere svagere Baand under dette. Bredde 5^/2 — 7 mm, Højde 3^/2 — 4 mm. Et Eksemplar er fundet mellem de under foregaaende Art omtalte Eksemplarer fra Dyrehaveskov ved Nyborg (Lassens Samling). Arten findes i Tyskland og gaar op til Mecklenburg og Holsten; den er sikkert ikke hjemme- hørende her i Landet, og dens Tilstedeværelse kan for- klares paa samme Maade som for foregaaende Arts Ved- kommende]. [H. ericetorum Muller (H. itala Linné, Fig. 79). Dy- ret gulligt eller hvidligt med to brune Striber hen over Ryggen, i Forlængelsen af de mørkegraa Øjestilke. Kær- lighedspilene 2, lange, trinde og noget forskellig krum- mede. — Skallen omtrent skiveformet, med meget lavt og svagt hvælvet Spir. Vindingernes Antal 6; disse er cylindriske, den sidste betydelig større end næstsidste, fortil svagt nedstigende og mod Mundingen noget udvidet. Sømmen temmelig dyb; Navlen meget vid og aaben. Mun- dingen oval, noget udskaaret af næstsidste Vinding, Mund- randen skarp og paa gamle Eksemplarer svagt tilbagebøjet, indvendig med en svag, hvid Læbe. Skallen ret fast og med Undtagelse af Embryonalvindingerne (P/2— 2) fint tværstribet, hvidlig eller svagt gullig, i Reglen med flere brune Spiralbaand (Længdebaand), af hvilke især to er *) Prof. Martens og Dr. Westerlund mener, at Morch har bestemt Eksem- plarerne forkert, og at de tilhører H. intersecta; dette maa benægtes, de danske Eksemplarer er absolut typiske Stykker af H. conspurcata, der viser den for denne Art ejendommelige Haarbeklædning. 93 Fig. 79. Heli- cella ericeto- rum, nat. Stør. (tegnet efter franske Eksem- plarer). brede og fremtrædende. Bredde 12—17^/2 mm, Højde 6 — 8 mm. De fleste danske Eksemplarer er smaa og ikke udvoksede. Der angives i alt 11 Eksemplarer her fra Landet, tagne i Nærheden af Fursøen paa en sandet Høj mellem Bistrup og Stavnsholt (Lassen, 5 Ekspl. paa 11 — 14,3 mm), paa solbeskinnede Høje mellem Frederiksdal og Birkerød (Lassen, 4 unge Ekspl. paa 10—12 mm) og paa Bakkerne ved Farum (Steenstrup, 2 Ekspl., c. 13 mm brede), desuden angives den fra Aalborg (Strandgaards Samling). Denne ret store Form er i det sidste halve Hundrede Aar ikke fundet her i Landet, og da den heller ikke kendes subfossil, er dens Forekomst her tvivlsom]. [H. (Cochlicélla) bårbara Linné (H. acuta Muller). Dyret halvgennemsigtigt, graagult af Farve. Fingerformede Kirtler, Pilsæk og Pil mangler. — Skallen taarn- formet, med langt smalt Spir, Vindingerne 9—10; Navlen ret snæver. Mundingen om- trent oval. Mundranden skarp og lige, kun ved Aksen svagt ombøjet, uden Læbe. Overfladen fint stribet. Farven hvidlig graagul med 1 (sj. 2) brune Baand. Bredde 4^/2 — 5 mm, Højde 10 — 15 mm. Et Eksemplar (uden Baand) skal være taget ved Ny- kjøbing p. Sj. af Fabrikant Budde-Lund. Da Arten hører hjemme i Syd- og Vesteuropa og ikke findes i noget af vore Nabolande, maa den sikkert være indført]. 2. H. (Euomphålia) strigélla Drapar- naud. (Fig. 80). Dyret gulligt, med graabrun eller gulbrun Ryg og Øjestilke. Kappen med mørkegraa eller sortebrune Pletter. Penis- retraktor og Kærlighedspil mangler. — Skal- len nedtrykt kugleformet, med lavt, keglefor- met Spir, bestaaende af 5^/2-6 omtrent cylin- driske eller svagt affladede Vindinger, adskilte ved en ret dyb Søm; den sidste Vinding svagt udvidet og desuden nedadbøjet ved Mundin- gen; Navlen dyb og vid. Mundingen skraat stillet, oval, med en lille Udskæring for næst- sidste Vinding, Mundranden lige og ret skarp, særlig paa Undersiden og ved Aksen noget tilbagebøjet, ind- Fig.80. Heli- cella strigél- la, nat. Stør. 94 vendig med en hvid Læbe. Skaloverfladen paa Grund af de tætstillede fine Tværlinier mat silkeglinsende, de VI2 Embryonalvindinger glatte; Farven gulgraa eller lys horn- brun, undertiden rødlig, med et hvidligt, gennemsigtigt Baand midt paa sidste Vinding; svarende til den ind- vendig siddende, hvide Læbe findes udvendig et gulbrunt Baand, der kanter Mundranden. Bredde 14— 18 mm, Højde 9—12 mm. Det er et trægt og frygtsomt Dyr, der gerne om Dagen skjuler sig ved Trærødder, i Græstuer, under Løv og un- der Sten, i Udkanten af Skove, i Buskads, paa Skrænter og lignende Steder. Æggene lægges i Slutningen af Juni; de er halvgennemsigtige, fint prikkede og ordnede i perle- snorformede Rækker. Arten kendes fra Sjælland (hele Kyststrækningen fra Charlottenlund til Vedbæk, Egnene omkring Lyngby-, Fur- og Farum Sø, Frederikssund, Nøddebo, Boserup, Odsher- red, Lerchenborg og Holsteinborg), Fyn (Nyborg), Møen, Falster, Flatø, Bornholm og Jylland (Vejlefjord, Overgaard). Subfossil er den funden i en Støvaflejring ved Øxnebjærg samt i Kildekalk fra Jylland. 5. Helicodonta Férussac. (Gonostoma Held). Skallen ensfarvet brunlig, nedtrykt, ofte linse — skiveformet, med tæt sammenrullede, smalle Vin- dinger, hvis Overflade er ribbet eller stribet, og hvis Overhud er kornet og i Reglen besat med Haar, der er stillede i Tværrækker. Mundingen trekantet eller halvmaaneformet. Mundranden til- bagebøjet, med bred Læbe, ofte med Tænder. — Kæben tynd, med talrige brede, flade Ribber; Ra- dula besat med trespidsede Centraltænder, tospid- sede Sidetænder og trespidsede Randtænder, hvis Inder- og Midtspids er forbundne ved Grunden. Kønsorganerne er ret ejendommelige, idet Pilsækken ofte bliver rudimentær, ja hos H. obvoluta ganske 95 mangler, dog findes Slimkirtlerne. Penis lang, uden Flagellum. Penis-Retraktoren forbundet med Columellarmuskelen (Skalakse-Muskelen). Her fra Landet kendes 1 Art, der kun er fundet sub- fossil. 1. H. (Trigonostoma) obvoluta Muller. (Fig. 81). Skallen mat, brun, skiveformet, næsten flad ovenpaa, i Midten endog svagt konkav. Undersiden med en bred og dyb, aaben Navle. Vindingernes Antal 6 — 6^/2, langsomt tiltagende, den sidste dog bredere end næstsidste og ved Mundingen noget ned- stigende. Overfladen fint stribet, med kornet Overhud, besat med Skraarækker af fine, brune Haar; Embryonalvindingerne (F/2) der- imod glatte og hvidlige. Sømmen dyb og rendeformet. Mundingen trekantet-halvmaane- formet, med bred, tilbagebøjet Mundrand og en bred, valkformet, lys rødlig eller brunlig Læbe. Skal-Nakken paa Ydersiden med en dybere, paa Undersiden med en svagere Ind- sænkning lige ved Mundranden, saaledes at Læben paa to Steder skydes svagt tanda^tig (tegnet efter frem. Bredde 12—13 mm. Højde 6 mm*). semplarer). Denne Art er aldrig funden levende her i Landet, derimod er den funden subfossil i en Høj paa Taarnborg Jorder ved Korsør samt paa Ærø (efter Angi- velse af Westerlund). Fig. 81. Helicodonta obvoluta, nat. Stør. 6. Hygromia Risso. Skallen nedtrykt kugleformet til kugleformet, oftest tynd og haaret, hvidlig, graalig eller brunlig, uden Baand eller med et enkelt, hvidligt Baand midt paa sidste Vinding. Navlen tydelig. Mun- dingen halvmaaneformet, Mundranden skarp, for *) Beskrivelsen efter tyske Eksemplarer. 96 neden noget tilbagebøjet, sædvanlig med en Læbe, derQ undertiden ved Mundingens Basis kan være fortykket, saaledes at der dannes 1 — 2 Tænder. — Kæben med talrige, brede, ofte fjærnt stillede Ribber, der nedadtil kun springer lidet frem. Tæn- derne omtrent som hos foregaaende Slægt. Køns- organerne med Flagellum, og som oftest med tal- rige, fingerformede Kirtler. 1 — 2 Pilsække, hver med 1 Pil; Bisække til Stede eller manglende. (Undertiden er Pilsækken rudimentær, og Pilen mangler). Højre Øjestilk-Retraktor forløber mellem Kønsorganernes Grene. De 150 Arter, denne Slægt omfatter, hører hoved- sagelig hjemme i Europa, Nord-Afrika, Vest-Asien og Kina. Der findes her i Landet sikkert kun 3 nulevende Arter, nemlig H. hispida, henhørende til Gruppen Fruticicola Held (Trichia Hartmann), H. incarnata til Gruppen Mona- cha Fitzinger og H. bidens til Gruppen Dibothrion Pfeiffer (Petåsia Beck); de to andre, der angives herfra, nemlig H. umbrosa (Gr. Fruticicola) og H. edentula (Gr. Perforatélla Schliiter), er sikkert ikke hjemmehørende her, men ind- førte og derpaa uddøde. Om Adskillelsen af Arterne se Bestemmelsestabellen S. 81. 1. H. (Fruticicola) hispida Linné. (Fig. 82). Dy- ret langt og smalt. Foden bagtil spidst udløbende. Øjestil- kene lange, tynde og i Spidsen temmelig stærkt kugleformet opsvulmede; de nedre Følere smaa, men ret tykke. Der findes baa- de lyse Eksemplarer med graa Øjestilke, gullig Nak- ke og hvidlige Sider og Fig. 82. Hygromia hispida, X2; Fod og mørke Eksempia- viser Variationen i Skallens Form. rer med mørkegraa til sorte Øjestilke, Hoved, Nakke og Saalrand, medens den øvrige Del af Dyret er lysegraa. 4 Pilsække til Stede; de to af 97 disse hver med en Pil, de to andre (Bisækkene) uden Pile. — Skallen stærkt nedtrykt, med konvekst — lavt kegleformet Spir og affladet Basis; de 5—6 Vindinger langsomt tiltagende, den sidste paa Undersiden affladet, fortil kun lidet nedadbøjet og oftest med en stump Kant lidt oven for Midten. Navlen dyb og ret vid. Mundingen bred, skævt halvmaaneformet, med skarp Mundrand, der forneden er noget tilbagebøjet; Læben hvid, særlig paa Undersiden kraftig udviklet. Skaloverfladen mat eller svagt glinsende, meget fint tværstribet, med oftest lyse Haar, der er ombøjede i Spidsen og ordnede i Tværræk- ker. Farven hvidlig, graalig, rødlig hornfarvet eller brun- lig, som Regel med et lyst Kølbaand. Læben skinner igennem Skallen og viser sig udefra som et brunt, lyst Tværbaand. Bredde 7 — 9^/2 mm. Højde 4^/2—6 mm. Arten varierer stærkt; følgende Former, der er for- bundne ved jævne Overgange, kan anføres her fra Landet: 1. pållida Westerlund. Skallen bleg, gullig eller ren hvid; naar den er mere tyndskallet og gennemsigtig, be- nævnes Formen alb in a Jeffreys. — Ikke sjælden sammen med Hovedformen. 2. plåna n. Spiret ganske fladt. — Sorø. 3. conica Jeff'reys. Spiret kegleformet, Vindingerne snævre, 6—6^/2, den sidste næppe bredere end næstsidste. Bredde 8— 9,5 mm. Højde 5— 7 mm. Ret udbredt sammen med Hovedformen. 4. septentrionålis Clessin. Skallen med noget bøjere Spir end hos Hovedformen. Navlen forholdsvis snæver, kun halv saa bred som sædvanlig, idet den er indsnævret af Mundingens Akserand. Bredde 6,3 — 8 mm. Højde 4,3—5,4 mm. Flere Steder almindelig (f. Eks. ved Aarhus). 5. depilåta C. Pfeiffer. Skallen hornfarvet, glinsende, belt uden Haar; Mundingen mere nedtrykt. Basalranden lige, dannende en ret Vinkel med den korte Akserand, T^avlen bredere end hos Hovedformen. Bredde 7—8 mm. Højde 4 mm. Vejle, Lersøen (Kjbh.). 6. concinna Jeffreys. Spiret som Regel kun svagt hvælvet, Skallens Underside stærkt affladet. Sidste Vin- ding oventil med en ret kraftig, stump Kant. Mundingen omtrent lige saa høj som bred, paa Undersiden affladet. Læben kraftig. Navlen vid og næsten tragtformet. Skal- C. M. Steenberg: Landsnegle. 7 overfladen ofte med brune Tværstriber. Bredde 9 mm. Højde 5 mm. I næsten alle Dele af Landet ret almindelig. 7. gyråta Westerlund. Som foregaaende, men Spiret er næsten ganske fladt, og Vindingerne tiltager meget langsomt i Bredde, den sidste næppe større end næstsid- ste. Navlen er meget bred, Mundingen afrundet, Basal- randen buet og Læben svagere end hos foregaaende. Den er rustfarvet eller mørkebrun og haaret. Bredde 8^/2 — 10 mm, Højde 4—5 mm. — Møens Klint. Man træffer denne Art næsten overalt her i Landet i Skove, Parker, Haver og Enge, saavel paa temmelig tørre som paa fugtige Steder; den foretrækker dog langt de sid- ste Lokaliteter. Naar det er tørt, finder man den ofte siddende paa Undersiden af urteagtige Planters Blade, paa Grene eller Træstammer eller under det øverste Lag nedfaldne Blade; Mundingen er da tillukket med en tynd Hinde. Det er en af de sidste Helicider, der gaar i Vinter- dvale, ligesom den er en af de første, der kommer frem om Foraaret. Om Vinteren kan man finde den under det nedfaldne Bøgeløv eller i Udkanten af Naaleskove under nedfaldne Gran- og Fyrrenaale krybende omkring selv i temmelig koldt Vejr. Æglægningen finder Sted i Tids- rummet April til September. Hvert Individ lægger c. 30 — 40 Æg. Disse er kuglerunde (1,5 mm i Diameter), halv- gennemsigtige og omgivne af en hindeagtig, hvidlig og svagt perlemorglinsende Skal. Udklækningen tager 20 — 25 Dage. Subfossil er Arten fundet i en Støvaflejring ved Øxne- bjerg samt i Kildekalk. [H. (Fruticicola) umbrosa Partsch. Dyret graagult, med mørkere Hoved og Ryg; Kappen med store, sorte Pletter. — Skallen halvgennemsigtig, næsten skiveformet, med svagt hvælvet Spir, bestaaende af 5—5^/2 affladede Vindinger, den sidste med en svag stump Kant, ved Mun- dingen nedstigende. Sømmen dyb. Undersiden af Skallen flad; Navlen inderst smal, derpaa udadtil pludselig meget stærkt udvidet. Mundingen tvær-oval, med ringe Udskæ- ring for næstsidste Vinding, nedadvendt og skraat stillet i Forhold til Aksen. Mundranden tilbagebøjet, særlig stærkt paa Undersiden og ved Aksen. Læben svag, hvid- lig. Overfladen fint stribet, kornet og svagt glinsende; Farven skiden lysegul, med smalt hvidt Kølbaand. Bredde 10^2—13 mm. Højde 51/2— 6V2 mm. Et Eksemplar af denne Art er fundet mellem Skaller af Helicella strigella fra Bisserup Have ved Holsteinborg, hidrørende fra Pastor F. Jacobsen. Eksemplaret er større end de tyske Eksemplarer, nemlig 14 mm x 7 mm. Det er sikkert indført]. 2. H. (Monacha) incarnåta Muller. (Fig. 83). Dy- ret slankt, lyserødt, rødbrunt eller sj. blaasort; Rygside, Hoved og Øjestilke som Regel mørkest farvet, de sidste undertiden med lyse graagule Spidser. Nakkekølen og Genitalfurerne lyse. Pilen lang, cylindrisk, bøjet, henimod Spidsen højresnoet, tveægget, lancetformet, paa den ene Flade med tre, paa den anden med to Lister. — Skallen nedtrykt kugleformet, med lavt kegleformet Spir, bestaaende af 6—6^/2 langsomt tilta- gende Vindinger, der er adskilte ved en temmelig dyb Søm; sidste Vinding med en mere eller mindre stump Kant eller Køl paa Midten, henimod Midten noget nedad- Fig. 83. Hy- bøjet. Navlen ret snæver, for en Del dæk- gromia in- „ , ,,^ ^ . j . , , ,. carnata, nat. ket af den tilbagebøjede Akserand. Mun- g^j,^ dingen nedtrykt og skævt maaneformet; Mundranden skarp, oventil bueformet fremstaaende, i den øvrige Del tilbagebøjet. Læben kraftig, rødgul eller kød- farvet, udvendig fra visende sig som et bredt gulligt eller rødbrunt Tværbaand. Overfladen svagt stribet, med Tvær- rækker af langstrakte, smalle Forhøjninger, der giver den et ejendommelig kornet Udseende. Farven graalig, gullig eller oftere rødlig med et hvidligt Kølbaand. Bredde 12— 15 mm, Højde 8^/2—9^2 mm. Formå alba Westerlund. Skaloverflade og Læbe hvid. Det er et frygtsomt Dyr, der oftest holder til paa fug- tige og skyggefulde Steder; særlig ynder den Skovbunden i Bøgeskove, hvor der er fugtigt, under det nedfaldne Løv; dog findes den ogsaa hyppig paa bevoksede Skrænter ned imod Søer og Aaer, paa Mosebund og paa Ryddepladser, der er bevoksede med Nælder, Syre, Skvalderkaal og lign. Den er kendt fra saa godt som hele Landet (Sjælland, Bornholm, Møen, Falster, Laaland, Fyn og Østjylland), paa enkelte mindre Omraader er den dog sjælden, eller den mangler ganske. Subfossil er den funden i en Støv- aflejring ved Øxnebjerg. 3. H. (Dibothrion) bidens Chemnitz. (Fig.84). Dy- ret mørkegraat med mørkere, næsten sort Ryg, Hoved og 7* 100 øjestilke, Fodsaalen lysegraa. Kappen gennemsigtig graa- lig med sorte Pletter. Kun 1 Pilsæk. Pilen med lang, tynd og noget krummet Stilk og lancetformet Spids med to brede og to smalle Ægge. — Skallen nedtrykt kugle- formet, Spiret lavere eller højere keglefor- ^^IBPJi^ met, Undersiden jævnt hvælvet. Vindingerne ^HHH^ 6—7, meget langsomt tiltagende, med en ■«*-..jw>^ stump Køl. Navlen meget snæver, omtrent tildækket af den ombøjede Akserand. Mun- dingen halvmaaneformet, trebugtet; Mund- randen oventil ved Sømmen skarp og nedad- bøjet, i den øvrige Del noget fortykket og tilbagebøjet. Læben kraftig, hvid, for neden med to Tænder, hvortil paa Ydersiden af Fig. 84. Hy- gkallen svarer to dybe Gruber. Skallen fint gromia bi- o ^ dens, X 2. stribet, svagt glinsende, bleg hornfarvet, med en hvidlig Kølstribe. Ved 50—75 Ganges Forstørrelse kommer der en lignende Skulptur til Syne som hos foregaaende Art. Bredde 7—9 mm. Højde 5—6 mm. Formå alba. Skallen hvidlig, halvgennemsigtig. Kun paa meget fugtige Steder kan man finde denne Art. Paa Enge, i fugtigt Krat og langs Vandløb, ved Kil- der, i Sumpe og Grøfter, særlig hvor der er rigelig og høj Bevoksning, og paa Mosebund træffes den undertiden i talrige Eksemplarer. — Æggene lægges i Tidsrummet Juni til September; de er ægformede, PI2 mm lange, med tynd gennemsigtig og svagt glinsende Skal. Den fore- kommer pletvis i de fleste Egne af Landet: Sjælland (Char- lottenlund, Ordrup, Ermelunden, Rungsted, Raavad, Strand- møllen, Fursø-, Vejle Sø-, Rude- og Fuirendal Skovene, ved Lindenborg Kro), Falster, Langeland, Fyn (Gyldensten) og Østjylland (Klokkedal, Horsens). Den hvide Form kendes fra Ordrup Mose. Subfossil kendes Arten fra en Støv- aflejring ved Øxnebjerg samt fra Kildekalk. [H. (Perforatélla) edéntula Draparnaud. Dyret graat. Ryggen mørkere. Siderne bleggule. Øjestilkene slanke og mørke; Foden tilspidset, Saalen hvidgul. — Skallen i Form lig foregaaende. Spiret dog højere, mere kegleformet, dets Sider kun meget svagt hvælvede. Vin- dingerne 6—6^/2, den sidste med en tydelig Kant. Skal- lens Underside svagt hvælvet, i Midten omkring Navlen indsænket; denne meget lille, omtrent helt dækket af den 101 ombøjede Akserand. Mundingen smal halvmaaneformet, kun beliggende paa Skallens Underside; Mundranden svagt tilbagebøjet, Læben svag, hvidlig, udvendig fra vi- sende sig som et rødgult Tværbaand. Overfladen fint stri- bet og sparsomt beklædt med korte og stive, i Spidsen bøjede Haar, der let og hurtig falder af. Farven er lyse- gul med hvid Køllinie. Det danske Eksemplars Bredde 6,3 mm, Højde 4,7 mm. Et noget afslidt Eksemplar af denne Art er i Somme- ren 1837 taget af Adjunkt Lassen i Teglværkskoven ved Nyborg. Den er formodentlig, ligesom de andre paa dette Sted fundne sjældne Arter (Helicella conspurcata og can- didula) indført, eller der er sket en Etikette-Forbytning. Arten hører hjemme i den sydlige Del af Mellemeuropas Bjærgland. Den angives at forekomme sjælden og plet- vis i Syd-Tyskland. Mørch angiver den dog ogsaa fra Holsten; dens Forekomst dér er dog tvivlsom]. 7. Helicigona Férussac. Skallen er ret variabel, fra kugleformet-top- formet til linseformet, lys hornfarvet — mørkebrun, ensfarvet eller plettet, med O, 1 eller 2 Baand. Mundingen halvmaaneformet, oval eller elliptisk, med tilbagebøjet Mundrand. Kæben bærer 2 — 16 kraftige Ribber. Radula omtrent som hos Slægten Helix (Pig. 87). Kønsorganerne: Penis kort, men Epi- phallus lang, til den sidste er fæstet en Retraktor; Flagellum lang og spiralsnoet. Sædgemmet meget langstilket; paa Stilken findes et Vedhæng, der er endnu længere end denne; det er forbundet med Spermovidukten ved en Membran. Pilsækken en- kelt; den er fæstet højt oppe paa den frie Ovidukt; Pilen lang, med trindt Skaft og tveægget Blad. De to Slimkirtler kraftige, ofte togrenede. Der findes talrige Arter spredte over hele Europa. De to her i Landet repræsenterede Grupper adskilles saaledes: Skallen linseformet, med temmelig aaben Navle Helicigona s. str. (Chilotréma Leach). Skallen næsten kugleformet, Navlen omtrent eller helt lukket Ariånta Leach. 102 1. H. (Chilotréma)lap!cidaLinné. (Fig.85). Dyret graaligt, ofte med en rødlig Tone; Rygsiden gullig eller brunlig; Nakken mørkest, Siderne lysere. To mørke Linier løber hen over Nakken; Fodsaalen skiden lysegul. Hud- vorterne korte, saaledes at Huden, særlig paa Oversiden, synes kornet. Bagkroppens („Halens") Rygside med en skarp Køl. Pilen 4 mm lang, med tragtformet Krone, trind og svagt krum- met Stilk og æg-lancetformet, tveægget Blad med glatte, hvælvede Flader. — Skallen linseformet, bestaaende af 5 regelmæssig tiltagende Vindinger, der er forsynede med en skarp Køl. Sid- ste Vinding brat nedstigende henimod Mundingen. Denne er elliptisk-oval, nedadvendt, med sammenhængende og tilbagebøjet, hvid Mundrand; ud for Kølen findes en lille Bugt. Navlen aa- ben og dyb. Skaloverfladen fint tvær- stribet og tillige kornet; de PU Embryo- nalvindinger omtrent med samme Struk- tur. Farven skiden horngul — brunlig, med særlig paa Oversiden tydelige, rød- brune og brede Radialstriber samt ofte 2 Baand, et over og et under den svagt hvidlige Køl. Et hvidt Baand omgiver Mundranden. Man træffer undertiden rent hvide eller svagt grønlige Skaller (f. alba). Bredde 15—18 mm, Højde 73/4— 8^/2 mm. Denne Snegl er livlig i sine Bevægelser. Man træffer den i det nedfaldne Løv, paa Sten og Træstykker, paa Træstubbe eller ofte højt oppe paa Træstammerne. Paa Bornholm findes den under løst liggende Stenfliser, i Sprækker og Revner i Graniten. Den er her i Landet funden paa Øerne (Sjælland, Fyn, Bornholm, Møen, Fal- ster, Lolland og Langeland) samt i Østjylland fra Frede- ricia til Aalborg, men alle Vegne pletvis, saaledes at mange Skove mangler denne Art. I temmelig stor Mængde kan den tages paa Skrænterne ned mod Fursøen. Sub- Fig. 85. Helicigo- na lapicida, lidt forstørret. 103 fossil er den funden i Meilgaard Køkkenmødding og i en Støvaflejring ved Øxnebjærg. j. 2. H. (Ariånta) arbustorum Linné. (Fig. 86). Dy- ret blaasort, skiferfarvet eller kafFebrunt, med den bageste Del af Kroppen samt Fodsaalen lysere, graalig; undertiden er Dyret sort over det hele. Hudvorterne kraftige og grove, særlig paa Rygsiden. Pilen 4— 5 mm lang, med kredsrund, hel eller takket Krone, lang, trind og svagt krum- met Stilk samt lancetformet, tveægget Spids, der bærer en Liste paa hver Flade. — Skallen omtrent kuglerund, med kegleformet, hvælvet Spir. Vindin- gerne 5-6 i Antal, stærkt hvælvede og ^'\^^' Helicigona ** , ' , o arbustorum, nat. adskilte ved en temmelig dyb Søm. stør. Sidste Vinding ved Mundingen pludse- lig nedadbøjet. Mundingen bred halvmaaneformet, med tilbagebøjet og fortykket, hvid Mundrand, der indvendig er forsynet med en hvid Læbe og udvendig er prydet med et gult Baand. Ved næstsidste og ofte ved den foregaaende Vækststandsning aflejres en Kalkvold (Læbe). Derfor ses udvendig paa den færdigdannede Skal et Stykke fra Mun- dingen 1—2 gule Tværbælter, der omtrent angiver de tid- ligere Mundrandes Plads. Navlen næsten helt dækket af den tilbagebøjede øverste Del af Mundrandens Aksedel, den bliver derfor snæver spalteformet eller fin rørformet. Skaloverfladen fint tværstribet; paa tværs af disse Striber løber meget fine, tydelig bølgeformede Spirallinier. Far- ven varierende fra gullig eller brunlig hornfarvet til ka- staniebrun, med lyse gullige Pletter, der snart er radial- stillede, snart ordnede i Spiralrækker eller uregelmæssig fordelt over Skallen. 1 mørkt, brunligt Spiralbaand findes paa Vindingernes Midte. Bredde 20—24 mm. Højde 16— 20 mm. Denne Art varierer ret stærkt, baade hvad Størrelse, Skaltykkelse, Form og Farvetegning angaar. Her fra Lan- det kendes følgende Variationer: 104 1. efasciåta Mørch. Som Hovedformen, men Baan- det mangler. — Flere Steder sammen med Hovedformen. Sjælland, Fyn, Østjylland. 2. morbosa-albina Rossmåssler (lutéscens sub- unicolor Mørch). Gullig eller hvidlig, uden Baand, Grundfarven, der er gulgraa og skinner igennem paa tal- rige Steder, er ikke videre fremtrædende. — Sparsomt paa Sjælland, Bornholm og Fyn. 3. pållida Miiller. Skallen tynd og bleg hornfarvet (sjælden mat hvidgul), gennemsigtig med smalle, liniefor- mede, gule Pletter, der ofte er ordnede i Tværlinier; Til- vækststriberne undertiden hvide. Grundfarven stærkt frem- trædende. Alm. i Kjøbenhavns Omegn, desuden Lange- land, Fyn og Østjylland. 4. min or Mørch. Farvetegning som hos Hovedformen^ men langt mindre, 15 mm x 13^2 mm. Kronborg. — De endnu mindre, mere kegleformede og stærkere stribede, gullige Former benævnes alpéstris Ziegler. Hertil hø- rer maaske nogle Ekspl., der er fundne ved Tværsted (Vendsyssel) og „Lygten" (Kjbhvn.). 5. picea Ziegler. Skallen lille, meget tynd, halv- gennemsigtig, ensfarvet brunlig, med eller uden Baand. Møen (Lille Klint), Fur, Lolland. 6. membranåcea n. Skallen meget tynd og gennem- sigtig; Farvetegningen som hos Hovedformen. — Vording- borg (R. H. Stamm). 7. calcårea Høgberg (creticola Mørch). Meget stor og tykskallet, mørk kastaniebrun og plettet med gult, ind- vendig mørk purpurfarvet. De største Eksemplarer (creti- cola) kan blive 27 mm brede. Møen, Klintholm Kalkgrav. 8. trochoidålis Roffiaen. Med højt, kegleformet Spir. Højden omtrent lig Bredden, 20 mm (sj. mindre). De større og lidt højere Former, der er noget rib- bede, med lysegule Pletter, der ofte flyder sammen til lyse Tværlinier, benævnes c o n o i d e a Westerlund. Bredde 22^/2 mm. Højde 23^/4 mm. Sammen med Hovedformen, men sjælden (Humlebæk, Bornholm, Horsens, Lemvig). 9. feroeli Bourguignat. Skallen kegleformet, med ganske snæver Navle; de øvre Vindinger tiltager temme- lig hurtig i Størrelse, den sidste stor, cylindrisk, med af- rundet Munding (lix 11 mm); Akseranden lidet udvidet; Farven forskellig. Bredde 22 mm. Højde 18 mm. 10. thamnivåga Mabille. Skallen tynd og kugle- formet med afrundet Spids; de første Vindinger regel- mæssig, den næstsidste hurtigere tiltagende, den sidste omfangsrig, oventil cylindrisk, nedadtil oppustet; Mundin- gen dybt indskaaren (11^/2 å 12 mm); med Baand og Plet- ter. Bredde 20 mm. Højde 18 mm. 105 Denne og den foregaaende Form angiver den franske Forf. Servain her fra Landet. Eksemplarerne skal være ham tilsendte af Mørch (efter Angivelse af Westerlund). 11. rudis Miihlfeld. Skallen tynd, nedtrykt kugle- formet, med noget affladet Spir; Navlen aaben. Overfla- den rynket-foldet, næsten ribbet; de gule Pletter flyder ofte sammen til Tværlinier; i Reglen uden tydeligt Spiral- baand. — Dyret er rødlig— gulbrunt, med noget kortere Flagellum end hos Hovedformen. Bredde 20—23 mm, Højde 14—15 mm. Lersøen ved „Lygten" og Rudersdal. 12. sinistrorsaMørch. Et venstresnoet Eksemplar er taget ved Rosenborg Bastion (Mørch). Arten er udbredt over næsten hele Landet (Sjælland, Bornholm, Møen, Bogø, Lolland, Fyn samt Østjylland, Lemvig, Mors og Vendsyssel). Subfossil kendes den fra den undersøiske Mose i Frihavnen, fra en Støvaflejring ved Øxnebjerg samt fra Kildekalk. — Den taaler godt Kulden og gaar højere mod Nord end baade Helix hor- tensis og nemoralis. Fugtighed ynder den i høj Grad, hvorfor man især træffer den, ofte i stort Antal, i fugtige Skove, i Buskads, i Parker og paa Volde, ved Vandløb og i Enge; den forekommer dog altid pletvis. Føden bestaar udelukkende af Planter. Dens Vinterlaag er papirtynde. I Maanederne Juli— September lægges Æggene, oftest i Hobe paa 30 — 50 Stykker. De er kugleformede, gullige og uigennemsigtige, c. 3 mm i Diameter. Efter 15—20 Dages Forløb kryber Ungerne ud af Ægget; naar der er gaaet 15—16 Maaneder, er de som Regel fuldvoksne. 8. Helix Linné. De 4 Arter, der her i Landet repræsenterer denne Slægt, hører til to i Skalform ret forskel- lige Grupper (nogle regner endog disse for selv- stændige Slægter); de to mindre, H. hortensis og H. nemoralis, hører til Gruppen Tåchea Leach, de to større, H. pomatia og H. aspersa, til Gruppen Helicogéna (eller Helix s. str.). Hos begge disse Grupper er Skallen kuglefor- met eller nedtrykt kugleformet, uden Navle. Un- gerne har en tydelig Navle, men denne lukkes 106 senere af Skalmundens stærkt ombøjede Akserand; kuniios H. pomatia er den ikke altid helt lukket. Hos den førstnævnte Gruppe (Tachea) er Mundin- gen bredere end høj og Mundranden udadbøjet og affladet, med en ret skarpt afsat Læbe. Akseran- den er bred og omtrent lige, ofte tydelig afsat fra Yderranden. Hos den sidstnævnte (Helicogena) er Mundingen større, ægformet, sædvanlig højere end bred, med svagere tilbagebøjet Mundrand, mindre udviklet Læbe og buet, afrundet Akserand, der gaar jævnt over i Yderranden. Skallen kan være ensfarvet, men oftest er der udviklet 5 Baand paa hver Vinding. Naar man tæller fra oven og nedefter, er det første og andet temmelig smalt; disse kan tydelig ses paa alle Vindingerne. Det tredje er noget bredere og lø- ber paa næstsidste Vinding lige over Sømmen, medens de to nederste (fjerde og femte), brede Baand kun kan ses paa sidste Vinding. Sømmen bøjer fortil ved Mundingen pludselig ned til fjerde Baand. Af disse 5 Baand kan nogle mangle, eller Baandene kan smelte sammen, nogle enkelte ind- byrdes eller alle; derved opstaar talrige Variationer. I efterfølgende Skema er opstillet de mulige Baandkombinationer. Tallene 1 —5 angiver Baan- dene paa sidste Vinding fra oven og nedefter. En Parentes om to eller flere Tal angiver, at vedkom- mende Baand er sammensmeltede, et Nul paa Tal- lets Plads at det tilsvarende Baand mangler. Er Forholdene mere komplicerede, kan dette ogsaa udtrykkes ved Tegn; saaledes angiver 1 [(23) (45)], 107 at først 2 og 3 og samtidig 4 og 5 smelter sam- men, og at derpaa de to nye ved Sammensmelt- ning fremkomne, brede Baand forenes til ét. Un- dertiden kan der i Stedet for Baand paa Skallen findes smalle Linier; dette betegnes ved over Tal- let at sætte et Punkt. Naar et Baand fordobles (kløves), sættes Tallet to Gange (Eks. 123345), eller der indskydes et x (f. Eks. 123x45). Til disse og andre mere komplicerede Forhold er der dog ikke taget Hensyn i Tabellen. Nr. 5 Baand. Nr. Nr. 1. 12345 31. 120(45) 61. 10(34)0 2. (12)345 32. (12)0(45) 62. 12005 3. (12){34)5 33. 12305 63. (12)005 4. (12)3(45) 34. (12)305 64. 12040 5. (12)(345) 35. 1(23)05 65. (12)040 6. 1(23)45 36. (123)05 66. 12300 7. 1(23)(45) 37. 12340 67. (12)300 8. 12(34)5 38. (12)340 68. 1(23)00 9. 123(45) 39. (12)(34)0 69. (123)00 10. (123)45 40. 1(23)40 11. (123)(45) 41. 12(34)0 2 Baand. 12. 1(234)5 42. (123)40 70. 00045 13. 12(345) 43. 1(234)0 71. 000(45) 14. (1234)5 44. (1234)0 72. 00305 15. 1(2345) 3 Baand. 73. 00340 16. (12345) 74. 00(34)0 45. 00345 75. 02005 4 Baand. 46. 00(34)5 76. 02040 17. 02345 47. 003(45) 77. 02300 18. 0(23)45 48. 00(345) 78. 0(23)00 19. 0(23)(45) 49. 02045 79. 10005 20. 02(34)5 50. 020(45) 80. 10040 21. 023(45) 51. 02305 81. 10300 22. 0(234)5 52. 0(23)05 82. 12000 23. 02(345) 53. 02340 83. (12)000 24. 0(2345) 54. 0(23)40 25. 10345 55. 02(34)0 1 Baand. 26. 10(34)5 56. 0(234)0 84. 00005 27. 103(45) 57. 10045 85. 00040 28. 10(345) 58. 100(45) 86. 00300 29. 12045 59. 10305 87. 02000 30. (12)045 60. 10340 88. 10000 108 Dyret har grove og temmelig stærkt fremra- gende Hudvorter. Kæben er brun, buet, odonto- gnath, med 3 — 9 temmelig grove Ribber, der rager frem som Tænder paa begge Rande. Radula (Fig. 87) har Central- og Sidetænder med kraftige Midt- spidser, men smaa Side- spidser, eller helt uden saadanne; Randtænderne med ret lang og skæv, tokløvet Spids, dannet af Fig. 87. Central-, Side- og Rand- Midter- Og Inderspidsen, tænder fra Radula af Heiix po- gamt en enkelt eller klø- matia, efter Pilsbry, X 225. vet Yderspids. Kønsor- ganerne (Fig. 7) har kun et kort Parringslem (Penis), der fortsætter sig i Epiphallus, hvorpaa fæster sig en Retraktormuskel, og hvorfra i Reg- len et meget langt Flagellum udgaar. Slimkirtlerne eller de fingerformede Kirtler er to i Tal; de be- staar hver af en Udførselsgang og flere eller færre Rør. Der er kun 1 kraftig Pilsæk til Stede; denne indeholder en lige eller svagt krummet, kalkholdig, hvid Kærlighedspil, der som Regel bærer to Sæt fremspringende Lister, der staar vinkelret paa hin- anden og danner et Kors. Sædgemmet er forsynet med en lang, undertiden endog meget lang Stilk, der kan bære en lomme- eller rørformet Udpos- ning (Diverticulum). Slægten tæller omkring 300 Arter, der paa et Par Und- tagelser nær hører hjemme i Europa, Nordafrika, Stræk- ningen fra Lilleasien til Persien og paa de canariske Øer. Om Adskillelsen af Arterne se Bestemmelsestabellen S. 81. 1. H. (Tåchea) horténsis Muller. (Fig. 88). Dyret hvidligt, graat, gulligt eller rosa, Øjestilkene som Regel 109 Fig. 88. Helix hortensis, nat. Stør. noget mørkere end Kroppen, Saalen lys. Kæben oftest med faa (2—4) Ribber. Kærlighedspilen (Fig. 89) 4 — 5 mm; den er krummet, med kort indsnøret Hals (Skaft) og 4 Korslister, der straks ved Halsen begynder i deres fulde Højde og i Randen er kløvede i to Ægge. De fingerformede Kirtler gaffelformet gre- nede, deres Udførselsgang (Stilk) kort, de enkelte Grene noget kølle- eller tenfor- mede. — Skallen nedtrykt kugleformet, dannet af 4^/2 — 5 jævnt tiltagende, hvæl- vede Vindinger; den sidste ved Mundin- gen pludselig indsnævret. Spiret jævnt hvælvet. Sømmen fortil ved Mundingen bueformet ned- stigende. Navlen mangler (er lukket). Mundingen bred skævt halvmaaneformet, nedadvendt, idet et Plan lagt igennem denne danner en Vinkel paa 45° med Aksen; dens Yderrand buet, tilbage- bøjet og affladet, indvendig med en kraftig, of- test hvid Læbe, dens Akserand lige og mere afrundet; den øvre Del af Yderranden forløber omtrent parallelt med Akseranden. Skalover- fladen glinsende, fint tværstribet, i Reglen med Fig. 89. 1—2 Mærker efter større Vækststandsninger. Kærlig- Farven meget variabel. Bundfarven oftest gullig hedspiien „ j,. t^ ^ , n •, o .. af H. hor- ®^^^^ rødlig. Baand mangler eller er til Stede tensis; ved og da typisk 5 Baand, af hvilke nogle dog kan Siden er mangle eller være sammensmeltede. Bredde vist et Tværsnit 1^-21 mm. Højde 12—15 mm. af denne, Baade i Størrelse, Form, Farve og Farveteg- X 5; (efter ning varierer denne Art meget stærkt. De her C. Ash- i Landet forekommende Variationer kan skelnes ford). saaledes: I. Efter Bundfarven og Farvetegningen. 1. ål bi da Muller. — Bundfarven hvidlig. a) unicolor. Ensfarvet hvid, undertiden med et ganske svagt gulligt Anstrøg. Kendt fra Or- drup Mose, Frederiksdal, Krogerup, Skarridsø og St. Magleholm. 110 b) fåsciis transparéntibus C. Pfeiffer. Med gennemsigtige, svagt graalige Baand. Der kendes Q følgende Baandvariationer: Nr. 1,2,4,5, 9, 10, 16, 25, 59, 86. — Pletvis sammen med den gule Form paa Kjøbenhavns gamle Voldterrain og i Kjøben- havns Omegn, desuden enkelte andre Steder paa Sjælland, Bornholm. Falster og i Østjylland. c) ochråceo-fasciåta n. Med brunlig-olivenfar- vede Baand (Nr. 2 og 1 1). Horsens Kirkegaard (O. G. Jensen). 2. lutea Muller (citrina Mørch). — Bundfarven gul. a) unicolor. Ensfarvet, blegere eller kraftigere gul, med svag eller stærk Glans (undertiden med lyse Tværstriber). Meget alm. b) fas c i at a Moquin-Tandon. Med Længdebaand. Baandvariationerne er følgende: Nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 25, 26, 27, 29, 31, 32, (37), 53, 57, 59, 62, 72, (73), 79, 86, 88. Desuden kendes ogsaa en Form med fordob- let Midterbaand (103345). Undertiden er Baan- dene gennemsigtige. I andre Tilfælde er Baan- dene, selv de nedre, ganske smalle og liniefor- mede. — Meget alm. c) interrupta Picard. Med afbrudte Baand. Færge- lunden, Jægerspris. d) undulåta Taylor. Med mørke Tværbaand. Sjælden. 3. o 1 i V å c e a Westerlund, unicolor. Ensfarvet oliven- grøn. Holte, Skodsborg, Højbygaard (Nysted). 4. cårnea Westerlund. Bundfarven rødlig. a) unicolor. Ensfarvet. b)fasciåta Moquin-Tandon. Med Baand (Varia- tioner: Nr. 1, 16, 59). Baade den ensfarvede og de baandede Former er ret sjældne, idet de fleste rødligt farvede H. hortensis har en farvet Læbe, altsaa hører til hybrida. — Kjøbenhavns Omegn, Fursøen, Møens Klint, Falster, Bogø, Fyn. 5. isabellina Westerlund, unicolor. Isabellafarvet, uden Baand. Hist og her (f. Eks. ved Fursøen). II. Efter Læbens Farve. 6. hybrida Poiret. Mundrandens Inderside og Læben rødlig eller brunlig farvet. a) lutea, unicolor et fasciåta Westerlund. Gul, uden eller med Baand. b) isabellina, unicolor n. Isabellafarvet, uden Baand. c) griseo-brunnea V. hepåtica, unicolor We- sterlund. Graabrun eller leverfarvet, uden Baand. 111 d) pållide castånea, unicolor et fasciåta Westerlund. Bleg kastaniebrun, uden eller med Baand (hyppigst er Nr. 1, 2, 6, 16 og 25). e) cårnea/unicolor Westerlund. Bleg kødfarvet, uden Baand. Formen hybrida er kendt fra om- trent hele Landet; den forekommer dog altid pletvis. III. Efter Skallens Tykkelse, Størrelse og Form. 7. ludoviciåna d'Aumont (Drouet) (membranåcea Mørch). Skallen lille, gennemsigtig og papirtynd, gullig, graalig eller rødlig, med eller uden Baand. Baandvariationerne er følgende: Nr. 1, 7, 11, 16, 59, 62. Ret sjælden (Frederiksberg, Dyrehaven, Omegnen af Fursøen og andre Steder i Nord- sjælland, paa Møen, Bogø og i Østjylland (Linaa Vesterskov)). 8. marginélla C. G. Westerlund. Mundingens Akse- rand skarp, lige og tynd, adskilt fra Yderranden ved et dybt Hak. Møen. 9. min or Moquin-Tandon. Skallen lille, Bredde 14 — 17 mm. Højde 9— 10 mm, med Baand (Var. Nr. 1). Arnager (paa Kalksten). 10. sinistrorsa Férussac. Skallen venstresnoet. Taget hist og her en sjælden Gang (Frederiksberg Have, Græsted). En venstresnoet hybrida taget ved Faxe Kalkgrav. 11. scalåris Férussac. Skallen meget høj, med trappe- formet afsatte Vindinger. Et enkelt Eksemplar taget her i Landet. Denne Snegl findes udbredt over hele Landet. Sub- fossil kendes den fra den undersøiske Mose i Frihavnen, fra Køkkenmøddinger, en Støvaflejring ved Øxnebjerg, Sneglemergel (Bornholm) samt fra Kildekalk. Den holder til i Udkanten af Skove, i Krat, i Parker og Haver, paa Gærder og Ryddepladser, langs Grøfter, paa Skrænter ned mod Aaer, Søer og Havet, hvor den fin- des enten alene eller i Selskab med H. nemoralis (og an- dre Helicider).. Dens Føde bestaar baade af friske, grønne og forraadnende Plantedele. Tidlig om Foraaret kommer den frem fra sit Vinterkvarter, og sent gaar den til Hvile, sjælden før Frosten indtræder. I hele den varme Aarstid, hyppigst dog i Maj— Juni, kan man træffe Individer i Par- ring; denne finder altid Sted i mildt Vejr efter Regn. Æg- gene lægges i et lille Jordhul, som Dyret graver; deres Antal er ret variabelt, i Reglen 20—30 Stk., dog kan der ofte lægges langt flere; de er kuglerunde, med en tynd, hvid, pergamentagtig Skal, hvori er indlejret talrige Kalk- 112 Fig. 90. Helixne- moralis, nat. Stør. krystaller. Efter omtrent en Snes Dages Forløb kommer Ungerne frem. De unge Dyr har en Skal med tydelig Navle; de kendes fra Unger af den følgende Art derpaa, at Kappen er ensfarvet eller har faa og smaa Pletter, og at Skalpartiet omkring Navlen ikke er mørkt farvet. Over- vintring og Levetid omtrent som hos H.nemoralis (se denne). 2. H. (Tåch ea) nemoralis Miiller. (Fig. 90). Dyret graaligt, paa Ryggen og et Stykke ned paa Siderne, paa Hovedet og Øjestilkene mørkt, næsten sort; Krop- pens Sider hvid- eller gulprikkede, Nakke- kølen lys, Saalen graalig eller mørk. Kapperanden lys, fint hvid- eller gul- prikket. Kæben oftest med 3—6 Rib- ber. Kærlighedspilen (Fig. 91) 7,5—9 mm lang, lige, med slank og ret lang Hals og 4 Korslister, der fra Halsen af tager jævnt til i Størrelse henimod Pilens Midte for derpaa atter at aftage; Korslister- nes Rande er enkelte og skarpe og ikke tokløvede som hos forrige Art. De finger- formede Kirtler har en temmelig lang Ud- førselsgang (Stilk); de enkelte Grene er cylindriske og udspringer alle omtrent fra samme Punkt. Skallen nedtrykt kugleformet, dannet af 5— 5'/2 jævnt tiltagende og noget hvæl- vede Vindinger, af hvilke den sidste er svagt indsnævret ved Mundingen. Sømmen ret dyb, fortil bueformet nedstigende; Nav- len mangler (er lukket). Mundingen afrun- det rektangulær, med temmelig stor Ud- skæringfor næstsidste Vinding. Mundranden omtrent som hos H. hortensis. Yderrandens øvre Del er dog stærkt buet og ikke paral- lel med Akseranden. Skaloverfladen glin- sende, fint tværstribet, paa sidste Vinding ofte med et kop- arret Udseende. Farven meget variabel, oftest gullig, rødlig eller brunlig, uden Baand eller med 1—5 frie, delvis ^ ® Fig. 91. Kærlig- hedspilen af H. nemoralis; ved Siden er vist Formen af Tværsnittet paa 3 forskellige Steder, X5 (efter C. Ash- ford). 113 eller helt sammensmeltede Baand. Mundrandens Yder- og Inderside, Læben, Navlepartiet og Mundvæggen er mørkebrunt farvet. Bredde 20— 23 mm. Højde 15— 17 mm. De to Arter H. hortensis og H. nemoralis adskilles som Regel let ved Læbens og Mundrandens Farve, Skal- lens Størrelse og Mundingens Form. I flere Tilfælde nær- mer de sig dog saa stærkt til hinanden, at det kan være vanskeligt, ja i visse Tilfælde umuligt at skelne dem fra hinanden, naar der kun ses paa Skallen. Der findes store H. hortensis, der i Størrelse ganske svarer til normale H. nemoralis, og smaa H. nemoralis, der ikke er større end almindelige H. hortensis; der findes H. nemoralis med kridhvid Læbe og H. hortensis med rødlig eller brun Læbe o. s. V. — I saa Tilfælde maa man ty til Anatomien, idet Kønsorganerne, særlig de fingerformede Kirtler, afgiver gode Kendetegn. Heller ikke disse er dog i alle Tilfælde paalidelige, og kun Kærlighedspilens Bygning afgiver et absolut sikkert Kendetegn. Bastarder dannes let mellem de to Arter, og disse kommer da til at indtage et Mellem- stadium (Eks. Pilens Længde som Regel 6—6,5 mm), eller de faar nogle Egenskaber fra den ene Art, andre fra den anden. Variationerne i Grundfarve, Farvetegning, Form og Størrelse er næsten endnu større end hos foregaaende Art. De kan inddeles saaledes: I. Efter Grundfarven og Farvetegningen. 1. albina Moquin-Tandon. Skallen bleg, næsten hvid, med en svag gullig Tone. GI. Jærnbanevold (Valby), Utterslev, Vordingborg og Møen. 2. viréscens Westerlund. Ensfarvet gulgrøn. Søm- men og Læben hvidlig. — Holsteinborg, Strib. Undertiden findes Overgange til olivengrønne Skaller med brunlig Tone og da med Baand (Var. 77) eller med fine mørke Tværstriber. Højris. 3. lutea Miiller (straminea Westerlund). Skallen ren gul eller straagul. a) unicolor. Skallen ensfarvet, uden Baand. Alm. b) fasciåta Moquin-Tandon. Med brune Baand. Baandvariationerne er følgende: Nr. 1, 2, 4, 6, 7, 9, 10, 11, 15, 16, 17, 20, 21, 24, 25, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 45, 46, 47, 48, 53, 56, 57, 59, 60, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 77, 81, 84, 85, 86, 87. Meget almindelig. Ogsaa Former med ganske smalle, linieformede Baand forekommer. Lige- ledes er hist og her fundet 6-baandede Eksem- plarer (sexfasciåta Picard) eller saadanne, der ■C. M. Steenberg: Landsnegle. 8 114 kan afledes af 6-baandede Former, saaledes: 123 X 45, 123 X (45), (12)3 x (45), 12 x3(45), 003 x 45, Q 003 x(45), 0034 ( x 5), 003 x 00, 12345 x. c) pållide fasciåta n. Med blege, lyse Baand (Var. Nr.4, 6, 10). Var. 86 = fasciålba Picard. Hist og her sammen med de mørkbaandede For- mer. 4. cårnea Mørch (ochråcea Westerlund). Grundfarven kød- eller okkerfarvet, sj. rosenrød. a) unicolor. Ensfarvet, uden Baand. b) fasciåta Moquin-Tandon. Med mørkebrune Baand. Der kendes her fra Landet følgende Baandvariationer: Nr. 1, 2, 4, 6, 7, 10, 11, 15, 16, 25, 27, 29, 30, 31, 32, 33, 45, 46, 47, 48, 57, 66, (67), 69, 70, 71, 72, 73, 74, 77, 81, 82, 84, 85, 86. (Ogsaa Eksemplarer med smalle, linieformede Baand kan findes). Almindelig. Undertiden kan de første Vindinger være stærkt mørkfarvede, medens den øvrige Skal er lys (gul eller rødlig). Faxe. 5. fåsciis interruptis Mørch. Skallen med gullig eller rødlig Grundfarve og med pletvis afbrudte Baand. Baandvariationer 1, 2, 6, 9, 17, 21, 29, 31, 45, 53, 73, 77, 86. 6. undulåta Gentil. Gullig eller rødlig, men med mørke, radialstillede Tværbaand. Storeheddinge. 7. hepåtica Mørch. Skallen leverfarvet, rødbrun. Som Regel uden Baand; Var. 86 forekommer dog ogsaa, men sjælden. Den ensfarvede Form er ret almindelig. 8. lilacina Westerlund. Skallen blegere end fore- gaaende, med en svag violet Tone, uden Baand. Sjælden (Lersøen). 9. castånea (Miiller) Westerlund. Skallen kastanie- brun, uden eller med 1 — 5 Baand. Brøndshøj Kirkegaard. II. Efter Læbens Farve. 10. albolabiåta v. Martens (roseolabiåta Kobelt). Mundingen hvid eller svagt rosenrød. Skallen gullig eller rødlig, med eller uden Baand (Nr. 1, 2, 17, 47). Hist og her sammen med den alm. Form med den mørkebrune Læbe. III. Efter Skallens Tykkelse, Form og Størrelse. 11. porrécta Westerlund. Sømmen slet ikke eller kun lidet nedstigende ved Mundingen, saaledes at Mundingens Yderrand for oven fæstes oven over de to nederste Baand, Mundingen derfor 115 høj og vid. — Nogle kødfarvede Eksemplarer (Nr. 1) er tagne paa Frederiksberg. 12. piano spir a Picard. Spiret ganske fladt. Kristians- havns Vold. 13. pårva Stabile. 16^/2 — 18 mm bred og 15—16 mm høj. Kjøbenhavns nærmeste Omegn, Gentofte, Strandgaarden (Kallundborg), Borremose (Møen), Maribo og Klitmøller. 14. major Férussac. 25— 27 mm bred, 19— 20 mm høj. Ensfarvet gullig, rødlig eller leverfarvet, — eller med Baand (Variationer 1, 6, 11, 45, 46, 77, 86). I flere af Landets Dele, men sjælden. 15. ponderosa Malm (creticola Mørch). Skallen tyk, tung og stor, undertiden med aaben Navle. Bredde 27—30 mm. Møens Klint. 16. conoidea Clessin (conica Baudon). Skallen med højt kegleformet Spir, saaledes at hos de baan- déde Eksemplarer tredje Baand bliver synligt oven for Sømmen næsten lige til Spidsen. Uden eller med Baand (Nr. 9, 45, 70, 86). Højden omtrent lig Bredden, 22—24 mm. — Kjøbenhavns nærmeste Omegn, Taarbæk, Birkerød, Stubbe- kjøbing. Fra denne Form er der jævne Overgange til den ganske monstrøse: 17. scalåris Férussac, der er meget højere end bred, undertiden taarnformet, med trappeformet afsatte Vindinger. Uden eller med Baand (Nr. 1 og 11). Bredde 20 mm. Højde 23^/2 mm eller endnu højere. Frederiksberg Kirkegaard. 18. si nistror sa Chemnitz. Skallen venstresnoet. Far- ven rødlig eller gullig, uden eller med Baand (Nr. 1, 32, 86). Taget nogle faa Gange (Frederiks- berg Have, Gentofte, Stubbekjøbing). Det er den almindeligste af vore Helix-Arter. Medens H. hortensis kan findes et godt Stykke inde i Skoven og ofte kryber højt op paa Træstammerne, holder H. nemo- ralis oftest til paa temmelig aabne Steder, helt ude i Skov- brynet. Kun en ganske enkelt Form, nemlig membrana- cea, gør herfra en Undtagelse; den lever dybt inde i den mørke Del af Skoven, og dens Skal bliver da tynd og faar det samme halvgennemsigtige Udseende, som den H. hor- tensis Form, der lever under lignende Forhold og bærer samme Navn. Langt hyppigere end foregaaende Art fin- des den i Haver og Parker, desuden forekommer den paa Skrænter og Volde, langs Grøftekanter og lignende Steder, hvor der er temmelig frit. I flere Lande forekommer de to Arter ikke paa samme Lokalitet, her i Landet træff'es 8* 116 de meget ofte sammen. — Føden bestaar næsten udeluk- kende af Planteføde, saaledes forskellige Slags urteagtige Planters Blade, (den synes ligesom H. hortensis og H. arbustorum at ynde Hedenælder); dog æder den ogsaa Svampe, Aadsler og lignende. Dyrene parrer sig som Regel flere Gange om Aaret; hyppigst begynder de allerede først i Maj ; men hele deri varme Aarstid igennem kan man træffe Individer i Par- ring, særlig i varmt Vejr efter Regn. Parringen er som hos de andre Helix-Arter gensidig, saaledes at Individerne begge paa én Gang fungerer som Han og Hun. Spermato- foren er meget lang, c. 70 mm. Æggene lægges i Jord- huller i ret variabelt Antal, nemlig fra 10 — 80, i Almindelig- hed dog i en Klump paa et halvt hundrede Stykker. De er nærmest ovale, c. 2,75—3 mm lange og 2^2 mm brede. Straks naar de er lagt, er de ret klare, senere bliver de uigennemsigtige, hvide eller hvidgule. Skallen er forholds- vis fast, med temmelig rigeligt Kalkindhold. Udklæknin- gen tager 15—25 Dage. Ungerne kendes paa Skallens mørkt farvede Navleregion, „Navlepletten"; desuden plejer Kappen at have temmelig store, uregelmæssige, mørke og brunlige Pletter. I Dyrenes andet Leveaar bliver de ud- voksne; man ser derfor paa Skallen særlig én kraftig Til- vækststribe, der ofte har en Farve, der er noget afvigende fra den øvrige Skal, og indvendig paa dette Sted findes undertiden en svag Læbedannelse. Denne svarer til Vækst- standsningen om Vinteren. Ved Frostens Indtræden graver de sig ned i Jorden, særlig ved Træstammer og Trærødder mellem det visne Løv eller under Sten. Skallen ligger med Mundingen opad og omtrent i Niveau med Jordover- fladen. Indgangen til Skallen lukkes med flere med Mel- lemrum anbragte papirtynde Laag, hvoraf det yderste er tykkest og indeholder talrige Kalkkorn. — Dyrenes Leve- tid synes at være 3 Aar. Et meget stort Procentantal af Ungerne arver saa- danne af Forældrenes Egenskaber som ekstrem Størrelse eller Lidenhed og Baandkombinationer, derimod bliver Af- kommet efter venstrenoede Forældre højresnoet. Arten træffes næsten overalt her i Landet almindelig; der er dog enkelte Undtagelser, saaledes skal den være sjælden paa Bornholm, hvor den kun er taget i Haver ved Rønne; den er maaske indført dertil. Subfossil ken- des den fra Ferskvandskalken i den undersøiske Mose i Frihavnen, fra Køkkenmøddinger og Kildekalk. 3. H. pomåtia Linné. Vinbjærgsneglen. (Fig. 16,92). Dyret hvidligt eller graagult, Kroppen med temmelig stærkt fremragende Hudvorter, Hovedet og særlig Øjestil- 117 kene finkornede. Kæben ret stor og kraftig, med 4—10, i Reglen dog 6 kraftige Ribber, der springer tandformet frem langs Randen. Tungeraspen stor, 11—12 mm lang, med c. 125 Længde- og 230 Tværrækker. Kønsorganerne (Fig. 7) med en ret kort Penis, meget langt Flagellum og Sæd- gemme-Stilk, hvorpaa kan fin- des en mindre Udposning. De 2 fingerformede Kirtler penselformede, hver med tal- rige (30—60) rørformede Grene. En Pilsæk til Stede indehol- dende en 8—10 mm lang Pil med smukt riflet Krone, kort Hals og en i Spidsen krum- met Klinge med 4 omtrent lige høje, fremspringende Li- ster, der taber sig henimod Spidsen. — Skallen omtrent kugleformet, med mere eller mindre stærkt kegleformet Spir, dannet af 4^/2—5 noget hvælvede og hurtig tiltagende Vindinger, der er adskilte ved en dyb Søm; denne er for- til ved Mundingen jævnt nedadbøjet. Navlen lukket eller oftest smal, skæv og spalteformet, idet Navlerøret er om- trent lukket af den stærkt tilbagebøjede Akserand. Mun- dingen stor, høj og ægformet, med ringe Udskæring for næstsidste Vinding. Mundranden noget tilbagebøjet og fortykket, hvidlig, rødlig eller undertiden svagt brunviolet, uden nogen egentlig skarpt afgrænset Læbe. Overfladen rynket-tværstribet, oftest mat, sjældnere blank, bleggul, graalig eller brunlig, med mørkebrune Baand. Disses An- tal er som Regel 3—4. Baand 2 og 3 er ofte sammen- smeltede til ét temmelig bredt Baand. Der findes en tydelig, brunlig Skaloverhud (Periostracum), der temmelig let skrabes af eller springer af; Skallen bliver da hvidlig og mat. Bredde 40 mm. Højde 42 — 45 mm. Fig. 92. Helix pomatia, nat. Størrelse. 118 Variationer: Naar Hensyn tages til Skallens Form, kan der udskil- les 3 Former, nemlig foruden de normale Individer, hvor Skalbredden omtrent er lig Højden: 1. gésneri Hartmann, hvor Højden er betydelig større end Bredden og 2. inflåta Hartmann, hvor Bredden er større end Høj- den, og hvor Spiret er stærkt nedtrykt. — Medens den høje Form forekommer her i Landet, er den lave Form hidtil ikke kendt herfra; men den findes her maaske. 3. costellifera Baudon. Eksemplarerne groft ribbede. Farve- og Baand variationer: 4. brunnea Moquin-Tandon. Ensfarvet brun, uden Baand. 5. fasciåta Porro. Skallen bleg, med tydelige mørke- brune Baand. Der kendes følgende Baandvariationer (se S. 107): Nr. 1, 6, 7, 10, 11, 17, 18, 19, 45, 69, 86. De almindelig- ste af disse er Nr. 6 og 18; meget sjældne er Nr. 1, 11, 17, 45, 69 og 86. Navnet Vinbjærgsneglen stammer fra Tyskland og Frankrig, hvor denne Snegl holder til paa Vinbjærgene. Her i Landet gaar den ofte under Navnet Voldsneglen, idet den hyppig holder til paa gamle Volde, paa Skrænter og Bakker. Desuden findes den i store Mængder i aabent og forhugget Krat, hvor Solen har rigelig Adgang, sjæld- nere i Haver; thi naar der bliver ryddet for meget op paa det Sted, hvor den lever, forsvinder den som Regel. Den holder sig ved Jorden; man kan vel finde den opkrøben paa Stammer, men den sidder da sjælden ret langt fra Jorden. Den tager hovedsagelig Planteføde, men æder ogsaa gerne døde Dyr, Affald, Brød, der er kastet ud til Fuglene, og lignende. Parringen finder Sted i Maj og Juni Maaned paa fug- tige og varme Dage, dog kan man ogsaa træffe Individer i Parring senere paa Aaret. Parringen indledes med et ejendommeligt Forspil, der kan vare flere Timer. De to Individer stiller Forkroppene lodret og trykker Fodsaa- 1erne mod hinanden, samtidig stryger de kærtegnende hinanden med Øjestilkene, beføler hinanden med Mund- lapperne og slikker Slimen af hinandens Hud. Derpaa trækker det ene eller begge Individerne sig noget tilbage for efter en kort Pause at begynde Kærlighedslegen paa ny. Efter nogen Tids Forløb udstøder de deres Kærlig- hedspil, hvormed Modpartens Hud saares og irriteres. Spidsen knækker ofte af og bliver siddende i Huden, me- 119 dens den øvrige Del falder af og glider ned i den Slim, der i saa rigelig Mængde udskilles under Parringen. Efter en Hvileperiode følger saa til Slut den egentlige Parring, idet Parringslemmet hos begge Individer paa én Gang krænges ud og optages i det andet Individs hunlige Køns- vej, hvorpaa Udvekslingen af Spermatoforen foregaar. Samme Dyr parrer sig som Regel flere Gange samme Aar, oftest med forskellige Individer. Nogen Tid efter Parrin- gen lægges Æggene i Klumper paa 10 — 60 eller flere. De er store, 4 — 6 mm, omtrent kuglerunde, i Begyndelsen ret klare, grønlig — hvide, opalagtige; senere bliver de matte og hvidlige, kalkagtige. De gemmes i Jordhuller, som Dyret selv laver. Først graves en skaalformet Fordybning, der optager den ene Halvdel af Skallen, derpaa borer Dy- ret, med indtrukne Følere og Øjestilke en lodret Gang ned i Jorden, og for Enden af denne tildannes selve Æggekammeret. Under dette Arbejde ses kun den øver- ste Del af Skallen ragende op af Jorden. Naar Æggene er lagt, fyldes Hullet efter, og den tiloversblevne Jord jævnes ud. En saadan Proces kan tage 2 — 3 Dage. Ud- klækningen varer 20—30 Dage. Det første Aar faar Skal- len i alt 3 Vindinger; det næste Aar om Efteraaret for- tykkes Mundranden svagt indvendig, og en rødlig Stribe kanter Mundingen udvendig; først det tredje Aar afslutter Dyret Væksten med en fortykket, brunlig eller violet Mundrand, og saaledes gaar det nu hvert Aar herefter, blot at Tilvæksten efter det tredje Aar kun er meget ringe. Rødbrune Tværbaand plejer udvendig at angive Vækst- standsningerne, ligesom man ogsaa indvendig i Skallen kan se Mærker efter tidligere Mundrande. Levetiden er som Regel 6—8 Aar; men Dyrene kan under gunstige Forhold blive ældre endnu. Om Vinteren gemmer denne Snegl sig lige i Jordover- fladen, under vissent Løv, Ris og Kviste; den ligger lige- som de fleste Helix-Arter med Mundingen opad. Yderst dækker et meget tykt og fast, svagt udadbuet Kalklaag for denne. Indenfor findes flere papirtynde Hinder. I Almindelighed angives Dyret at være indført i Mid- delalderen af Munke og Herremænd, men derom ved man intet sikkert; derimod er den sandsynligvis ført fra en Egn af Landet til en anden ved Menneskers Hjælp, saa- ledes skal den være indført til Bornholm omkring 1850. Den er særlig almindelig i hele Kjøbenhavns Omegn; men ogsaa i Nærheden af Landets andre større Byer og omkring Klostre og Herregaarde findes den (Sjælland, Falster, Lolland, Fyn, Taasinge, Østjylland). Dette lader formode, at den er indført for at spises; thi i Mellem-, Vest- og Sydeuropa er denne Snegl en yndet Spise, sær- lig i katolske Lande som Fastemad, idet den henregnes 120 Fig. 93. Helix aspersa, nat. Størrelse. under Begrebet „Fisk". Er den indvandret, hvad nogle mener, maa det i al Fald være sket temmelig sent, thi fra ijitet Sted kendes den subfossil. 4. H. aspérsa Muller. (Fig. 93). Dyrets Sider graa, med et gulligt eller grønligt Skær; Hudvorterne paa denne Del af Kroppen fint og tæt punkterede med hvidgult. Ryg- gen brunlig eller mørkegraa. Hudvorternes Toppe lysere; Nakkestriben ligeledes lys, hvidgul. Øjestilkene og de nedre Følere graasorte, fint lyst punkterede; Fodsaalen lysegraa. Kønsorganerne har en meget lang Blindsæk paa Sædgemmets Stilk, et langt Flagellum, færre Grene paa de fingerformede Kirtler end hos foregaaende Art samt en svagt krummet Kærlighedspil med fire Korslister, der er forbundne ved flere eller færre, tynde, paa tværs stillede Kalkblade. — Skallen skæv kugleformet, dannet af 4^/2 hurtig tiltagende Vindinger, af hvilke den sidste ved Mundingen er svagt indsnævret. Sømmen dyb, fortil ved Mundingen stærkt bueformet nedadbøjet. Navlen lukket, kun meget sjælden til Stede som en fin Spalte. Mundingen skæv, ægformet. Mund- randen udadbøjet, afrundet, indvendig med en ret svag og flad Læbe, der som Regel er hvid ligesom Navleregionen. Skaloverfladen ujævn, rynket eller netformet grubet, ofte med ret grove Tilvækststriber. Farven graalig eller oftest gullig, med mørkebrune, ofte omtrent sorte Baand, der jævnlig er afbrudte af uregelmæssige, zigzagformede, lyse- gule Tværbaand eller Pletrækker. Bredde 35—36 mm, Højde 30—32 mm. Baandvariationer: Nr. 1, 10 og 11. Omkring Aar 1890 er denne Snegl indført her til Landet af Jonas Collin, der udsatte den paa Kristianshavns Vold, hvor den nu har bredt sig stærkt paa de mod Syd 121 liggende Skrænter; senere er den af forskellige udsat paa flere andre Steder, og den synes næsten overalt at trives godt. Den ynder ret tørre, solvarme Skrænter, sær- lig naar disse er bevoksede med ikke for tæt stillede Bu- ske; ligesom Vinbjærgsneglen holder den sig til Jorden og kryber sjælden op i Træerne, i al Fald aldrig højt op. Om Vinteren samler talrige Eksemplarer sig paa et godt beskyttet Sted, f. Eks. ved Foden af Buske, hvorom der ligger vissent Løv. I Modsætning til Vinbjærgsneglen trykker den ofte Skalmundingen op imod og hefter sig til et fast Underlag, Grene, Sten eller andre Individers Skal og udskiller kun et forholdsvis tyndt, pergamentagtigt Laag. Den synes at komme ret godt over selv strenge Vintre. Parringen og Indretningen af Hulen til Æggene foregaar omtrent som hos foregaaende Art. Æggene er ovale — kugleformede, med en sejg, læderagtig Skal, der indeholder langt mindre Kalk end foregaaende. De læg- ges i et Antal af 50 — 100, sammenklæbede ved Hjælp af en sejg, klar Slim. Udklækningen tager 15—30 Dage; efter 1 — P/2 Aars Forløb er de udvoksne. Under gunstige Forhold bliver Dyrene fra 6—10 Aar gamle, mange dør dog, naar de overvintrer anden Gang. I Vest- og Syd- europa spises denne Art. 6. Fam. Buliminidae. Skallen oval-kegleformet til ægformet, med tyde- lig Navle. Mundingen langstrakt, men naar som Regel ikke Halv- delen af Skallæng- den. Mundranden tilbagebøjet , med svagere eller stær- kere Læbe ; nogle Pig. 94. Kæbe af Buliminus obscurus, Former med andre ^ ^^- ^^^^^^ ^^^ ^* ^^^^^ ^^ ^""'*" r ormer meu, anure hnieinftfts tvkkp r.nnohinhekifpdninjr. uden Skaltænder. — Kæben (Fig. 94) med fine Længde- ^ .. T-» J 1 0 12 U 12 16 17 Striber; Radula „. ^ , „ ,. . , „ r. ,. . ' Pig. 95. Tænder fra Radula af Bulimi- (Fig. 95) omtrent nus obscurus, X500. huleloftets tykke Conchinbeklædning. 122 Fig. 96. Kønsorganer af Bulimi- nus obscurus. Betydningen af Bogstaverne se Fig. 18, desuden fl Flagellum, x Udposning paa Epiphallus, u Udposning (Diver- tikel) paa Sædgemmets Stilk. Afrika og Australien. Her i Landet findes kun som hos Slægten Helix. Kønsorganerne (Fig. 96) mangler Pilsæk og finger- formede Kirtler. Hos Bu- liminus obscurus er Pe- nis kølleformet, med en Retraktor lidt neden for Spidsen; lige ved denne udgaar en Udposning, der fortsætter sig i et langt Flagellum ; den sidste Del af Sædlederen (Epiphal- lus) er ret kompliceret bygget, blandt andet med en Udposning (x). Paa Sædgemmets lange Stilk findes et langt rørformet Vedhæng. Familien er talrigt re- præsenteret i Europa, Asien, ■ " - - Slægt. 1. Buliminus Ehrenberg. Skallen brunlig eller hvidlig farvet, med skarp og tilbagebøjet Mundrand. I nogle Tilfælde findes en Læbe, i andre mangler den ganske. Skaltæn- der mangler. Slægten hører hjemme i Europa, Mellem-, Syd- og Østasien, Nordafrika og de omkringliggende Øer. Her ,fra Landet kendes kun 1 Art, hørende til Underslægten Éna Leach. 1. B. (Éna) obscurus Muller. (Fig. 97). Dyret lang- strakt ægformet; Øjestilkene lange og slanke, i Spidsen 123 svagt kølledannede. Grundfarven lysegraa med en grøn- lig Tone. Hoved, Følere og Nakke mørk brungraa, Hud- vorterne paa Kroppens Sider mørkplettede; den øvrige Del af Kroppen lys. — Skallen langstrakt ægformet med kegledannet Spir, halvgennem- sigtig, brun, med fint skraastribet Overflade. Vindingernes Antal 6—7; de er svagt hvælvede og tiltager ret hurtig i Størrelse; den sidste indtager Halvdelen af Skallængden. Navlen meget snæver. Mundingen oval, undertiden lidt skæv og skraat stillet, kun lidet udskaaret af næstsidste Vinding. Mundranden hvidlig og Buifminus skarpt tilbagebøjet; særlig bred er den korte obscurus, Akserand; indvendig findes en meget svag, hvid X 3. Læbe. Bredde 3,7—4 mm. Højde 8—10 mm. Man træffer denne Art i næsten alle Løvskove; men det er dog fortrinsvis i Bøgeskove, at den holder til. Mange Steder findes den i Mængde siddende paa Bøge- stammerne med Spidsen af Skallen nedefter. Ogsaa paa Mure og større Sten holder den til, men findes dog tillige i Skovbundens Løv. Det er ret livlige Dyr, der, naar de kryber, bærer Huset omtrent. horizontalt. De lægger 12— 15 ovale-kuglerunde, hvidlige Æg (1,5 mm x 1,25 mm i Stør- relse). Udklækningen tager godt 14 Dage, og Ungerne er udvoksne næste Foraar. Disse er ret ejendommelige, idet deres korte, kegleformede Skal har en næsten flad Basis og sidste Vinding skarpkantet; tillige plejer Skallen at være dækket med et Lag Jord, saaledes at de er vanske- lige at opdage paa Træstammerne, idet de ligner smaa sorte eller brunlige Knaster. -— Arten er kendt fra Sjælland, Møen, Falster, Lolland, Bornholm, Langeland, Fyn og Østjylland, subfossil fra Meilgaard Køkkenmødding, fra en Støvaflejring ved Øxnebjerg samt fra Kildekalk. 7. Fam. Clausiliidae. Skallen venstresnoet, sjælden højresnoet, meget langstrakt, over 3 Gange saa lang som bred, ten- eller kølleformet, dannet af flere (i Reglen 8 — 14) langsomt tiltagende Vindinger. Navlen meget 124 snæver, rende- eller spalteformet, undertiden luk- ket. Mundingen temmelig lille, oval eller pære- formet, med oftest talrige Folder; Mundsømmen i Reglen sammenhængende, mere eller mindre fri, undertiden helt frigjort fra næstsidste Vinding. Passagen mellem Folderne kan, naar Dyret har trukket sig ind, spærres af en Kalkplade (Clausi- liet), sjælden mangler denne*). — Kæben (Fig. 10) er stribet, aulacognath, Radula (Fig. 112) lang og smal. Antallet af Tænder i hver Tværrække (35 — 75) er langt ringere end hos Heliciderne. Nyren er (i Modsætning til Familierne Buliminidae og Pupidae) ganske kort og indtager kun ^4 — ^la af Lungehulens Længde. I Nervesystemet er Hjærne- ganglierne forbundne ved tydelige og oftest temmelig lange Strenge, og Ganglierne paa Indvoldsstrengen er tydelig sondrede; derved staar denne Familie i Modsætning til flere andre Stylommatophorer (f. Eks. Heliciderne), hvor Indvoldsstrengens Gang- lier er tæt sammentrængte og utydelig afgræn- sede. Kønsorganerne (Fig. 113, 114): Kønskirte- len er delt i flere i en Række stillede Afsnit, der atter er sammensat af kølleformede Dele. Æggehvidekirtelen er lille, Spermovidukten lang og tynd. Sædgemmets Stilk lang og forsynet med en efter Arten forskelligt udformet, lang og smal Blindsæk. Nogle Forfattere henfører de til denne Familie hø- rende Medlemmer til kun 1, andre til 3, atter andre til talrige Slægter. Her fra Landet kendes 2 Grupper, der betragtes som selvstændige Slægter. *) Dette er Tilfældet med den danske Slægt Balea og de fra Siebenbiirgen kendte Baleo-Clausiller. 125 Oversigt over Slægterne. 1. MedClausiliumog Spirallamel (se S. 126). l.Clausilia. Uden Clausilium og Spirallamel 2. Bålea. 1. Clausilia Draparnaud (Foldsnegle). Skallen er venstresnoet, kun hos nogle ganske faa udenlandske højresnoet, langstrakt téndannet, med 9 — 14 langsomt tiltagende Vindinger, der i nf k m Fig. 99. Fig. 100. Sidste Vinding af Clausilia dubia, visende Mundingens og Nakkens Form og Udstyr. Fig. 98 Mundingen, hvori ses : b Basalvalk, br Basalrende, gv Ganevalk, mb Mundbugt, n nedre Lamel, p Aksefold, ø øvre Lamel. Fig. 99 viser Nakkepartiet set fra Ryg- siden, Fig. 100 fra højre Side; h Hovedfold, k Nakkekøl, m Maanefold, nf Nakkefure (99 og 100 efter A. Schmidt). Reglen er ribbede eller stribede paa langs o: paral- lelt med Skalaksen; ogsaa Spiralstriber kan findes. Mundingen (Fig. 98) er lille, oval, elliptisk eller pæreformet. Mundranden er oftest sammenhæn- gende, fri og tilbagebøjet. Ved en Indbugtning paa Yderranden og en fremstaaende Liste, den øvre Lamel (lamella supera, ø), paa Mundvæggen afgrænses opad- og udadtil den lille Mundbugt (sinulus mb) fra den øvrige Del af Mundingen. 126 Foruden den øvre Lamel findes paa Skalmundens højre Side den nedre Lamel (lamella infera, n), der begynder langt tilbage paa Mundvæggen tæt ved Skalaksen og løber skraat nedad og fortil ud mod Mundranden. Rummet mellem disse to La- meller kaldes Interlamellar-Rummet (spatium inter- lamellare, Fig. 101 i); dette kan nær Mundranden være forsynet med smaa Folder. » Under den nedre Lamel findes paa selve Aksen den saakaldte Aksefold (lamella subcolumellaris, Fig. 101 p), der enten slet ikke eller kun i sin yderste Del er synlig i Mundingen udefra. Denne og den nedre Lamel danner imellem sig en dyb langstrakt Grube. Endelig maa langt inde paa Mund- væggen mærkes en i Flugt med den øvre Lamel lig- gende Kalkliste , Spiralla- mellen (lamella spiralis, Fig. 101 s), der løber i en Bue parallel med Sømmen. Denne Lamels For- hold til den øvre Lamel, om den er adskilt fra eller forenet med denne, afgiver gode systematiske Kendetegn; nogle faa fremmede Arter mangler den*). Fig. 101. Det indre af sid- ste Vinding af C. lineolata ; største Delen af Ydervæg- gen (Ganevæggen) er fjernet. i Interlamellar-Rum, m Maa- nefold, støttende Clausilie- pladen c, n nedre Lamel, p Aksefold, s Spirallamel, ø øvre Lamel, x Sammenvoks- ningsstedet mellem den øvre Lamel og Spirallamellen. *) Af mindre Betydning er tre andre, paa Mundvæggen liggende Lamel- ler: Parallellamellen (lamella parallela) tæt ved og parallel med Søm- men^ en kort, skraa Lamel (lamella fulcrans), der forbinder Parallel- og Spirallamel, og en mellem nedre Lamel og Spirallamellen og paral- lel med disse løbende Liste, der ligger meget dybt inde (lamella inserta). 127 Paa den modsatte Side af Mundingen, paa Gane- væggen, er Skallen gerne forstærket ved en under- tiden meget kraftig, hvidlig eller brunlig, ofte stærkt glinsende Kalkbelægning, Ganevalken (cai- lus palatalis Fig. 98 gv), der som Regel gaar paral- lel med Mundranden, men et godt Stykke inden for denne. Fra denne Valk udgaar forneden en indad løbende Skal-Fortykkelse, Basalvalken (cailus basalis, b). Imellem denne og Aksefolden ligger ofte en ret dyb Rende, Basalrenden (canaliculus, Fig. 98 br). Helt oppe under Sømmen er Gane- væggen forstærket ved én, sjælden flere (2—3) ganske fine, listeformede Kalkbelægninger, Søm- folderne (plicae suturales). Underneden findes 1 — flere kraftigere Lister, Ganefolderne (plicae palata- les). Den øverste af disse, Hovedfolden (plica principalis Fig. 99 h), er ret høj og smal og træffes hos næsten alle Arter; de andre er kortere og svagere og løber ofte noget skraat i Forhold til denne. Længst til højre, omtrent en halv Om- gang fra Mundranden, danner den saakaldte Maane- fold (plica lunaris, lunella, Fig. 99 m og 101 m) en Grænse for Ganefolderne; kun Hovedfolden kan endnu fortsætte sig et Stykke forbi og oven over denne. Den staar omtrent vinkelret paa Ganefol- derne og er i Reglen svagere eller stærkere halv- maaneformet krummet; den mangler sjælden (f. Eks. hos C. laminata). — Nakken (Fig. 99) er i syste- matisk Henseende omtrent lige saa vigtig som Skalmunden og dennes Udstyr. Nogle Arter har Basis af sidste Vinding sammentrykt, saa at der 128 omkring Navlefuren dannes en kølformet Forhøj- ning, Nakkekølen (crista, Fig. 99, 100 /c), som sva- rer til Basalrenden inde i Mundingen. Oven over denne kan Skallen være indsænket og danne en Basalvalken modsvarende Rende, Nakkefuren {nf). Sjeldnere er Nakken højere oppe atter opsvulmet til en kølformet Valk, der begrænser Nakkefuren opadtil. Hos andre Arter er baade Nakkekøl og Nakkefure utydelige. Den snævre Passage, der findes mellem Folderne i Skalmunden, kan fuld- stændig spærres af et ejendommeligt Skalstykke, det saakaldte Clausilie (clausilium, Fig. 101 c og Fig. 102 — 111). Dette er mælkehvidt, porcellæns- agtigt og bestaar yderst af et elliptisk, ovalt eller firkantet Kalkstykke, Pladen, der er saddelformet krummet, og hvis Spids er afrundet, tilspidset eller med 1 — 2 Indskæringer. Med sin Yderkant ligger det an mod Maanefolden. Pladen er fæstet til Skalaksen ved en spiralsnoet, flad Stilk. Denne, der er af ret variabel Længde, ligger inden for Spirallamellen. Baade den sidstnævnte Lamel, den nedre Lamel, Aksefolden, den øvre Ganefold, Basalvalken og Maanefolden er af Betydning ved Clausiliets Bevægelser. Hverken Stilk eller Plade er paa noget Sted fastvokset til Dyret. Naar dette strækker sig ud af Skallen, stemmer det Nakken mod Clausiliets Plade, der da bøjes indad mod Aksen og optages i den omtalte dybe Grube mellem den nedre Lamel og Aksefolden. Trækker Dyret sig ind, svipper Pladen ved Stilkens Elasti- citet ud af sit Leje, støder an mod Maanefolden 129 Fig. 105. Fig. 106. Fig. 107. Fig. 108. Fig. 109. Figurerne viser Clausiliets Udseende hos de forskellige Clausi- lia- Arter. — Fig. 102 C. plicata, Fig. 103 a og b C. laminata (to forskellige Former), Fig. 104 a og b C. biplicata, Fig. 105 C. ventricosa, Fig. 106 C. plicatula, Fig. 107 C. lineolata, Fig. 108 C. pumila f. sejuncta, a set fra Fladen, b mere fra Siden, Fig. 109 C. parvula, a Spidsen af Clausiliepladen set fra Siden, Fig. 1 10 C. bidentata, Fig. 1 1 1 C. dubia. — Forstørrelsen c. 8 Gange. C. M. Steenberg: Landsnegle. 9 130 og spærrer nu fuldstændig Passagen ind til det indre af Skallen. Dyr, hvis Skalmund ikke er helt færdigdannet, har kun den inderste Del af Stilken udviklet, senere dannes Stilkens yderste Del og derpaa Pladen; denne vokser i Størrelse, ved at der lægges ny Kalksubstans paa i Randen, hvorved der fremkommer mere eller mindre kon- centriske Tilvækststriber. Den Del af Dyret, der, naar det kryber, stræk- kes ud af Skallen, er i Forhold til Skallængden lille, i Reglen kun halv saa lang som Skallen. Hovedet bærer 2 Par Følere. De øvre. Øjestil- kene, er cylindriske, udvidede i Spidsen, under- tiden kølleformede; de nedre er ganske smaa. Læbefligene veludviklede. Hen over Nakken løber en af to Længdefurer begrænset Liste. Saalen er udelt, oftest ensfarvet, uden Fodfure. Kønsaab- ningen findes ved Grunden af venstre Øjestilk. Naar Dyret er udstrakt, viser Aandehullet sig i venstre Side, i Mundbugten, og i Nærheden af dette aabner sig Endetarm og Nyreudførselsgang. Kapperanden er hel eller svagt lappet. Den stærkt spiralsnoede Indvoldssæk er kun ved en tynd Streng forbundet med den øvrige Krop. Kæben (Fig. 10) er hesteskoformet eller halv- maaneformet, dels fint lodret stribet og desuden svagt furet (aulacognath), dels koncentrisk stribet, undertiden med et meget svagt Fremspring paa Midten af den skærende Rand. Radula (Fig. 112) forholdsvis smal, derfor med faa Tænder i hver Tværrække (saaledes hos C. pumila kun med 18 131 Tænder paa hver Side af Centraltanden). Tæn- derne i Midtrækken er hos de danske Eksempla- rer trespidsede, Sidetænderne tospidsede og Rand- tænderne tre — flerspidsede. Kønsorganerne er meget forskellig byggede hos de forskellige Arter; disse afgiver derfor gode systematiske Kendetegn. Man kan blandt de danske Former skelne mellem 2 Typer: 1. Øjestilk - Retraktoren forløber mellem Penis og den frie Æggeleder. Penis-Retraktoren fæster sig til Lungehulens Gulv. Sædgemmets Stilk med en stor Udposning (Divertikel). Penis uden Vedhæng (flagellum), Sædlederen veludviklet. 0 12 3 9 10 12 15 21 22 Fig. 112. Tænder fra Radula af C. plicatula, X c. 600. Hertil hører den ogsaa i Skallen fra de andre af- vigende Form C. laminata (Fig. 113). 2. Øjestilk- Retraktoren ligger frit ved Siden af Kønsorganerne. Der findes ingen egentlig, til Lungehulens Gulv fæstet Penis-Retraktor. I Sædgemmets Stilk mun- der et kirtelagtigt Organ, der ligger tæt op mod Spermoviduktens hunlige Del, derimod findes ingen Divertikel. Penis med Flagellum; den afsmalner jævnt bagtil uden at gaa over i en traadformet Sædleder, saaledes som det plejer at være Tilfæl- det hos Stylommatophorerne (Fig. 114). Hertil hører de 9 andre danske Arter. I anatomisk Hen- seende stemmer Slægten Balea fuldstændig med denne Gruppe; flere Forfattere mener derfor — og 9* 132 de^ vist med Rette — , at der ikke er Grund til at opretholde denne som selvstændig Slægt. Slægten Clausilia omfatter over 700 Arter, der er ud- bredt over det meste af Europa, det vestlige, mellemste. Fig. 113. Fig. 114. Fig.' 113. Kønsorganer af C. laminata, Fig. 114 af C. plicatula. a Kønsatriet, c venstre Del af den store Akse-Retraktormuskel, dh den hermafroditiske Kønsgang, e Epiphallus, k Kønskirtel, ov den frie Æggeleder, p Penis, rec Sædgemme, rp Penis-Retraktor, sp.o Spermovidukt, u Udposning paa Sædgemmets Stilk, u' kir- telagtigt Organ, der udgaar fra den nederste Del af Sædgem- mets Stilk, vd Sædleder, vs Sædblære, æ Æggehvidekirtel. sydlige og østlige Asien samt Nordafrika og Abessinien. En nærstaaende Slægt (Nenia) findes i Sydamerika. Af en Del Forfattere er denne store Slægt med Rette opløst i flere mindre Slægter; men da disse Grupper endnu træn- 133 ger til nærmere anatomisk Undersøgelse, er de her i Lan- det forekommende kun angivet som Underslægter og den gamle Slægt Clausilia bibeholdt. Oversigt over Underslægterne. 1. Maanefold mangler, Clausiliet med Indskæringer i Spidsen. Spirallamellen og øvre Lamel ad- skilte. Skallen omtrent glat 1. Clausiliåstra v. Møllendorf. Maanefold til Stede, Clausiliet ikke udrandet i Spidsen. Skallen stribet eller ribbet 2. 2. Mundingen nedadtil rendeformet afsmalnende, med Basalrende og 1 — 3 Ganefolder. Nakkekøl og Nakkefure veludviklede 3. Mundingen nedadtil afrundet, ikke rendeformet, uden Basalvalk og Basalrende. Kun 1 Gane- fold (Hovedfolden) findes. Spirallamellen og øvre Lamel forenede (undt. hos C. plicatula var. sejuncta). Nakken pudeformet fremstaa- ende, uden eller med svag Nakkekøl og Nakke- fure 4. Pirostoma V. Vest. 3. Uden Basalvalk, med 2 — 3 Ganefolder, Spiral- lamel og øvre Lamel adskilte 2. Al in da (Adams) Boettger. Med Basalvalk, oftest kun 1 øvre Ganefold (Hovedfolden), Spirallamel og øvre Lamel for- enede (undt. hos C. pumila var. sejuncta) . . . 3. Kuzmicia Brusina. 1. Clausiliåstra v. Møllendorf. Kun 1 dansk Art. 1. C. laminåta Montagu (C. bidens Miiller). (Fig. 115). Dyrets Krop jævnt afrundet bagtil; Øjestilkene forholdsvis korte, i Spidsen stærkt opsvulmede, de nedre Følere gan- ske korte og cylindriske. Grundfarven lysegraa eller smudsig gul. Hudvorterne smaa og lave, af forskellig Form, mørkegraa— sortebrune. Nakken og Følernes Grund mørk; Nakkefurerne, Fodsaalen og Kroppens Sider lyse. — Skallen tenformet, rødbrun eller blegt hornfarvet, svagt glinsende, tilsyneladende glat, ved nærmere Betragtning yderst fint stribet; paa Nakken er Stribningen grovest. De 10 — 11 svagt konvekse Vindinger kun adskilte af en meget 134 lav Søm; den øverste Del af Spiret med svagt konvekse Sider; sidste Vinding høj og noget affladet, uden eller kun med Antydning af Nakkekøl og Nakkefure. Mundingen æg — pæreformet, med hvid- lig, tilbagebøjet Mundrand. Øvre Lamel kort, ikke for- bunden med Spirallamellen, den nedre høj, udadtil noget fortykket og stærkt krum- met; Interlamellar - Rum- met glat. Aksefolden kan lige ses udefra; Basalfure svag. 3 Ganefolder til Ste- de; disse skinner igennem Skallen og ses udefra som hvidlige Striber. Ganevalk svagt udviklet; Maanefold mangler. Clausiliet (Fig. 103) langstilket. Pladens Spids med en Udbugtning, hvori den nederste Ganefold gri- ber ind; denne styrer altsaa Clausiliets Bevægelse; under- tiden findes til højre for det store Udsnit et mindre, der deler den indadvendende Del af Pladens Spids i 2 knude- formede Partier. Skallen varierer en Del baade i Højde og Bredde (Eks. 14 x 4,4 mm ; 17 X 4 mm ; 17,6 x 4,3 mm). Der kendes her fra Landet 3 sjældnere Former: 1 . a 1 b i n a Pfeiffer. Skallen gennemsigtig, hvidlig-grøn. 2. plicifera Westerlund. Mellem de hos Hovedfor- men forekommende to nederste Ganefolder er indskudt 1, 2 eller 3 mindre Folder; altsaa findes der i alt 4, 5 eller 6 Ganefolder. Visse Eksemplarer har tillige en ret veludviklet Basalvalk. 3. dextrorsa. Skallen højresnoet. Det er en af vore almindeligste Clausilia-Arter; den er kendt fra saa godt som hele Landet: Sjælland, Bornholm, Møen, Lolland, Falster, Langeland, Fyn og mange af Smaa- øerne syd derfor. I Jylland er den udbredt i den østlige Fig. 1 15. Clausiiia laminata, X 4. 135 og midterste, skovbevoksede Del, fra Kolding til Skive og Aalborg; derimod mangler Angivelser om dens Forekomst nord for Lim^orden. Subfossil kendes den fra den under- søiske Mose i Frihavnen, en Mose ved Bjørnstrup (Refs- næs), Meilgaard Køkkenmødding, en Støvaflejring ved Øxnebjærg samt fra Kildekalk. De to førstnævnte For- mer er fundet hist og her sammen med Hovedformen, albina ved Mølleaaen, Holsteinborg, Eskemose, Maribo, Lohals, plicifera ved Sorgenfri, i Omegnen af Fursøen og paa Møen, dextrorsa i Charlottenlund. Denne Art holder næsten udelukkende til i Bøgeskove, hvor den kan træffes siddende i stor Mængde paa Bøgestammerne, ofte højt oppe; sjælden findes den paa Ask og Bævreasp. Hen paa Slutningen af Sommeren skal den lægge 10—12 hvidlige Æg, der er meget store i Forhold til Dyret, nemlig 2 mm i Diameter. Efter en Snes Dages Forløb kommer Un- gerne ud af Ægget; de er udvoksede efter 2 Aars Forløb. 2. Ålinda (Adams) Boettger. Oversigt over Arterne. Med smaa Folder baade paa Mundingens Yder- rand og i Interlamellar-Rummet. Skallen slank. Øvre Lamel og Spirallamellen kun adskilte ved et kort Mellemrum 2. C. plicåta. Mundingen større, uden Smaafolder eller kun med saadanne i Interlamellar-Rummet. Skal- len mere buget. Øvre Lamel og Spirallamel- len længere fjernede fra hinanden. 3. C. bi plicåta. 2. C. plicåta Draparnaud. (Fig. 117). Dyret forholds- vis lille, bagtil lidet afsmalnet, afrundet, brungraat eller sort, sjælden lysegraat af Farve; Ryg og Hoved mørkere end Siderne. Saalen lysegraa. — Skallen tenformet, slank, svagt glinsende, gullig— rødlig hornfarvet. De 12—14 Vin- dinger, hvoraf Skallen bestaar, er svagt konvekse, de 3 øverste glatte, de øvrige fint ribbede; Nakken har de groveste Ribber. Paa de øvre Vindinger er enkelte Rib- ber hvide i hele deres Længde, paa de nedre Vindinger kun paa den under Sømmen liggende Del, derved bliver Skallen hvidspættet. Nakkekøl og Nakkefure veludviklede. Mundingen pæreformet, forneden med en rendeformet Udskæring, der indadtil fortsætter sig i Basalrenden. 136 Mundranden ganske fri, tilbagebøjet og noget fortykket, indadtil rødbrun, langs Randen hvidlig. Inden for denne findes hele Mundingen rundt en Række smaa Folder, hvoraf 6—9 paa Ydersiden og 3—4 i Interlamellar-Rummet. Den øvre Lamel kort og ved et Mellemrum skilt fra Spi- rallamellen, den nedre længere og i sin nederste Del lidt snoet, indtrykt og affladet, udadtil løbende ud i 1—2 smalle Fig. 116. Fig. 117. Pig. 116 C. biplicata, Fig. 117 C. plicata, X 4. Folder. 2 omtrent parallele Ganefolder, af hvilke den øvre (Hovedfolden) gaar et godt Stykke bagved den kraf- tige, næsten lige Maanefold; den nedre er kortere; begge er synlige i Mundingen; sjælden findes længere nede en tredje, ganske svag Ganefold. Clausiliets Stilk forholdsvis kort. Pladen noget vreden, udhulet, i Spidsen jævnt af- rundet (Fig. 102). — Længde 12,5—18 mm. Bredde 3,2—4; (den almindeligste Størrelse er 15—16x3,5). Formå implicåta Bielz. Uden Folder paa Mundin- gens Yderrand. 137 Denne Art findes selskabelig under Sten, paa gamle Mure, i Løv og ved Trærødder, gerne i eller i Nærheden af Skov. Paa Bornholm skal den være den almindeligste Clausilia paa Granitpartiet, ellers er den kun fundet paa Møen (Store og lille Klint), paa Falster (Purre Strand) og nogle faa Steder paa Sjælland (Stensby Skov, Vintersbølle, Fursøen). Formen implicata kendes fra Bornholm. Arten er ikke funden subfossil her i Landet. Det angives, at Æggene lægges i Jorden, 2—4 Stykker sammen; det tager c. 12 Dage, inden Ungerne slipper ud. Disse er udvoksede efter 9 Maaneders Forløb. 3. C. biplicåta Montagu. (C. similis Charpentier). (Fig. 116). Dyret kort, bagtil spidst udløbende, med tyde- lig Nakkekøl og Nakkefurer. Farven variabel: lysegraa, mørkegraa, graabrun, kafFebrun. Ryg og Øjestilke i Rege- len mørkere end Siderne. — Skallen tenformet, fint og tæt ribbet, lysere eller mørkere hornfarvet. Vindingernes Antal 11—13; de er svagt hvælvede, de øverste 3 glatte og noget oppustede, den sidste med tydelig Nakkekøl og Nakkefure. Mundingen pæreformet; Mundranden hvidlig, tilbagebøjet, fortykket, sammenhængende og fri, for neden med Udbugtning og Basalrende som hos forrige Art. Den øvre Lamel kort og fjernet længere fra Spirallamellen end hos foregaaende Art; nedre Lamel temmelig lang. Aksefolden ikke synlig i Mundingen udefra; Interlamellar- Rummet glat. Ganevæggen med 2 Folder, 1 lige Hoved- fold og 1 under og delvis udenfor denne liggende Fold, der kan ses udefra. Maanefolden stor og stærkt krummet. Clausiliets Plade elliptisk, med afrundet Spids og en om- trent vinkelret udgaaende Stilk (Fig. 104). Længde 14,5— 18 mm. Bredde 3,8—4 mm. 1. Formå gråndis Rossmåssler. Med 14 Vindinger og 3 Ganefolder. Længde 18—21 mm. Bredde 4—4^2 mm. 2. Formå armåta Westerlund. Med 1 — 4 Smaafolder i Interlamellar-Rummet. Findes i Skove og i Haver, i Løvet ved Foden af Træ- erne, sjældnere højere oppe paa Stammerne, under Bark, i Træstubbe, paa gamle Mure og imellem Sten. Dyret er trægt; det føder Unger. Arten træffes flere Steder i det østlige og sydlige Sjælland (Holsteinborg, Basnæs, Vor- dingborg og Omegn, Eskemose, Frederiksdal, Frederiks- 138 lund (v. Holte), Citadellet (Kjbhvn.)), Møen, Bogø, Nord- Falster og Sydøst-Jylland (Bygholm og Boller ved Hor- sens). Formå grandis angives fra Boller, f. armata kendes fra Basnæs, Møens Klint og Boller, Eksemplarer med kantede Vindinger og 2 Mundrande fra den gamle botani- ske Have. Subfossil er den ikke taget her i Landet. 3. Kuzmicia Brusina. Oversigt over Arterne. 1. Skallen for det blotte Øje omtrent glat, under Lupe betragtet meget fint kornet— stribet. Mun- dingen lille. Clausiliet i Spidsen sammen- trykt, tilspidset. Skallængden 8—9 mm 4. C. pårvula. Skallen stribet eller ribbestribet. Clausiliet ikke tilspidset 2. 2. Skallen 8— IOM2 mm lang, fint bølget— stribet. Enden af Clausiliepladen afrundet, dens Yder- kant ikke ombøjet 5. C. bidentåta. Skallen over IOV2 mm lang, grovere stribet. Clausiliepladens Yderrand ombøjet, dannende et langstrakt trekantet Fremspring 3. 3. Den nedre Lamel ender i 2 jævnsides liggende, aflange Knuder. Skallen sædvanlig tydelig gitterstribet, jævnt afsmalnende mod Spidsen. Øvre Lamel og Spirallamellen altid forenede. 6. C. dubia. Den nedre Lamel danner ikke 2 knudeformede Fortykkelser; den ender X-formet. Skallen groft stribet, kølleformet. Øvre Lamel og Spi- rallamellen ofte adskilte (var. sejuncta) 7. C. pumila. 4. C. pårvula Studer. (C. minima C. Pfeiffer). (Fig. 120). Dyret mørkegraat med lysere Fodsaal. — Skallen cylindrisk — tendannet, meget fint, paa Nakken noget gro- vere stribet; ved flygtig Betragtning synes den glat. Far- ven rødbrun, enten uden eller med kun faa hvidlige Stri- ber under Sømmen; naar Skallen begynder at forvitre, bliver den i Reglen violet. Vindingernes Antal 10^/2; de er affladede, adskilte ved en svag, hvidlig Søm; den sidste noget affladet, med tydelig Nakkekøl og Nakkefure. Mun- dingen smal, pæreformet, nedadtil rendeformet afsmalnet. 139 Fig. 118 a. Fig. 119 a. b. Fig. 120. Fig. 121 a. b. Fig. 118 a, b C. pumila var. sejuncta, Fig. 119 a, b C. dubia, Fig. 120 C. parvula, Fig. 121 a, & C. bidentata, c. var. elongata. Linierne ved Siden angiver Skallernes naturlige Størrelse. 140 med ganske fri, sammenhængende, udbredt, hvidlig eller gullig Mundsøm. Øvre Lamel forenet med Spirallamel- len; nedre Lamel, der i sin ydre Del er høj, ender et godt Stykke fra Mundranden, ofte i en lille Knude. Inter- lamellar-Rummet glat. Aksefolden veludviklet; dens ydre Del synlig i Mundingen. Ganevalken opadtil kraftig knudeformet fortykket; Basalvalk og Basalfure veludvik- lede. I Ganen én Ganefold (Hovedfolden), der løber langt forbi den stærkt krummede Maanefold. Clausiliet (Fig. 109) rendeformet udhulet, i Spidsen stærkt sammentrykt og derved skævt tilspidset. Skallængden 8—9 mm. Bredden 2 mm. I Mellem- og Sydeuropas Kalkbjærge findes denne varmeelskende Snegl temmelig almindelig under Sten, ved Trærødder, imellem Mos og nedfaldne Blade. Her i Landet er den ikke fundet subfossil, og recent angives den kun fra 2 Steder. Fra Lassens Samling kendes 2 Ekspl., der skal være tagne i Marselisborg Skov; det er dog højst tvivlsomt, om den findes dér. En halv Snes Eksemplarer angiver H. Sell at have taget paa Gærder ved Lundtofte; disse er bestemte og beskrevne af Westerlund. Denne ansaa dem imidlertid for at danne en ny Varietet, var. érrans, af Arten bidentata, hvilket ikke er rigtigt, da Eksemplarerne har det for C. parvula typiske Clausilie. 5. C. bidentata Strøm (C. nigricans Pulteney, C. obtusa C. Pfeiffer). (Fig. 121 a, b, c). Dyret lyst brungraat. Hoved, Følere og Ryg mørkere graa; Saalen hvidlig. — Skallen tenformet, glinsende, rødbrun — mørk brunsort, ofte med hvidlige Stænk under Sømmen, fint og tæt stri- bet, undertiden dog næsten glat, kun Nakken er noget grovere stribet. I Modsætning til den foregaaende Art er Striberne ofte fint bølgede; undertiden findes der ogsaa Spiralstriber, saaledes at Strukturen bliver gitterformet. Spirets Sider oventil konkave, for neden konvekse. Vin- dingernes Antal 10. Nakkekøl og Nakkefure veludviklede. Mundingen pæreformet, nedadtil rendeformet afsmalnet. Mundbugten lille og opret; Mundsømmen fri og tilbage- bøjet, hvid eller gullig. Øvre Lamel forbunden med Spi- rallamellen, nedre Lamel i sin yderste Del meget høj og 141 buet, udadtil fortsættende sig i et trekantet, affladet Parti eller i 1—2 Folder, Interlamellar-Rummet glat eller med 1 — 2 smaa Folder, Aksefolden lav, hvid, synlig i Mundin- gen. Ganevalken oventil stærkt knudeformet fortykket, for neden fortsættende sig i en kraftig, hvid Basalvalk. 1 Ganefold (Hovedfolden), der kun gaar lidet forbi den svagt krummede Maanefold. Clausiliet (Fig. 110) med forholdsvis bred, fortil afrundet Plade. Skallængde 9— 10 mm. Bredde 2—2,5 mm. Her fra Landet kendes følgende Varieteter: 1. septentrionålis A.Schmidt. Skallen buget, kor- tere (8 — 8^/2 mm lang og Z^h mm bred) og endnu finere stribet end Hovedformen. Mundsømmen knap løsnet fra næstsidste Vinding; Basalfolden svagere udviklet. — Brøndshøj, Fursøen, Mølleaaen, Møens Klint, Hammershus. 2. exigua Westerlund. Skallen cylindrisk— tenformet, meget fint stribet, uden eller næsten uden hvide Sømstri- ber, med meget lille Munding. Længde 8 mm. Bredde 2^/2 mm. Sammen med Hovedformen, men sjældnere. 3. subrugosa Westerlund. Skallen mørk, fint stribet, undertiden gitterstribet, paa sidste Vinding grovt stribet eller endog ribbet. Vindingernes Antal 11. Nedre Lamel enkel, sjælden tokløvet udadtil. Hovedfolden gaar mere eller mindre bag ved Maanefolden; denne er ofte saa stærkt krummet, at dens nedre Ende er parallel med Sømmen. Længde 8— 10^/2 mm. Bredde 2—2^2 mm. Born- holm, Boller (Horsens). 4. elongåta Clessin. (Fig. 121 c). Forlænget tenfor- met, sortebrun. Vindingernes Antal 12. Nedre Lamel of- test udadtil og indadtil gaffeldelt. Ganevalk ret svag. Længde 11 — 12 mm. Bredde 2^2 mm. — Ved Vejle Fjord. 5. erronea Westerlund. Lille, buget — tenformet, mørk kastaniebrun; Hovedfolden gaar indadtil langt forbi Maane- folden. Længde 8 mm. Bredde 2^/2 mm. — Bornholm. Ogsaa monstrøse Former er fundne, saaledes et højre- snoet Ekspl. ved Nykjøbing p. Sj. (Budde Lund), desuden Eksemplarer med fordoblet og fortykket Mundrand (Møen). Denne Art forekommer meget almindelig udbredt i største Parten af Landets Skove. Man træffer den der i det visne Løv, paa nedfaldne Grene, under Sten, ved Trærødderne imellem Mos og paa selve Træstammerne. Den kendes fra Sjælland, Møen, Flatø, Lolland, Falster, Bornholm, Fyn, Øst- og Midt-Jylland; subfossil er den 142 funden i den undersøiske Mose i Frihavnen, i Ærtebølle og Meilgaard Køkkenmødding samt i Kildekalk. 6. C. du bi a Draparnaud. {¥ig. 119 a, b). Dyret graa- sort, Øjestilkene lysere, Siderne og Saalen gulgraa. — Skallen tenformet, mod Spidsen jævnt afsmalnende, horn- farvet — mørkebrun, silkeglinsende, dannet af 10 — 12 stri- bede Vindinger; Spiralstriber som oftest til Stede, saa- ledes at Skallen faar en tydelig Gitterskulptur; enkelte af Striberne under Sømmen hvidlige. Sidste Vinding paa Midten svagt indtrykt, med kraftig Nakkekøl og Nakke- fure. Mundingen pæreformet, nedadtil svagt rendeformet afsmalnet; Mundsømmen fri, sammenhængende, tilbage- bøjet, hvid eller svagt brunlig. Øvre Lamel forenet med Spirallamellen, den nedre indadtil høj, brunt farvet, i Randen med en hvid Fortykkelse, udadtil dannende to meget langstrakte Knuder, der staar trinformet over hin- anden, og hvoraf den nedre (sjældnere begge) ofte udsen- der en svag Fold, der dog ikke naar ud til Mundingens Rand; Aksefolden veludviklet, stærkt krummet og synlig i Mundingen udefra; Interlamellar-Rummet glat. Gane- valken kraftig, oventil knudeformet fortykket, for neden gaaende over i den veludviklede Basalvalk; Basalfuren dyb. Hovedfolden gaar et Stykke forbi den svagt krum- mede Maanefold, der oftest er dannet af en Række Smaa- knuder. Clausiliet (Fig. 111) med langstrakt Plade, hvis Yderrand er kraftig opad- og udadbøjet, saa at der dannes en svagere eller stærkere Udskæring i Spidsen; Stilken udgaaende fra Pladen under en stump Vinkel. Længde 12 — 13 mm, Bredde 3 mm. Formå subspeciosa Westerlund. — Længde 14 mm, Bredde 3 mm. Ligesom foregaaende Art opholder denne sig imellem Løv, under Mos, paa Træstammer og lignende. Den er meget sjælden her i Landet; kun fra nogle faa Lokaliteter kendes den: Bornholm, Møen, Fortunen (?). Formen subspeciosa er taget paa Møen (Lille Klint). Subfossil kendes den ikke her fra Landet. 7. C. pumila Ziegler. (Fig. 118 a, b). Dyret lyst skifergraat eller graagult, undertiden mørkegraat, med 143 mørkere Nakke og Øjestilke. — Skallen kølleformet — ten- formet, bestaaende af 10—13 Vindinger; de 3—4 første Vindinger lige brede, de derpaa følgende hurtig tiltagende i Størrelse, de to sidste bredest. Farven brunlig, Over- fladen ribbestribet; Ribberne hyppig gaffeldelte, enkelte hvide, særlig lige under Sømmen. Sidste Vinding ind- trykt paa Midten, med veludviklet Nakkekøl og Nakkefure. Mundingen rhombisk— pæreformet, med tilbagebøjet, sam- menhængende, fri Mundsøm, der snart er hvid, snart brunlig. Den øvre Lamel forbunden med Spirallamellen, den nedre temmelig kort, gulbrun, bagtil med en Sidegren, fortil enten udløbende i 2 Smaafolder, saaledes at den bliver X-formet, eller endende i en trekantet Pude. Inter- lamellar-Rummet glat eller med 1—2 Folder. Akselamel, Basalvalk og Basalfure veludviklet; Ganevalk til Stede. Hovedfolden gaar et godt Stykke forbi den næsten rette Maanefold. — Clausiliet (Fig. 108) ligner noget den fore- gaaende Arts, men Pladen er mere udhulet, og det tre- kantede Fremspring paa Ydersiden oftest større, desuden udgaar Stilken under en næsten ret Vinkel fra Pladen. Skallængde 12 — 13 mm. Bredde 3 mm. Der kendes her fra Landet følgende Former og Varieteter : 1 Formå minor, tumida n. Længde lOmm, Bredde 3^/4 mm. 2 Formå major A. Schmidt.-^ Længde 13^/2 — 15mm, Bredde S^U—S^I^ mm. 3. Var. sej un eta A. Schmidt. (Fig. 118 a, &). Den øvre Lamel kort, ved et temmelig langt Mellemrum adskilt fra Spirallamellen. Længde 10,5— 13,5 mm. Bredde 2,9— 3,5 mm. 4. Var. truncåtula Westerlund. Skallen horngul, med affladede Vindinger; disse opadtil jævnt sluttende, men nedadtil brat afskaarne mod Sømmen. Mundsømmen fortykket, fremstaaende. Næsten overalt i vore Bøgeskove træff'er man denne Snegl, i det visne Løv, i Mos og i stor Mængde paa ned- faldne Grene, særlig paa fugtige Steder, saaledes ogsaa ved Randen af Moser og Søbredder imellem Rør. Hoved- formen er sjælden her i Landet; hidtil er den kun kendt fra Kejbjærg Skov (v. Nyborg), men den findes sikkert ogsaa andre Steder. Her i Norden er det Varieteten 144 sejuncta, der er saa godt som eneherskende. Paa enkelte Lokaliteter (f. Eks. ved Lindenborg Kro, Roskilde) træffer man Eksemplarer, der viser en jævn Overgang fra den typiske pumila til sejuncta, idet Spiral- og øvre Lamel snart er langt fjernede fra hinanden, snart kun er adskilte ved et ganske kort Mellemrum eller rører ved hinanden eller er sammensmeltede. Hist og her finder man mel- lem Hundreder af Eksemplarer af sejuncta en enkelt pu- mila. Var. truncata angives fra Holsteinborg. Formå minor, tumida er fundet ved Mølleaaen, formå major paa Bornholm og ved Lindenborg Kro (v. Roskilde). Fra Lol- land og Frederikslund ved Holte angives en monstrøs Form, hvis øvre Ganefold {Hovedfolden) er l—Vh Tomme lang, idet den baade gaar gennem sidste og næstsidste Vinding. Arten er kendt fra Sjælland, Møen, Falster, Lolland, Bornholm, Fyn og Østjylland. Subfossil er den funden i den undersøiske Tørvemose i Frihavnen, i en Støvaflejring ved Øxnebjerg samt i Kildekalk. 4. Pirostoma v. Vest. Oversigt over Arterne. 1. Skallen med svag Nakkekøl og Nakkefure. In- terlamellar-Rummet uden Folder. Skallæng- den 15,4—18,5 mm 8. C. ventricosa. Skallen uden Nakkekøl; Nakken med et pude- formet, fremstaaende, i Midten indtrykt Parti. Interlamellar-Rummet i Reglen med 1—4 Fol- der. Skallængden ikke over 16 mm (hos danske Eksemplarer) 2. 2. Fra det pudeformede, fremstaaende Nakkeparti bøjer Skalmundens Ydervæg brat ned mod Mundranden, omtrent dannende en Vinkel paa 90°. Skallængden sjælden over 13M2 mm. . . . 10. C. plicåtula. Fra det pudeformede Parti bøjer Nakkevæggen sig udefter og nedefter i en stor Bue, saaledes at Mundingen bliver meget fremstaaende og forholdsvis langt større end hos foregaaende Art. Skallængden over 13^2 mm. 9. C. lineolåta. 8. C. ventricosa Draparnaud. (Fig. 122 a, h). — Dy- ret lille i Forhold til Skallen, bagtil lidet afsmalnet. Ho- vedet, Øjestilkene og Ryggen sorte, medens den øvrige Del af Kroppen er lys skifergraa; undertiden er Dyret lyst brungult. Kappen sortplettet paa 5te, 6te og 7de Vin- 145 Fig. 122 a Fig. 122ft Fig. 123 a Fig. 124 a Fig. 124 & Fig. 123 & Fig. 122 a, & C. ventricosa, Fig. 123 a, & C. lineolata, Fig. 124 a, fc C. plicatula. Linierne ved Siden angiver Skallernes naturlige Størrelse. C. M. Steenberg: Landsnegle. 10 146 ding. — Skallen tenformet, tyk og oppustet, snart lys rød- brun, snart mørkebrun, svagt glinsende, regelmæssig ribbestribet. Mellemrummet mellem Ribberne fint tvær- stribet (spiral strib et); gamle Skaller ofte med hvidlige Ribber. Vindingernes Antal 10^/2—12; de aftager opefter langsomt i Bredde. Sidste Vinding med en svag Nakke- køl og en endnu svagere Nakkefure. Mundingen afrundet rektangulær, med afrundet Basis og opret Mundbugt. Mundsømmen hvid, sammenhængende, fri og tilbagebøjet. Den øvre Lamel forenet med Spirallamellen, den nedre forholdsvis kort, med fortykket Rand, fortil endende i en Knude, hvorfra udgaar 2 Folder, der dog ikke naar Mun- dingens Rand, ofte tillige med en svag Fold, der gaar skraat indad paa Interlamellar-Feltet, saaledes at dette Foldsystem danner et Y eller et K; Interlamellar- Rummet er ellers glat; Aksefolden høj, dens yderste Del synlig udefra. Ganevalken svag, Basalvalken mangler, og Basal- furen er meget svagt udviklet. Kun 1 Ganefold (Hoved- folden), der gaar noget forbi den jævnt krummede Maane- fold. Clausiliet (Fig. 105) stort, med bred, stærkt bøjet Plade, der udadtil tilspidses jævnt. Stilken temmelig kort, bred, lidet snoet, udgaaende fra Pladen under en stump Vinkel. Skallængde 15,4— 18,5 mm, Bredde 4,i— 4,6 mm. 1. Formatumida A.Schmidt. Skallens Længde 16mm, Bredde 4^/2 mm. Skalmundens Længde 4 mm. Bredde 3 mm. 2. Formagracilior A.Schmidt. Skallængde ll^l^mm., Bredde 32/3 mm. Mundingens Længde 3^/2 mm. Bredde 2^/3 mm. Ret almindelig paa Sjælland, Møen, Falster, Fyn, sjæld- nere paa Bornholm og i Østjylland (Horsens, Greisdalen). Formen tumida findes hist og her sammen med Hovedfor- men (f. Eks. paa Møens Klint); Formen gracilior er taget paa Møen og ved Frederikslund (Holte). Subfossil kendes Ar- ten fra Kildekalk. — Den holder til i fugtigt Krat, paa nedfaldne Grene og i Løvet, i Skove under gammel Træ- bark paa Stubbe; sjeldnere findes den oppe paa Bøge- og Askestammerne. Det er et trægt Dyr. Ligesom C. bipli- cata føder den Unger, oftest 2 ad Gangen; de er under- tiden udviklede efter 3—4 Maaneders Forløb, under ugun- stige Forhold først efter 6—7 Maaneder. 147 9. C. lineolåta Held. (Fig. 123 a, b). Dyret gulgraat. — Skallen tenformet, lysere eller mørkere brun, oftest hvidstribet, glinsende. De 11 Vindinger, med Undtagelse af Embryonalvindingerne, groft kruset-stribede, paa Nak- ken næsten ribbet, med talrige Spiralstriber, saaledes at Strukturen som Regel er meget tydelig gitterformet. Nak- ken med et pudeformet fremstaaende Parti, der paa Mid- ten har en Indsænkning; herfra bøjer Nakken ikke brat ned mod Mundranden under en Vinkel paa omtrent 90° som hos efterfølgende Art, men derimod i en stor Bue, saaledes at Mundingen set fra Siden bliver stærkt frem- staaende; Nakkekøl og Nakkefure ikke udviklet. Mundin- gen bred, afrundet kvadratisk, med lille, opret Mundbugt. Mundsømmen meget bred og stærkt tilbagebøjet, hvidlig eller svagt brunlig. Den øvre Lamel høj og skarp, for- bundet med Spirallamellen, den nedre kraftig, bred, fortil løbende ud i 2 udad og lidt opad rettede Folder, indadtil med en skraa Fold, saaledes at det hele System danner en K-formet Figur. Interlamellar-Rummet med 1 — 3 Folder, meget sjælden glat. Aksefolden stærkt krummet, sprin- gende langt frem i Mundingen. Ganevalken oventil for- tykket, forneden med en indadrettet, svag Basalvalk. Maanefolden stærkt krummet; den øvre Ganefold (Hoved- folden) gaar langt bag om denne. Clausiliet (Fig. 107) om- trent som hos C. ventricosa, men Stilken er langt mere smal, noget længere og stærkere snoet end hos denne. Skallængde 13^/2—16 mm, Bredde 3,5—3,7 mm. Arten findes paa lignende Steder som C. ventricosa og ofte i Selskab med denne, med hvilken den ofte for- veksles. Hidtil har den ikke været kendt fra Danmark, ej heller fra Norge eller Sverige; derimod findes den i Tyskland, hvor den gaar op til Harz, Braunschweig og Holsten. Den blev første Gang taget her i Landet 1886 ved Christiansminde af H. Lynge, som senere ogsaa har fundet den ved Hvidkilde, Tidselholt, Broholm og Hessel- agergaard. Forf. har desuden taget den i Holckenhavn Skov. Altsaa synes den indskrænket til den sydlige og østlige Del af Fyn; efter al Sandsynlighed findes den dog ogsaa andre Steder, men er bleven overset. Subfossil er 10* 148 den funden i en Sandgrav („Støvaflejring") ved Øxnebjerg. Eksemplaret derfra har været bestemt til C. rolphii Leach, — en Art, der har en tydelig Nakkekøl og Nakkefure, og som skal være funden i Norge; men Stykket er en typisk C. lineolata. 10. C. plicåtula Draparnaud. (Fig. 124 a, &). Dyret temmelig kort. Øjestilkene korte, noget kølleformede, de nedre Følere ganske smaa, Læbefligene store. Hudvor- terne rhombiske, mørkebrunt prikkede, omgivne af lyse Furer. Ryg, Hoved og Følere mørke, brunlige; Kroppens Sider og Fodsaalen lysere skifergraa. Undertiden er hele Dyret ensfarvet mørkt med brunlig Tone; kun Saalen er noget lysere. Kappen sortplettet paa 5te og 6te Vinding, ellers graa. — Skallen tenformet, for oven kort tilspidset, hornbrun eller oftere mørkebrun, svagt hvidstribet under Sømmen, regelmæssig ribbestribet; svage Spiralstriber findes undertiden. Vindingernes Antal 10— 12^/2; de første (Embryonalvindingerne) lyse og delvis gennemsigtige, den sidste med et stærkt fremspringende, pudeformet Nakke- parti, der falder brat ned imod Mundranden, og som ved en svag Grube eller Fure deles i to omtrent ens Dele. Nakkekøl mangler. Mundingen bred pæreformet med jævnt afrundet Basis, uden Rende; Mundsømmen sammen- hængende, fri, tilbagebøjet, hvidlig eller brunlig. Den øvre Lamel forenet med Spirallamellen; en anseelig Indskæring viser dog tydelig Grænsen imellem dem; den nedre La- mel kort, standsende langt inde i Mundingen; bagtil ud- sender den en længere, fortil 1 — 2 kortere Grene, saaledes at den bliver A eller K-formet. Aksefolden stærkt krum- met og synlig i Mundingen. Interlamellar-Rummet med 2 — 3 meget skarpe Folder. Ganevalk opadtil knudeformet fortykket, uden Basalvalk. Hovedfolden gaar kun lidet forbi Maanefolden, der er stærkt krummet. Clausiliet (Fig. 106) ligner i Form meget de to foregaaende Arters, kun er det stærkere krummet og Stilken mere afsat og lidt længere. Skallængde 1 P/2— 13^/2 mm. Bredde 3— 3,2 mm. 149 Her fra Landet kendes følgende Former og Varieteter: 1. Formamåjor, grossa A. Schmidt. Længde 14 — 14,5 mm, Bredde 3,2—3,5 mm. 12 — 13 Vindinger. — Fursøen. 2. Formå curta A. Schmidt. Skallen kort og buttet. Længde (9) 10 — IIM2 mm. Bredde 2,8—3 mm. — Hyppig sammen med Hovedformen. 3. Var. cruda (Ziegler) Ad. Schmidt. Skallen kortere og mere buttet end hos Hovedformen. Nedre Lamel en- kel, fortil slet ikke eller kun svagt udløbende. Inter- lamellar-Rummet glat eller med en svag Fold. Længde 9 — 10 mm. Bredde 2^2 mm. — Sjælsø (H. Lynge). 4. Var. sejunctan. Øvre Lamel og Spirallamel ad- skilte. — Ligesom hos C. pumila kan de to Lameller være adskilte hos disse to Varieteter, medens de ellers er for- enede hos de Grupper, hvortil de to Arter hører. Hos de danske Eksemplarer af C. pumila er dette Forhold næsten eneherskende; hos C. plicatula er Eksemplarer med ad- skilte Lameller sjeldne. Undertiden løber Spirallamellen et lille Stykke forbi den øvre Lamel paa dennes Yderside uden dog at forenes med den; sjældnere standser Spiral- lamellen, inden den naar den øvre Lamel. Talrige Over- gangsformer findes. Denne Snegl findes ofte i Selskab med C. ventricosa og C. bidentata paa fugtige og skyggefulde Steder, i Løvet, paa nedfaldne Grene og under løstsiddende Bark; sjældnere kryber den højt op paa Stammerne. Den er træg og frygt- som. Hen paa Eftersommeren (August— September) læg- ger den sine kugleformede Æg, der er forholdsvis store (1,5 mm). Efter 18 — 20 Dages Forløb kommer Ungerne ud af Æggene; de bliver voksne henimod Slutningen af det følgende Aar. Arten kendes fra Sjælland, Fyn, Øst- og Midtjylland; subfossil er den funden i Kildekalk. 2. Bdlea Prideaux. Skallen taarnformet — langstrakt kegleformet med afrundet Basis, uden Clausilium; Spirallamel, nedre Lamel, Maanefold og Ganefolder mangler. — Dyret lig- ner i anatomisk Henseende ganske Clausilier, der hen- hører til den S. 131 omtalte Gruppe 2; men medens de danske Clausilia- Arter, der hører til denne Gruppe, har Penis sløjfeformet sammenlagt fortil (se Pig. 1 14), 150 er dette — ligesom hos nogle udenlandske Clau- silia-Grupper — ikke Tilfældet hos Balea. Kæbe og Radula (Fig. 125) omtrent som hos Clausilia. Enkelte Forfattere regner den for en Underslægt af Clausilia. Der kendes kun 1 sikker Art fra Europa (Nord- og Mellemeuropa) samt nogle faa fra Ny-Zealand og Fig. 125. 3 Tænder fra den lille 0 Tristan d'Acunha i den Radula af Balea perver- sydlige Del af Atlanterhavet. c^ sa (efter Pollonera). B. pervérsa Linné (B. frå- gilis Draparnaud). (Fig. 126). Dyret blaagraat, Ryg og Øjestilke mørkere, Saalen gullig. — Skallen venstresnoet, langstrakt kegledannet — taarnformet med afrundet Basis, halvgennemsigtig, horngul — olivengrøn, silkeglinsende; Vindingerne 8—9, langsomt tiltagende i Størrelse, kon- vekse, med buede, smalle og tæt stillede Ribbestriber, af hvilke nogle undertiden er hvidlige; de øverste 2—3 Vin- dinger (Embryonalvindingerne) dog glatte; Sømmen temme- lig dyb. Navlefuren videre end hos Clausilia; Nakken jævnt afrundet. Mundingen afrundet pæreformet — halv-oval; Mundbugten svagt udviklet; Mund- sømmen hvid, med Enderne forenede ved en paa Mundvæggen løbende svag Kalkbelægning, paa Ydersiden næsten lige, paa Akseranden stærkt ombøjet. Lameller mangler paa Ak- sen; kun hos gamle Individer skal der undertiden være Antydning til en Fold paa denne. Paa det Sted af Mundvæggen, hvor øvre Lamel sidder Fig. 126. Balea per- vérsa, X 4^/2. Knude eller kort Fold og inden for denne undertiden en lignende. Her i Landet synes Skallængden at være 7,5—8,5 mm. Bredden 2,1—2,3 mm (i andre Lande bliver Skallen indtil 11 mm lang). Det er træge og frygtsomme Dyr; man træffer dem 151 under Træbark og Mos paa Træstammer og paa Stengær- der; de ynder Kalkbund og Skygge. Allerede inden Dy- rets Skal er fuldt udviklet, kan det forplante sig; det føder Unger. Disse træffer man ved Vinterens Begyndelse og ganske tidlig om Foraaret, undertiden i stor Mængde, krybende om paa Træstammerne, selv om Temperaturen er omtrent nede ved Frysepunktet. — Arten er funden pletvis paa Sjælland (saaledes ikke sjælden i Kjøbenhavns nærmeste Omegn f. Eks. Søndermarken, Voldterrænet, Jægersborg, Sorgenfri, Frederiksdal), Bornholm, Møen, Falster, Lolland, Samsø, Jylland (Viborg, Sæbygaard Skov); subfossil kendes den ikke her fra Landet. 8. Fam. Pupidae. De til denne Familie hørende Slægter er over- vejende Smaaformer, hvis Skal er højresnoet, sjældnere venstresnoet, højere end bred, men ellers variabel af Form: cylindrisk, ægformet — keglefor- met, sjælden tenformet. Der findes næsten altid Skaltænder, der har Form af længere eller kortere Lameller, Folder eller Knuder. Mundingen er of- test forsynet med en tilbagebøjet Mundrand, inden for hvilken der i Reglen findes en Kalkvold (Læbe), hvorfra Lamellerne og Folderne udgaar, og hvor- paa Knuderne sidder. Kun rent undtagelsesvis er Mundingen sammenhængende og ganske fri af sid- ste Vinding. Hos de fleste Slægter er Navlen meget snæver eller endog lukket. Dyret har hos de større Former foruden Øje- stilkene et nedre Følerpar, men hos flere af de Slægter, hvis Arter er særlig smaa (f. Eks. Vertigo, Isthmia), mangler dette ganske; hos dem alle er Mundlapperne (Læbefligene) veludviklede. Kønsaab- ningen ligger lige bag højre (hos venstresnoede Former bag venstre) Øjestilk. Kæben (se Fig. 142) svagere 152 eller stærkere krummet, undertiden endog hestesko- formet, som Regel fint stribet (aulacognath); de fine Striber kan dog ofte være saa svage, at Kæben synes at være glat. Tænderne paa Radula (se Fig. 128, 143) har firkantede, i Regelen kvadratiske Basalplader. Centraltænderne er trespidsede. Sidetænderne to — trespidsede og Randtænderne inderst i Tværrækken tre — firespidsede, yderst mangespidsede, kamfor- mede eller listeformede. Baade med Hensyn til Basalpladernes Form og Spidsernes Antal gør Modicella avenacea og dens nærmeste Slægtninge en Undtagelse (se denne). Nyren er langstrakt; den strækker sig som et smalt Baand gennem hele Lungehulen. Kønsorganerne: Penis temme- lig lang og slank, forsynet med et længere eller kortere Flagellum; hos Sphyradium edentu- lum findes 2 Flageller. Sjælden mangler Flagel- lum ganske. Pilsæk og fingerformede Kirtler fin- des ikke. Familien, der er udbredt over næsten hele Jorden, tæller over 30 Slægter. — De her i Landet forekommende Arter, der kan henføres til 6 (7) Slægter, fører i Reglen en ret skjult Tilværelse. Det er træge Dyr, der sidder under Sten, nedfaldne Grene eller paa urteagtige Planters Blade, ofte i Dage-, ja Ugevis paa samme Plet. De ynder Læ, Fugtighed og til en vis Grad Sol, derfor findes de langs Vandløb, i Skovbrynet, langs Skovveje og oftest kun paa den Side af Vejen, hvor Solen kan komme til at skinne, næsten aldrig inde i den indre, mørke Del af Skoven. Et Par enkelte af de danske Arter opholder sig paa tørre Lokaliteter; Pupilla muscorum findes saaledes paa Græsmarker, langs Veje, under Sten og desuden paa Mure; Modicella avenacea skal i Klippeegne sidde under frit liggende Stenfliser eller paa selve Klipperne, hvorpaa Solen bager hele Dagen igennem, og hvor der derfor bliver høj Temperatur og meget tørt. En Del Arter ynder Kalk- bund og sidder med Forkærlighed paa Kalkstykker. Paa- faldende er det, at Dyrene visse Aar paa en Lokalitet kan 153 være særdeles talrige, medens de andre Aar paa samme Sted er meget sjældne, selv om andre lignende Lokalite- ter ikke viser nogen nævneværdig Afvigelse med Hensyn til Antallet af Individer. De lever udelukkende af Planteføde. De fleste Arter lægger Æg, c. 10 — 15 Stykker i en lille, smal Gang, som de graver i Jorden. Æggene er kugleformede eller ovale; de er omgivne af en hindeagtig, tynd, hvidlig Skal. Nogle enkelte (Pupilla muscorum, Lauria cylindracea) føder Un- ger (er ovovivipare). Tidligere henførte man saa godt som alle de Arter, der hører til denne Familie, til 1 Slægt, nemlig Slægten Pupa Draparnaud, der foruden disse ogsaa omfattede flere Slægter af andre Familier, hvis Arter var Smaaformer. Den store, gamle Slægt er nu, efter at være renset for fremmede Elementer, kløvet i talrige, mindre og natur- lige Slægter. Da disse varierer stærkt i Skalform, gives af praktiske Grunde her straks en Oversigt over samtlige danske Arter af Fam. Pupidae (den gamle Slægt Pupa): Oversigt over Arterne hørende til Slægter af Fam. Pupidae. 1. Skallen tenformet— kegleformet, med spidst Spir; Skallængde5 — 8mm. (S.178) Modicélla avenåcea. Skallen cylindrisk eller ægformet, med stumpt Spir; Skallængden under 5 mm 2. 2. Mundvæggen med en lang Lamel, der ender ved Mundranden i en knudeformet Opsvulmning (Vinkeltanden, Fig.l27F2)*). Mundranden stærkt udbredt, flad, indvendig fortykket. Nakkevalk ikke til Stede. Ungernes Skal indvendig med Lameller; Skallængde 3—4 mm (S. 168) Lauria cylindracea. Mundvæggen med 0—4 Tænder. Hvis der kun er 1 Tand til Stede, da er det ikke Vinkeltan- den. Ungernes Skal uden Lameller (Tænder). 3. 3. Skallen cylindrisk. Skalmunden med O— 3 Tæn- der 4. Skallen ægformet. Skalmunden oftest med 4—11 (13) Tænder 7. 4. Skallen meget smal, regelmæssig og groft ribbe- stribet, sjælden over 2 mm lang 5. Skallen bredere, næsten glat eller uregelmæs- sig og fint stribet, 2,5—4 mm lang 6. 5. Mundranden fortykket, indvendig med en stærk Kalkbelægning (Læbe), med 2— 3 Tænder. . . . (S. 170) Isthmia costulåta. *) Den mangler hos forma inermis Westerlund. 154 Mundranden tynd, uden Kalkbelægning; Tæn- der mangler .... (S. 171) Isthmia minutissima. 6. CSkallen brunlig, oftest uigennemsigtig, med Nakke- og Ganevalk (Læbe); Mundranden tyk, med O— 3 Skaltænder. (S. 173) Pupillamuscorum. Skallen gullig, halvgennemsigtig, uden Nakke- og Ganevalk; Mundranden tynd og skarp, ikke eller kun meget svagt tilbagebøjet. Tæn- der mangler. . (S. 176) Sphyrådium edéntulum. 7. Skallen højresnoet 8. Skallen venstresnoet 12. 8. Skallen ægformet, med en valkformet, parallel med Mundranden løbende Forhøjning paa Nakken (Nakkevalk) og en mellem denne og Mundranden liggende Fure (Nakkefure). ..... 9. Skallen ægformet-cylindrisk, uden Nakkevalk og Nakkefure (S. 164) Vertigo alpéstris. 9. Skallen kraftig og regelmæssig ribbestribet, særlig paa næstsidste og tredjesidste Vinding. 6 Skaltænder (S. 162) Vertigo substriåta. Skallen næsten glat eller fint og uregelmæssig stribet, med 4—11 (13) Skaltænder 10. 10. Skallen oppustet, 2,3— 3,i mm lang, 4—8 tandet, med kun 1 Tand midt paa Mundvæggen (Vg Fig. 127); sjælden findes en lille knoldformet Tand uden for denne (Vg); Skalmunden hjærte- formet (S. 1^) Vertigo moulinsiåna Skallen ikke oppustet, 1,7—2,5 mm lang 11. 11. Med kun 1 Tand paa Mundvæggen, Skalmunden halvægformet. Ganevalken (Læben) veludviklet. (S. 161) Vertigo pygmæa. Med 2 — 4 Tænder paa Mundvæggen, Skalmun- den skævt hjerteformet, ofte med svagt udvik- let Ganevalk (S. 159) Vertigo antivertigo. 12. Skalmunden halvoval, med 6—10 Tænder, hvoraf 2 sidder paa Akseranden. (S. 165) Vertigo pusilla. Skalmunden snæver, skævt hjerteformet, med 4 — 5 Tænder; paa Aksen sidder kun en stor, parallel med denne stillet Lamel (S. 166) Vertigo angustior. 1. Vertigo Muller. Hertil hører kun meget smaa Former, hvis Skaller har en Længde paa 1^/2—3 mm; kun i et ganske enkelt Tilfælde naar Skallen en Længde 155 af 4 mm. Den er ægformet eller sjældnere æg- formet-cylindrisk, med en stor, ofte oppustet sid- ste Vinding. Skalnakken har i Regelen en paral- lel med Mundranden løbende Forhøjning, „Nakke- valken", og imellem denne og Mundranden er Vindingen indsnøret saaledes, at der dannes en rendeformet Fordybning, „Nakkefuren"*). Bag Nakkekølen findes paa Midten af Vindingen atter en Indsænkning, hvori ofte yderligere viser sig 2 parallele Furer, svarende til Ganelamellerne. Nav- len er meget fin og snæver, ofte endog helt luk- ket, saa at der paa dens Plads kun findes en svag grubeformet Indsænkning eller et rendeformet Parti. Mundingen er halvoval eller skævt hjærte- formet. Hos de fleste Arter er Mundranden mere eller mindre tilbagebøjet og dens Ender forbundne ved en meget smal Kalkbelægning (Cailus) paa Mund- væggen. Yderranden og Ganevæggen er som Re- gel indtrykt lidt oven for Midten, saa at der paa Mundingens Yderside dannes to Bugter: den øvre og nedre Mundbugt. Det fremspringende Parti, „Ganevinkelen" (Fig. 127 x), imellem disse er tillige skudt noget frem, ud af Mundingens Plan; dette ses bedst ved at betragte Skallen fra Siden. Inden for Yderranden, ofte et Stykke inde paa Ganen og modsat Nakkevalken paa Ydersiden af Skallen, er der aflejret en Kalkvold, der som Regel har en anden Farve (lysere) end den øvrige Del af Skallen; denne saakaldte „Ganevalk" sva- rer sikkert til Læben hos andre Landsnegle. Mun- *) Denne svarer ikke til „Nakkefuren" paa Clausiliernes Skal. 156 1 1 • 1 V, A^-. A,-. t ^ A,- BG^GrjG^ dingen er saa godt som altid indsnævret af knude- formede eller lamelformede Tænder, der sidder v^ paa eller udspringer fra I Ganevalken, hvis denne er til Stede. Medens I ^1 Tændernes Farve, Form, _ _ Q^ Størrelse og Antal vari- ~ G4 erer stærkt , er deres — c ^ Plads paa de Skalmun- den begrænsende Vægge temmelig konstant. Ved r^. .^^ o, o ^ .. Betragtning af den ved- Fig. 127. Skema af Tandbesæt- ^ ^ ningen hos Fam. Pupidae, sær- føjede skematiske Figur lig med Henblik paa Slægten /p. .27^ ce«^ det at ^ Vertigo. V Vægtænder, A Akse- V^^S- 1^'j ses aet, at ^ tænder, B Basaltand, G Gane- af Tænderne danner en tænder, x Ganevinkel; se iøvrigt ^ ^ .. • j ^ 'r Teksten. Omtrent ligesidet Tre- kant. Disse 3 Hoved- tænder kaldes Aksetanden (Columellar-Lamellen, Å eller A^), Vægtanden (Parietal-Lamellen, V^) og nedre Ganetand (nedre Palatal-Fold, G5); de sid- der henholdsvis paa Aksen, Mundvæggen og Gane- væggen. De øvrige Tænder lader sig i Reglen let finde i Forhold til disse. Paa Mundvæggen findes undertiden indenfor Vægtanden en lille knudefor- met Tand, den indre Vægtand (Infraparietal-La- mellen, V^) og udenfor Vægtanden en lamelformet Tand, der (i alt Fald hos nogle Slægter, f. Eks. Lauria) kan forlænge sig op til Mundranden, hvor denne støder til Mundvæggen, den saakaldte Vin- keltand (Lamella angularis, V^). Yderligere kan der længere oppe mod Sømmen forekomme en lille Knude, den ydre Vægtand (Supraparietal-La- 157 mellen 7^). Paa Ganen, omtrent lige ud for Gane- vinkelen, udspringer en lamelformet Tand, der som Regel er kraftig udviklet, den øvre Ganetand (øvre Palatal-Fold, G3). Over denne kan der, i den øvre Mundbugt, findes et Par tandformede Fortykkelser af Ganevalken, øvre og nedre Gane- knude (Suprapalatal-Folderne, G^ og Gg), og under nedre Ganetand 1 , sjælden 2 — 3 Kalkknuder, Basalknuderne (Infrapalatal-Folderne, Gg, G^ og Gg). En sjælden Gang træffer man ogsaa, indskudt mellem øvre og nedre Ganetand, en ganske lille Tand (Interpalatal-Folden G^). Paa Grænsen mel- lem Ganevæg og Skalakse, men nærmest ved Akse- siden sidder hos flere Arter en veludviklet Tand, Basaltanden (Basal-Folden, B), — Medens der hos andre Slægter af Fam. Pupidae paa Aksen kan findes andre Tænder end den store Aksetand A^, nemlig en øvre Aksetand (Supracolumellar-Lamel, i4j) og en nedre Aksetand (Subcolumellar-Lamel, ^43), er dette ikke Tilfældet med denne Slægt, allerhøjest kan der ved Grunden af Basaltanden sidde en lille Knude. Disse Tænder findes som Regel ikke alle hos nogen enkelt Vertigo; den Art, der har de fleste, er V. antivertigo, der kan have V^, 2> 3> 4 — ^(2) — "" ^l» 25 3» 4> oJ 6> 7* Dyret er lille, smalt og tilspidset bagtil. Det bærer Huset skraat bagudrettet, men kan i de fleste Tilfælde ogsaa rejse det lodret op. Kæben er buet, hos enkelte Arter næsten glat, hos andre med ret tydelige Længdelinier, den skærende Rand ofte med et svagt fremragende Parti i Midten. 158 Radula har trespidsede Centraltænder/^to— trespid- sede Sidetænder; Fig. 128. Tænder fra Radula af Vertigo moulinsiana, XI 150 (efter Tomlin og Bowell). Paa Tand x er Basalpladen ikke tegnet. der er dog (hos V. moulinsiana og fle- re andre) det ejen- dommelige For- hold, at der mel- lem Sidetænder- nes og undertiden ogsaa mellem Centraltændernes større Spidser er indskudt smaa Ekstra-Spidser (Fig. 128). Randtænderne er brede og kam formede. Kønsorganerne (Fig. 129) bestaar af en i flere Smaa- partier delt Kønskirtel, en snoet hermafroditisk Køns- gang, en kort Æggehvide- kirtel og Spermovidukt, en fri Æggeleder med et pære- formet, langstilket Sædgem- me samt en Penis, i hvis øvre frie Ende Sædlederen udmunder, og hvortil Re- traktormuskelen hefter sig. Kun enkelte (f. Eks. V. an- dh- -sp.o Fig. 129. Kønsorganer af Ver- tigo pygmæa. dh hermafro- ditisk Kønsgang, k Kønskir- tel, ov fri Æggeleder, p Penis, rec Sædgemme, sp.o Spermo- ,. . . ^ , ^ vidukt, vd Sædleder, OP Ægge- tivertlgo) synes at have et hvidekirtel (efter Moquin-Tan- Flagellum, der udmunder don), forneden paa Penis. Saa vidt vides, er Vertigo- Arterne æglæggende. Denne Slægt omfatter talrige Arter, der hovedsagelig er indskrænket til den palæarktiske og nearktiske Region, medens den paa den sydlige Halvkugle og i det tropiske Bælte er erstattet af andre, nærstaaende Slægter. Her i Landet findes 7 Arter, hvoraf de 5 højresnoede tilhører Af- 159 Fig. 130. Fig. 131. Fig. 130. Vertigo antivertigo, var. ferox. Fig. 131. V. moulinsiana, X13. delingen AlæaJefPreys, de 2 venstresnoede Afdelingen Ver- tillaMoquin-Tandon. Om Adskillelsen af Arterne se S. 154. 1. V. (Alæa) antivertigo Draparnaud*). (Fig. 130). Dyret sort paa Hoved og Nakke, graalig og sort punkteret paa Sider og Fodsaal ; denne er bred og bagtil let afrundet. Øjestilkene i Spidsen kølledannede. — Skal- len ægformet, dannet af 5—5^2 glatte eller meget svagt stribede Vindinger, hvoraf den sidste er langt den stør- ste. Navlen lukket, kun antydet ved en fin Ren- de. Nakkekøl og Nakke- fure veludviklede. Mun- dingen skævt hjertefor- met, med noget tilbage- bøjet Mundrand; Akse- randen svagt buet. Yderranden ovenfor Midten stærkt ind- trykt, de to Rande paa Mundvæggen forbundne ved en svag Callus. I Mundingen 6—11 oftest lamelformede, hvidlige Tænder, der kan være forbundne ved en Gane- valk. Skalfarven meget mørk kastaniebrun eller, særlig hos yngre Individer, noget lysere hornfarvet; Glansen er særdeles stærk. Højde 2— 2,5 mm, Bredde 1,2— 1,5 mm. Tandbesætningen er følgende: Paa Mundvæggen er Vægtanden (Kg) og Vinkeltanden (V^) altid veludviklede, lamelformede, medens den indre Vægtand (V^) kan mangle og altid er temmelig lille; paa enkelte Eksemplarer findes en ganske svag ydre Vægtand {Vj). Aksetanden (Å^) og og Basaltanden (B) er veludviklede, lamelformede; den sidste sidder længere henne paa Akseranden end hos de fleste andre Vertigo -Arter. Af Ganetænderne strækker *) En lignende og nærstaaende Art, V. lilljeborgi Westerlund, (med kun 4— 5-tandet Munding og svagt eller slet ikke indtrykt Yderrand) angives afWesterlund at være funden af H. Sell ved Kirke Værløse ; dette be- ror paa en Misforstaaelse fra Westerlunds Side. 160 øvre og nedre Ganetand sig dybt ind i Ganen som 2 lange Lameller. De 2 Ganeknuder (Gi og Gg) og de 2 Basal- knuder (Gq og G7) kan mangle eller være til Stede. Der kendes her fra Landet følgende Former: 1. sexdentåta Montagu med V,,,- A*)-B-G„,. 2. septemdentåta Férussac (formå typica) 3. octodentåta Studer ''^2> 3) 4 -^ " ^3> 5> 6* 4. férox Westerlund (Pig. 130) '^2y 3) 4 -^ -^ ^2> 3> 5) 6* ' 1> 2) 3) 4 "^ -'-' ^1) 2J 3> 5) 6* Formen ferox med 9 Tænder er hyppigst her i Lan- det. Man træffer ret almindelig denne Snegl i talrige Ek- semplarer paa fugtige Steder, ved Sø- og Aabredder, under Sten, Blade og Grene samt paa Siv, desuden i Enge og i Udkanten af fugtige Skove. Den kryber livlig om, bæ- rende Huset næsten lodret. Fra Sjælland, Bornholm, Møen, Falster, Langeland, Samsø, Øst- og Midtjylland kendes denne Art; subfossil er den funden i den undersøiske Mose i Frihavnen samt i det øvre Tørvelag i enkelte Moser i Vest- og Sydsjælland. 2. V. (Alæa) moulinsiåna Dupuy (Pupa lævigåta Kokeil, P. ventrosa Heynemann). (Fig. 131). Dyret mørke- graat, med mørkere Nakke og lysere Sider og Fodsaal. — Skallen ægformet, noget oppustet, lyst hornfarvet, glinsende og gennemsigtig, glat eller yderst fint stribet. Vindinger- nes Antal 4^/2—5^/2; de er konvekse og adskilte af en temmelig dyb Søm. Sidste Vinding meget stor, indtagende over Halvdelen af Skalhøjden. Navlen kort, cylindrisk og af ringe Dybde; Nakkevalk og Nakkefure veludviklede. Mun- dingen skævt hjerteformet, med især for neden stærkt til- bagebøjet Mundsøm; Yderranden lang, med stærkt frem- springende Ganevinkel og stor øvre Mundbugt, Inderranden kortere og buet. Tænderne dybtliggende; det typiske Tal er 4, hvoraf 1 lamelformet Vægtand (F3), 1 mere kegle- formet Aksetand {Å2) samt 2 lamelformede Ganetænder •) Naar der her og i det følgende kun skrives A, menes altid A2, den eneste forekommende Aksetand hos Slægten Vertigo. 161 (Gg, 5). Ved Skalmundens Basis kan yderligere paa den veludviklede Ganevalk sidde 1, 2 eller 3 knudeformede Tænder {B — Gq, 7). Paa Mundvæggen findes ofte en lille Vinkeltand [V^), paa Ganen i sjældne Tilfælde en stor Interpalataltand {GJ. — Paa denne Maade faas 4— 8-tan- dede Former. Ogsaa i Form er denne Art variabel, idet der foruden de sædvanlige ægformede Eksemplarer kan findes langstrakte, mere cylindriske. Højde 2,3— 3,i mm, Bredde 1,5—1,8 mm. Former, der kendes her fra Landet: Ko A Og, 5. A-B - G3,,. ^3 ~, ^ 3» 5> 6* 2) 3 -^ " G^y 5. } ''^ 3 -^ -" G^y 5, g, 7. 1. quadridentåta 2. quinquedentåta 3. sexdentåta 3 ik 4. septemderitåta 5. octodentåta A—B 35 4> 5> 6* -^ B G^y 5, g, 7. Ligesom foregaaende Art ynder denne Fugtighed; den findes næsten altid paa Iris-, Siv-, Græs- og Carexblade langs med Søer, Damme og Aabredder. Dens Forekomst her i Landet er ligesom andre Steder ret sporadisk; i de senere Aar er den fundet talrige Steder paa Sjælland (Ler- søen, Vejle Sø ved Holte, Prinsessestien, Frederikslund ved Fursøen, Mølleaaen, talrig paa hele Strækningen fra Strandmøllen til Ørholm, Lindenborg Kro ved Roskilde) samt i Jylland (Træskohage ved Vejlefjord). Subfossil kendes den ikke. 3. V. (Alæa) pyg- méa Draparnaud. (Fig. 132). Dyret mørk blaa- graat, Fodsaalen dog lyse- graa. — Skallen ægfor- met,brun— brungul, svagt glinsende, dannet af 5 Vindinger, der betragtet med Lupe viser sig gan- ske fint stribede. Spiret stumpt. Sømmen lidet c. M. Steenberg: Landsnegle, Fig. 132. Vertigo pygmæa. Figuren til højre viser Nakkepartiet, X 18. 11 162 dyb, Navlen oftest tillukket. Mundingen halvægformet, med svagt indtrykt Yderrand og tilbagebøjet Mundsøm; dennes Ender forbundne ved en ganske svag Callus paa næstsidste Vinding. En stærk, lys Nakkevalk er til Stede; Ganevalken ligeledes meget kraftig udviklet. Tændernes Antal ret variabelt, fra 4 til 7. Vægtanden samt øvre og nedre Ganetand er lamelformede, de øvrige knudeformede. Højde 1,71—2,1 mm. Bredde 1,03— l,i5 mm. Efter Tændernes Antal kan gende Former: 1. quadridentåta Studer man skelne mellem føl- 2. quinquedentåtaStuder ik ~~ ^ ~ Gg, 3, 6« -A-B- G3,5. 3. sexdentåta n. 4. septemdentåta n. ik — A—B — 62,3,5. - A-B - G3, 5, e. A B Gg, 3, 5, g. De 2 første Former og navnlig Nr. 2 er de alminde- ligst forekommende. Det er en af Danmarks almindeligste Vertigo-Arter. Den findes i Reglen opkrøben paa Mure og Sten, særlig naar der op om disse vokser Græs, mest i eller i Nær- heden af Skov og Krat. Den ynder Fugtighed og til en vis Grad Sol, saaledes findes den aldrig i den mørke, in- dre Del af Skoven eller paa Nordsiden af Mure eller Skov, men gerne paa Sydsiden. I Modsætning til de fleste an- dre Vertigo-Arter kan den findes paa Steder, hvor Vinden staar stærkt paa. Den kendes fra talrige Lokaliteter paa Sjælland, desuden fra Bornholm, Falster, Egholm (i Store- bælt), Langeland, Fyn, Samsø, Øst- og Midtjylland. Sub- fossil er den funden i den undersøiske Mose i Frihavnen, i Ferskvandskalk under en Mose paa Bornholm samt tal- rig i Kildekalk (Bornholm, Veistrup Aa paa Fyn). 4. V. (Alæa)substriåta Jeffreys (Ptipa curta Held). (Fig. 133). Dyret kort, henimod Halespidsen med en svag Køl. Farven graalig; Ryggen mørk, undertiden næsten sort, Siderne og Fodsaalen lysere. — Skallen oval-ægfor- met, med 4^/2—5 temmelig stærkt konvekse Vindinger. Af disse er den sidste meget svagt og uregelmæssig stribet, undertiden næsten glat, den næstsidste prydet med meget grove, regelmæssig stillede, ribbelignende Striber, den tredjesidste med noget finere og mere tæt stillede Striber, 163 Fig. 133. Vertigo substriata, X 17. De 2 Figurer viser Forskellen i Størrelse og Form. de øverste P/2 Vindinger glatte. Sidste Vinding henimod Mundingen affladet, med kraftig Nakkevalk og Nakkefure. Navlen lukket. Mundingen omtrent oval, oventil skraat afskaaren af Mundvæggen, med en svag Indbugtning paa Ydersiden lidt over Midten. Mundsømmen kun svagt tilbagebøjet i den øvre, temmelig stærkt i den nedre Mundbugt; dens Ender forbundne ved en fin hvid Liste paa Mund- væggen. Tandbesætningen ret konstant. Der findes i Regelen 6 hvide Tænder: 2 lamelformede (Fg, 3) paa Mundvæggen, hvoraf Vægtan- den (F3) som sædvanlig er den største; 2 paa Aksen, Aksetanden (A^) større og lamelform et. Basaltanden (B) kegleformet og svagt udviklet; i Ganen 2 lange Lister (G3, 5). Ganen med en tyk, hvid eller ofte svagt rødlig farvet Ganevalk, der forbinder Tænderne G3, 5 og B, og som skinner igennem Skallen og ses udefra (under Nakke- valken) som et lyst Tværbaand. Ogsaa de 2 Ganefolder viser sig udefra som 2 lange, horisontalt løbende, hvidlige Striber. Paa disse to Steder, særlig ud for den nederste, er der udvendig en svag, rendeformet Indsænkning. Skal- len er silkeglinsede, gullig, sjældnere hornfarvet. Størrel- sen og Formen er ret variabel, selv paa Individer fra samme Lokalitet (se Fig. 133). Størrelsen paa de 2 afbil- dede Eksemplarer er 1,8 mm x l,i mm og 1,5 mm x 1,05 mm. Arten findes paa fugtige Skrænter og i Udkanten af Skove, i det nedfaldne Løv, paa Pinde eller Sten, ofte ogsaa paa forskellige Urters Blade (f. Eks. paa Carex), ligesom foregaaende paa Steder, hvor der er Sol. I Jyl- land forekommer den saa godt som altid sammen med Acanthinula lamellata. Den hører til de sjældne danske Vertigo-Arter, og naar man endelig finder den, er det oftest enkeltvis eller i faa Eksemplarer. Den er kendt fra Sjælland, Møen, Fyn (ved Middelfart), Øst- og Midtjylland 11* 164 Fig. 134. Vertigo alpestris, X 18; b viser Nakkepartiet. samt Sæbygaard Skov. Subfossil er den funden i den under- søiske Mose i Frihavnen samt i Kildekalk (Maglekilde). 5. V. (Alæa) alpestris Alder. (Fig. 134). Dyret gul- ligt eller skifergraat, betydelig lysere og med længere Følehorn end hos V. pygmæa. — Skallen ægformet-cylin- ^--^^ drisk, tynd og halvgen- nemsigtig, lysegul, glin- sende, fint, men skarpt, regelmæssig og tæt stri- bet, saaledes at unge Eks- emplarer kommer til at ligne Unger af V. sub- striata. Spiret stumpt, de svagt hvælvede Vindin- ger, hvis Antal er 4^/2— 5^/2, adskilte af en dyb Søm. Navlen fin og snæ- ver. Sidste Vinding ned- adtil sammentrykt, uden Nakkevalk og Nakkefure. Skalmunden halvægformet, med tilbagebøjet Mundrand, hvis Ender er forbundne ved en paa Mundvæggen afsat svag Kalkbelægning. Yderranden for oven vinkelbøjet, paa Midten lige eller ganske svagt indadbuet. Paa dette Sted løftes Mundranden i en stump Vinkel noget ud af Mundrandens Plan. I Mundingen 4 hvide Tænder: 1 lamelformet Tand paa Mundvæggen (F3), 1 mindre, lamelformet paa Aksen (Åq) samt 2 lange Gane- tænder paa Ganevæggen; den øvre (G3), der er fæstet langt ude, i Ganevinkelen, er temmelig kort, den nedre, dybere liggende, længere. Ganevalk findes ikke. Højde 1,8—2 mm. Bredde 1— 1,09 mm. 1. Formå mitis Westerlund. Mundingen med færre, 1, 2 eller 3 Tænder. Her i Landet er kun fundet 2- og 3- tandede Eksemplarer af formå mitis, nemlig F3, A^ og 2. Var. shuttleworthiåna Charpentier (Pfeiffer). (Fig. 135). Mindre end Hovedformen og ægformet-oval. Højde 1,6—1,75 mm, Bredde l,i mm. Denne sjældne Art findes paa visne Blade, Pinde og Sten i Skov eller i Nærheden af Skov. Den er kun taget 165 nogle faa Gange paa Sjælland: Sorgenfri Skov, Grib Skov; Varieteten shuttleworthiana i Ermelundskrattet og i Ordrup Mose og Formen mitis i talrige Eksemplarer ved Tadse. Subfossil kendes den ikke her fra Landet. 6. V. (Vertilla) pusilla Miiller. (Fig. 136). Dyret mørkegraat— sort paa Ryggen, lysere paa Siderne og Foden. Øjestilkene tykke og stærkt divergerende. — Skallen venstresnoet, ægformet, glinsende, horngul; Vindingerne 4^2—5, ret hurtig tiltagende i ^. Bredde, adskilte ved en temmelig dyb Søm. ^^^^ alpéstris" Sidste Vindings Nakkeparti noget affladet, var. shuttle- med Nakkevalk og Nakkefure. Navlen ty- worthiana, X 18 delig, men fin og naalestikformet. Mundin- gen halv-oval; Mundsømmen svagt tilbagebøjet, med et ringe Indtryk paa Midten af Yderranden; dens to Ender forbundne ved en tynd Callus paa Mundvæggen. Tæn- derne hvide, 6—10 i Tal. Paa Mundvæggen 2 korte La- meller (F2, 3), hvoraf den inderste (Fg) er størst, paa Ak- sen en mere knudeformet Tand (^42) og un- der denne Basaltanden (J5), paa Ganen 2 lange Folder (Gg og G5) og over disse ofte en Ganeknude (Gg). Imellem den nedre Ganetand (G5) og Basaltanden findes ofte 1 — 3 smaa Knuder (Basalknuder G^, 7, g). Ganevalken, der forbinder Ganetænderne, er kraftig udviklet. Paa Ydersiden af Skallen udfor de to Ganefolder (Gg, 5) er Nakken ofte svagt indtrykt. — Højde 1,7 — 2,i mm, Bredde 1,05— 1,2 mm. Fig. 136. Ver- tigo pusilla, X15. Der kendes her fra Landet følgende Former; 1. sexdentåta F2, 3 — Å—B — G3, 5. 2. septemdentåta Kg, 3 — Å — B — Gg, 5, «. 3. octod entåta V2, 3 — Å—B — Gg, g, g, 7*). 4. novemdentåta Kg, 3 - Å-B — G2, 3, 5, e, 7- 5. decemdentåta Fg, 3 — Å—B — G, '2J 3J 5> 6> 7) 8" *) Hos et Individ fra Terkelskov fandtes den nedre Aksetand As, en Tand der ellers ikke er udviklet hos Slægten Vertigo; dets Tandformel er V2, 3 — A2, 3 — B — G3, 5, 6. 166 Af disse er Nr. 2 den hyppigst forekommende, men ogsaa Nr. 1 og 3 er ret almindelige. Var. t u m i d a Westerlund. Med bredere og — særlig ved Basis — mere oppustet Skal, der er mørkere end hos Hoved- formen; 4—6 (sj.8) Tænder. Højde 1,9 mm, Bredde 1,5 mm. Det er en ret sjælden Vertigo-Art, der gerne sidder paa nedfaldne Grene og paa Sten. I Terkelskov (ved Farum) kan man tage den ret talrig paa Kalkstensfliser, der lig- ger strøet omkring i Græsset, ellers træffes den kun i faa Eksemplarer paa hver Lokalitet. Den ynder Sol og Læ. Man kender den fra Sjælland, Møen og Østjylland. Var. tumida er taget i Linaa Vesterskov (C. M. Poulsen). Sub- fossil kendes Hovedformen fra Ferskvandskalken i den undersøiske Mose i Frihavnen samt fra Kildekalken ved Veistrup Aa paa Fyn; da den saaledes tidligere har levet paa Fyn, er der Grund til at formode, at den ogsaa lever der endnu. 7. V. (Vertilla) angustior Jeffreys (V. venétzii Charpentier). (Fig. 137). Dyret kort, med afrundet Hale- spids. Farven lysegraa, Sider og Fodsaal hvide; Øjestil- kene lange, slanke og mørke. — Skallen rødligbrun, venstre- snoet, oval — kort tenformet, skæv, dannet af 4^2—5^/2 fint stribede Vindinger, adskilte ved en temmelig dyb Søm. Navlen lukket, kun antydet ved en Fure. Nakken paa Midten for- snet med en Fure, der løber paa langs (o: parallel med Søm- men); denne Indsænkning be- grænses oventil af en mørk Stribe, der for neden er lyst kantet; dette er den lange Ganefold, der skinner igennem. Forneden ender sidste Vinding i en stor, lyst farvet (ofte hvid- lig) Knude. Nakkevalken og særlig Nakkefuren veludviklet. Mundingen skævt hjerteformet; Mundranden tilbagebøjet. Yderranden lidt oven for Midten stærkt indtrykt, saa ^mmi. ^&W Fig. 137. Vertigo angustior, X 18. a og & viser Forskel- len i Størrelse og Form, c Nakken. 167 at der dannes en mindre, øvre og en større, nedre Mund- bugt. Akseranden buet og forbundet med Yderranden ved en svag Kalkbelægning paa Mundvæggen. Et godt Stykke inde i Mundingen findes en kraftig, hvidlig Ganevalk, der enkelte Steder kan springe tandagtig frem. Ud for Gane- vinkelen udgaar en lang, hvid Kalkliste, der strækker sig dybt ind paa Ganevæggen; i sin yderste Del er den høj og tandformet, i den øvrige Del lavere. Nedenfor denne findes der ofte en kort, nedre Ganefold. Mundvæggen bærer 2 hvide, lamelformede Tænder {V^, 3), hvoraf den yderste (V^) oftest fortsætter sig helt ud til Mundranden som en lav, brun Fold. Aksen har 1 stor, høj, skævt — ja næsten parallel med Aksen — stillet Lamel. Indgan- gen til Skallen er derfor særdeles snæver. Højde 1,5— 1,9 mm. Bredde 0,95—1,03 mm. Ligesom foregaaende Art findes denne især paa græs- bevoksede, aabne Lokaliteter (ofte dog paa noget mere tørre Steder end V. pusilla), paa fugtige Enge, i fugtigt Krat og i Udkanten af Skov. Den ynder ligesom V. pu- silla at sidde paa Kalkstensfliser. Paa Undersiden af saa- danne kan man paa visse Tider tage den ret talrig i Terkelskov og Ganløse Ore (ved Farum), ellers findes den i levende Tilstand kun i faa Eksemplarer paa hver Lokalitet. Som død kan man undertiden faa den i ret stort Antal ved Sigtning (Ermelundskrattet). Den kendes fra Sjælland, Falster og Østjylland (Horsens). Den er til- lige funden subfossil, saaledes i den undersøiske Mose i Frihavnen, Køkkenmøddingen ved Ærtebølle, desuden i Kildekalk fra Sjælland (Vintermøller) og Jylland (Nørlund og Neder Knaberup) og Bornholm. 2. Lauria Gray. (Reinhårdtia Boettger, Odostomia (Fleming) Westerlund). Skallen ægformet -cylindrisk eller cylindrisk- kegleformet, med tydelig Navle, glat eller fint skraastribet, med stumpt Spir. Vindingernes An- tal 6 — 9, den sidste uden Nakkevalk; Mundingen omtrent trekantet, med 1 — 2 Folder (Lameller) paa Mundvæggen; undertiden findes ogsaa lange La- 168 meller og Folder paa Aksen og Ganevæggen. Mund- randen ikke sammenhængende og som oftest til- bagebøjet og fortykket. Ungernes Skaller med en lang Lamel paa Mundvæggen og en lignende paa Skalaksen, desuden ved Skallens Basis 2—4, med regelmæssige Mellemrum anbragte, radialstillede p Kalklister; disse 1 ^ Tværlister mang- ler ganske hos de y ^ \ voksne. — Kæben il /^ lufH^^V 1 ^i* gullig, buet Og ^^ j,- (^sA\\ ved Enderne no- get udvidet. Køns- ^>\\--sp.o organerne (Fig. 138) har et lille Sædgemme, der er ^ ^g^ -^^^ \)—rec langstilket. Sæd- I lederen udmunder ^ et godt Stykke fra Fig. 138 Kønsorganer af Lauria cylin- gpjdsen af Penis; dracea, Betydningen af Bogstaverne som ^ ' i Fig. 129, desuden rp Penisretraktor, aip paa dette Sted er og fi Vedhæng pa^a^ Penis (efter Moquin- Sædlederen plud- selig stærkt udvi- det. Et langt, rørformet Vedhæng (ap), der ved Basis er meget udvidet, udmunder ikke langt fra det Sted, hvor Penis aabner sig i Kønsatriet. Til denne Slægt henregnes 8 Arter, alle hjemme- hørende i den palæarktiske Region, paa Azorerne og de canariske Øer. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. L. cylindråcea Da Costa (Pupa umbilicåta Dra- parnaud). (Fig. 139). Dyret kraftigt, bagtil tilspidset, lyse- graat, mørkere paa Hoved, Følere og Nakke, hvidt paa Sider og Fodsaal. — Skallen ægformet-cylindrisk med 169 mere eller mindre kegleformet Spir, gullig hornfarvet, glinsende, halvgennemsigtig, glat eller ganske fint stribet. De affladede Vindingers Antal 6^/2—7; Spiret stumpt og Sømmen ikke videre dyb. Sidste Vinding indtager omtrent Halvdelen af hele Skalhøj- den; den er forneden sammentrykt, saa at der dannes en Nakken begrænsende Spiral- kam. Navlen tydelig, udadtil tragtformet, indadtil fin, naalestikformet. Mundingen halvægformet— trekantet og skraat stillet i Forhold til Aksen; Mundranden tilbagebøjet, bred og fortykket, hvid eller svagt rødlig; dens Ender er ikke forbundne ved nogen Cai- Lauria cyli'n- lus (Belægning) paa Mundvæggen. Ved Mund- dracea, x 9 randens øvre Ende findes paa Mundvæggen en veludviklet, spids Tand („Vinkeltand)*), der ofte fort- sætter sig spiralformet indad som en mere eller mindre høj Lamel; en dybt liggende, lille Akselamel skal under- tiden kunne findes. Gane- og Nakkevalk mangler. Højde 2,9 — 3,8 mm. Bredde 1,9—2 mm. Formå alba Jeffreys. Skallen hvid. — Bornholm. Formå inérmis Westerlund. Skallens Munding helt uden Tænder. — Hos mange danske Eksemplarer mangler den lamelformede indre Del af Vinkeltanden, og den knudeformede, ydre Del er svag; Eksemplarer helt uden Vinkeltand findes dog sikkert ogsaa. Kun faa Steder her i Landet er denne Art funden, nemlig paa Bornholm, Møens Klint, Kallehave og i Holsteinborg Have, hvor den paa enkelte Steder træffes i stor Mængde imellem Græs og Mos, paa nedfaldne Grene og under Sten. Efter Angivelse af Westerlund skal den ogsaa fin- des i Jylland. Den føder Unger. I den hunlige Del af Kønsvejene finder man i Juli— August Maaned 2 — 5 Æg med store Fostre, der allerede har en Skal, der bestaar af P/2 Vinding. — Den er ikke funden subfossil her i Landet. 3. Isthmia Gray. Skallen lille, højresnoet, langstrakt cylindrisk, dannet af 5 — 7 langsomt tiltagende, konvekse Vin- *) Svarende til K2, hos Slægten Vertigo. 170 dinger; Spiret stumpt. Overfladen groft og regel- mæssig stribet eller endog ribbet. Mundingen af- rundet, uden eller med 1 — 3 Tænder; i sidste Til- fælde med 1 Fold paa Ganen, 1 Lamel paa Aksen og 1 paa Mundvæggen. — De nedre Følere mang- ler. Kønsorganerne (hos I. minutissima og costu- lata): Penis cylindrisk, opsvulmet i den øvre eller i begge Ender. Sædlederen mundende i den øvre, frie og afrundede Ende, hvortil ogsaa den korte Retraktormuskel fæster sig. Hos I. minutissima udspringer det lange, i Spidsen opsvulmede Fla- gellum fra Basis af Penis, hos I. costulata fra Spidsen. Den frie Æggeleder ret lang, med et kugleformet, langstilket Sædgemme. Slægten tæller godt en Snes Arter, der hovedsagelig hører hjemme i den palæarktiske Region samt Abessinien og paa Atlanterhavsøerne. Her i Landet findes 2 Arter. Om Adskillelsen se S. 153. 1. LcostulåtaNilsson (Pupa ascaniénsis A.Schmidt). (Pig. 140). Dyret meget lille, fortil tykkere end bagtil, mod Halespidsen kileformet afsmal- net, halvgennemsigtigt, hvidt. Kappen paa tredjesidste Vin- ding forsynet med to kvadrati- ske Pletter, der skinner igen- nem Skallen. — Skallen smal cylindrisk, gullig farvet, silke- glinsende, dannet af 5^2 — 6^/2 Vindinger, der er adskilte ved ^. ,.„ , , . , en temmelig dyb Søm. Spiret Pig. 140. Isthmia costulata, ^ ' ^ X 17. De 2 Figurer viser stumpt; Vindingerne langsomt Forskellen i Skallens Stør- tiltagende, konvekse og forsyne- relse og Form. ^^ ^^^ f^^^^ ribbeformede Stri- ber, der er stillet stærkt paa skraa og med ens Mellem- rum (c. 4 Ribber paa hver Sjettedel Millimeter, maalt paa 171 Skallens to sidste Vindinger). Sidste Vinding noget sam- mentrykt omkring Navlen, der er smal, men tydelig og aaben; henimod Mundingen hvælver Nakken sig valkagtig frem. Skalmunden trekantet, øreformet afrundet; Yder- randen oventil stærkt bøjet, dannende en Vinkel, der om- trent er 90°; paa den øvrige Strækning næsten ret. Mund- randen svagt tilbagebøjet og stærkt fortykket, indvendig med en tyk Kalkbelægning (Læbe). Sædvanlig findes 3 hvide Tænder: 1 lamelformet Tand paa Mundvæggen, 1 skraatstillet Lamel paa Aksen og en knudeformet Tand dybt inde paa Ganevæggen. Længde 1,7— 1,9 mm. Bredde 0,85 — 0,95 mm. Kun nogle faa Gange er denne smukke lille Snegl taget her i Landet, nemlig ved Konstantia (Charlottenlund) og ved Frederiksværk (A. Klocker) samt ved Lindenborg Kro, Roskilde (Chr. Petersen); desuden anfører Westerlund den fra Knuthenborg paa Lolland. Paa den første Lokali- tet er den sikkert uddød, den synes altsaa at være meget sjælden. Den findes paa nedfaldne Grene og paa Sten; de faa Eksemplarer, der er taget ved Lindenborg Kro, sad under et Stykke Askebark sammen med Acanthinula acule- ata og Vallonia costata under nogle høje Aske- og Bøge- træer paa et Sted, hvor der var ret solrigt og tørt. Et subfossilt Stykke er taget i Meilgaard Køkkenmødding. 2. Lminutissima Hartmann (Pupa muscorum Dra- parnaud). (Pig. 141). Dyret lille, afstudset fortil, bagtil tilspidset; Øjestilkene tykke og korte. Læbe- fligene store. Farven lys blaagraa, med fine sorte Punkter; Nakken og Ryggen mørkest, Fodens Underside næsten farveløs. — Skallen ligner meget foregaaende Arts, dog er Farven ofte noget mørkere og Vindingerne tættere stribede (c. 6— 7 paa hver Sjettedel Millimeter). Skalmunden omtrent kredsformet, dog med noget affladet Yderrand. Mundranden tilbage- bøjet og ikke fortykket; Nakke- og Ganevalk samt Tænder mangler. Længde 2 mm. Bredde Pig. 141. 0,9 mm. Isthmia mi- T-w AP, , L O nutissima, Denne Art forekommer paa solaabne Ste- x 17. der under Sten og paa nedfaldne Grene. Den 172 skal ligesom forrige Art være temmelig livlig i sine Bevæ- gelser. Her i Landet er den kun taget faa Steder: Faxe Ladeplads og Øen Egholm i Store Bælt (H. Lynge) og Vemmetofte Strand (R. H. Stamm). Den hører ligesom Arion minimus og Clausilia lipeolata til de Landsnegle, der ikke tidligere har været kendt fra de tre nordiske Lande, sik- kert af den Grund, at de har været forvekslet med andre Arter, for denne Arts Vedkommende med L costulata. 3. Pupilla Leach. Skallen højresnoet, kort cylinderformet, med stumpt Spir, glat eller fint stribet. Vindingerne 6 — 7, langsomt tiltagende, den sidste oftest med en kraftig Nakkevalk. Mundingen halvcirkelformet. Mundranden mere eller mindre tilbagebøjet, ind- vendig med en Læbe, uden eller med 1 — 5 knudeformede Tænder. — Dyret har foruden Øjestilkene et pj J42 Yiæhe ^^^ smaa nedre, kegleformede Fø- af Pupilla mus- lere. Kæben (Fig. 142) er halvmaa- ' * neformet krummet, lodret stribet, Enderne brede og afrundede, i Midten af den skærende Rand med et svagt Fremspring. Cen- traltænderne (Fig. 143) er trespidsede, Sidetæn- 0 1 2 3 456789 Pig. 143. Tænder fra Radula af Pupilla muscorum, X 1000. derne tospidsede og Randtænderne tre — flerspid- sede, de yderste korte, brede og kamformede. Kønsorganerne (af P. muscorum): Sædlederen fort- sætter sig i en lang og noget bredere Epiphallus, der atter indsnævres for derpaa at udmunde i den 173 øvre Ende af Penis. Denne bærer omtrent paa Midten et langt Vedhæng (Flagellum), der forne- den er cylinderformet, foroven kølleformet udvi- det. Sædgemmet er stort og langstilket. Slægten omfatter over et halvt Hundrede Arter, der er fordelt over hele Jorden. Her i Landet forekommer kun 1 Art. 1. P. muscorumLinné. (Fig. 144). Dyret aflangt, slankt, med lidet fremspringende og tæt stillede Hudvorter. Far- ven gulgraa— mørkegraa; Ryggen mørkere, ofte næsten sort. Siderne og Fodsaalen lysere. — Skallen rødbrun, ægformet-cylin- drisk, dannet af 6 —7 meget fint stri- bede og lidet hvæl- vede Vindinger; af disse er de tre ned- re næsten lige bre- de, de tre øvre no- get smallere, dan- nende en stump, afrundet Spids. Sømmen ikke videre dyb; Navlen naale- stikformet, hos gamle Eksemplarer næsten lukket. Sidste Vinding med en parallel med Mundranden løbende, bred, hvid Valk (Nakkevalken). Mundingen halvoval— halvcir- kelformet, hvidlig, med tilbagebøjet Mundsøm, hvis Ender er forbundne ved en svag Kalkbelægning (Cailus) paa næstsidste Vinding, og som indvendig er forsynet med en tyk, hvid— hvidgul Læbe. Den typiske Form mangler Tæn- der. Længde 3—4 mm. Bredde F/4— 2 mm. Arten varierer meget baade med Hensyn til Størrelse, An- tal af Vindinger, Sømmens Dybde og Skaltændernes Antal. Man kan her i Landet skelne mellem følgende Former: 1. unidentåta C. Pfeiffer. {F'ig. \44 b, c). Med en lille vorteformet Tand midt paa Mundvæggen, Den hyppigste Form her i Landet. Fig. 144. Pupilla muscorum, X 7. a for- må elongata, b formå unidentata, c Nakke- partiet af samme. 174 2. bidentåta C. Pfeiffer. Med 2 tæt ved hinanden siddende Tænder paa Mundvæggen. — Sliminge. 3. masclaryåna Paladilhe (bidentåta Stabile). For- uden den sædvanlige Tand paa Mundvæggen findes en tydelig, langstrakt Tand dybt inde paa Ganevæggen. Naar denne er veludviklet, ses den igennem Skallen som en kort, hvid Stribe. Længde 3—3^/2 mm. Enkelte Eksem- plarer har den omtalte Ganetand, men mangler Tanden paa Mundvæggen. Almindelig. 4. min or Westerlund. Skallen omtrent ægformet, mindre end Typen (2,7 — 3 mm lang), med 5^/2—6 konvekse Vindinger. Mundrandens Ender nærmere ved hinanden paa Mundvæggen end hos Hovedformen. — Sliminge. 5. elongåta Clessin (Fig. 144 a). Skallen cylindrisk, længere end Hovedformen (over 4 mm) og med 7^/2—8 Vindinger. Sliminge, Terkelskov (Farum). 6. praténsis Clessin. Større og bredere, mere tynd- skallet og mere mørkebrun af Farve end Hovedformen, uden eller med svag Tand paa Mundvæggen. Længde 3,5 mm, Bredde 1,9 mm. — Bornholm. Ogsaa andre mere tilfældige Tandvariationer kan fin- des hos danske Eksemplarer, saaledes Individer med to- kløvet Ganetand, Antydning til en Aksetand o. s. v. Den hyppigste Form er formå unidentata, men ofte kan man paa en og samme Lokalitet træffe omtrent alle de oven- for anførte (med Undtagelse af praténsis), der altsaa maa betragtes som tilfældige Variationer og ikke som konstante Varieteter fra forskellige Lokaliteter. Det er et langsomt og trægt Dyr. Ligesom Lauria cylindracea føder denne Art Unger (ovovivipar). I Juni og Juli Maaned finder man i den hunlige Del af Køns- vejene 2 — 6 Æg med en tynd, hvidlig Æggeskal, og hvori der findes Unger, som allerede er forsynede med en af 1 — IV2 Vinding dannet Skal. Den kan tages, undertiden i stor Mængde, paa Undersiden af løst liggende Sten og Træstykker, i Haver, paa Græsmarker og i Udkanten af Skove, selv paa meget tørre Steder. Man finder den ogsaa ofte siddende paa Murværk lige ved Jordoverfladen. Den kendes fra saa godt som hele Landet. Subfossil kendes Arten baade fra ældre (Allerød Teglværk) og yngre holocene Aflejringer (fra flere Moser, baade i det øvre Tørvelag og i Ferskvandskalken under Moserne, desuden fiere Steder i Kildekalk). 175 4. Sphyrddium Charpentier. (Edentulina Clessin, Columélla Westerlund). Skallen glat eller fint og uregelmæssig stribet, cylindrisk, med kort kegleformet, stump Spids; Vindingerne 6—8, i Begyndelsen langsomt, derpaa hurtig tiltagende i Højde, den sidste ret stor og noget oppustet. Mundingen afrundet, halvægfor- met— aflang, uden Tænder. Mundranden enkel, skarp og lige, kun ved Aksen lidt tilbagebøjet. — De nedre Følere mangler eller er rudimentære. Radula (Fig. 145) omtrent som hos Slægten Punc- tum: Tændernes __.._^ m m gd ^ Basalplader er ^0^^^^«^^ lange og rektangu- i • i ' • i lære, Centraltæn- ° ' ' j ^ -j j Fig. 145. Tænder fra Radula af Sphy ra- derne trespidsede, ^^^^ edentulum (efter Gwatkin). de øvrige tospid- sede. Kønsorganerne (hos S. edentulum) med en cylindrisk Penis, i hvis øvre, frie Ende Sædlede- ren udmunder, og hvorfra der udgaar 2 Vedhæng (Flageller). Det ene af disse er først traadformet, derpaa opsvulmet, atter traadformet og knæbøjet, til Slut dannende et kølleformet Afsnit; det andet ligeledes først traadformet med en ret kraf- tig Retraktor, derpaa kølleformet opsvulmet. I øv- rigt er Kønsorganerne som hos de to foregaaende Slægter. Slægten hører efter al Sandsynlighed ikke hjem- me i denne Familie, da den, hvad Kønsorganer og særlig Radula angaar, ikke stemmer overens med de øvrige Slægter. Man har henført den til Fam. Endodontidae; men da dens Stilling i Systemet ikke er helt sikker, har Forf. ladet den blive staaende paa sin gamle Plads, indtil 176 nøjagtige anatomiske Undersøgelser foreligger. — Den tæller kun faa Arter, der væsentligst er udbredt over den nordlige og sydlige Halvkugles tempererede Egne. Jo læn- gere Formerne af denne Slægt kommer mod Syd, desto færre bliver Skallens Vindingsantal, og des tidligere bliver de kønsmodne. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. S. edéntulum Draparnaud. (Fig. 146). Dyret aske- graat— mørkegraat paa Ryggen og Øjestilkene, gult paa Siderne og paa Fodsaalen graat. Hovedet forholdsvis stort, med to tykke og svagt kølleformede Øje- stilke, rudimentære nedre Følere og store, omtrent cirkelformede Mundlapper. — Skal- len halvgennemsigtig, langstrakt, ægformet — cylindrisk, med afrundet Spir. Vindingerne 6—7, temmelig stærkt konvekse, fint og uregelmæssig stribede, ofte med en paafal- dende forskellig Stigning. De 3—4 første tiltager hurtig i Bredde, de derpaa følgende «, }^' ,. ■ er omtrent lige brede og høje, den sidste bre- Sphyradium ** & j 5 edéntulum, dere og betydelig højere end de foregaaende. X 10. Undertiden er Skallen noget skæv. Sømmen ret dyb. Navlen veludviklet, dyb og cylin- drisk. Mundingen oval — halvægformet, dens Plan ikke parallel med Aksen; Mundsømmen enkel, dens Yderrand skarp, lige eller kun yderst svagt tilbagebøjet. Akseranden buet, noget tilbagebøjet. Tænder mangler. Skaloverfladen glinsende, gullig eller gulligbrun, en sjælden Gang med hvidlige Længdestriber. Skallens yderste, hornagtige Lag („Periostracum") gaar let af, særlig paa de 3 øverste Vin- dinger; naar dette sker, bliver den hvidlig. Højde 2,8— 3 mm. Bredde 1,3 mm. 1 Var. turritélla Westerlund. Skallen kegleformet, fra Basis af efterhaanden afsmalnet, med stump Spids; Vinding 1 til 5 langsomt tiltagende i Bredde, ingen af dem lige høje. — Lohals, Langeland. 2 Var. columélla v. Martens (grédleri Clessin). Skal- len cylindrisk, dannet af 7 Vindinger, af hvilke de to før- ste tager meget rask til i Størrelse og danner en meget stump Spids, medens Vinding 3, 4, 5 og 6 er omtrent lige brede og høje; sidste Vinding kendelig bredere og højere 177 end de foregaaende. — Et Eksemplar, der i Spirets Form ganske ligner denne Varietet (af flere Forfattere regnes den for en selvstændig Art), er taget i Havnø Lund af M. P. A. Traustedt. Eksemplaret er dog ikke ganske ty- pisk; thi Størrelsen angives at være 3 mm x 1 mm, medens det danske Individs er 2,85 mm x 1,5 mm. Denne Art træffes meget almindelig siddende paa Bagsiden af Blade af Kaaltidsel, Skvalderkaal, Skræppe, Følfod, Hestehov, Burre, bredbladede Græsser, paa ned- faldne Grene og paa Sten, langs Skovveje eller i Udkan- ten af Skove og Krat; dog lever den ogsaa i den indre, mørkere Del af Skoven. Undertiden finder man den i Massevis siddende temmelig højt oppe (2 — 3 Alen fra Jord- overfladen) paa Bøge-, Ask- og Ellestammer og i Buske. Den ynder Fugtighed og Halvskygge. Udvoksne Eksem- plarer er forholdsvis sjældne, hyppigst finder man de halvvoksne og de smaa, bikubeformede Unger. Den ken- des fra Sjælland, Møen, Falster, Fyn, Øst- og Midtjylland samt Frederikshavn. Ligesom Pupilla muscorum er Arten funden i Aflejringer baade fra ældre (Allerød Teglværk) og yngre Holocen (den undersøiske Mose i Frihavnen og Kildekalken ved Veistrup Aa paa Fyn). 6. Modicélla Adams. (Alloglossa Lindstrøm). Skallen mørk rødbrun — brunlig hornfarvet, æg- formet-kegleformet eller tenformet-kegleformet, med spidst Spir, dannet af 5 — 8 (sjælden flere) fint stribede eller endog fint ribbede (sjælden glatte) Vindinger. Mundingen højere og smallere end hos de andre danske Slægter; sjælden uden, oftest med (1 — 10) Tænder; disse er lange, smalle og ret høje Lameller eller Folder. Paa Aksen findes ofte 2 Aksetæ'nder, paa Mundvæggen Vægtanden og Vinkeltanden og paa Ganevæggen 2 lange Gane- tænder (øvre og nedre Ganefold); men foruden disse er undertiden ogsaa andre Ganetænder ud- viklede. I Modsætning til de andre danske Slæg- ter er Skallængden stor, altid 4 mm eller oftest c. M. Steenberg: Landsnegle. 12 178 derover. — Dyret har de nedre Følere; disse viser sig som 2 smaa, vorteagtige Forhøjninger. Kæben er kraftig, fint stribet, smallest paa Midten, bredere ved Enderne, hos M. avenacea uregelmæssig '^a^t. Fig. 147. Tænder fra Radula af Modicella avenacea, efter Lindstrøm. takket i den ydre Del af den nedre Rand. Radula (Fig. 147) har Central- og Sidetænder med ejen- dommelige, langstrakte, tætstillede Basalplader og kun 1 Spids; Randtæn- derne er derimod to — flerspidsede med korte og brede Basalplader. Kønsorganerne (Fig. 1 48) : 'sp.o Penis lang, undertiden bøjet paa Midten og sammenlagt, med eller i uden Flagellum. Sæd- lederen udmunder i den Fig. 148. Den yderste Del af . Kønsorganerne hos Modicella frie Ende. Sædgemmet avenacea (efter Moquin-Tandon). kølleformet Og meget Betydningen af Bogstaverne som , ^ i Fig. 129, desuden fl Flagellum. langstilket. Det er særlig i Egnene omkring Middelhavet, at denne Slægt er hjemmehørende; flere Arter gaar dog op i Mellemeuropa, nogle endog i Nordeuropa. Kun 1 Art angives her fra Landet. 1. M. (Alloglossa) avenacea Bruguiére. (Fig. 149). Dyret næsten helt sort; den bageste Del af Foden dog mørkegraa. — Skallen rødlig mørkebrun, ten — kegleformet, 179 Fig. 149. Mo- dicellaavena- cea, X7. bestaaende af 7—8 konvekse Vindinger. Sidste Vinding svagt affladet og lidt sammentrykt nedadtil, Basis dog af- rundet, uden Køl. Navlen snæver, næsten spalteformet. Mundingen aflang oval, afrundet ved Basis og med tilbagebøjet, hvidlig Mundrand. Nakke- valk og Ganevalk findes ikke. Tændernes Antal 7; disse staar dybt inde i Mundingen. Af de 2 paa Mundvæggen siddende er Væg- tanden lang og lidet fremragende i Modsæt- ning til Vinkeltanden, der gaar helt frem til Enden af Mundranden (Yderranden). De 2 Aksetænder sidder tæt sammen højt oppe paa Aksen. Paa Ganen findes 3 Folder, af hvilke den øverste er lidet udviklet og kort, de to nedre derimod lange. Længde 5—7 mm. Bredde 2—2^/2 mm. Denne Art ynder Kalkbund og Varme; den er meget almindelig paa Gotland, Øland og omkringliggende Øer; desuden findes den i Øster- og Vestergøtland. Ifølge Angivelse af Mørch skal den være funden af Beck paa det sydlige Bornholm under Kalk- sten. Alle senere Undersøgere benægter dog, at den fin- des der (Westerlunds Angivelse om, at H. Sell har fundet den paa Bornholm, skyldes en Fejltagelse fra Westerlunds Side). Det er dog ikke helt usandsynligt, at den kan fin- des paa Bornholm. Subfossil kendes den ikke her fra Landet. [Torquilla fruméntum Draparnaud. Skallen æg- formet-cylindrisk, lys hornfarvet. Vindingernes Antal 9^/2. Mundingen halvoval, med hvid, tilbagebøjet Mund- rand; Ganevalk veludviklet. Tandbesætning som hos fore- gaaende, dog med 4 lange Folder i Ganen. — Arten ynder Kalkbund og Varme. Et halvforvitret og noget ituslaaet Eksemplar af denne Art er taget af H. H. Schou i Kilde- skoven ved Gentofte sammen med andre forvitrede Snegle- skaller; det er større end den typiske, i Tyskland fore- kommende Form, der kun maaler 8 mm i Længden, me- dens det danske har en Længde af 9^/2 mm, en Bredde af 3^/3 mm. Da denne Art nærmest er sydeuropæisk (den gaar dog op til Harzen), er der Grund til at være varsom med at henregne den til den danske Fauna]. 12* 180 9. Fam. Ferussacidæ. Skallen lille, halvgennemsigtig, glinsende, helt uden eller næsten uden Skulptur, aflang, skævt cy- lindrisk, taarn- eller ægformet; den yderste Spids stump og Embryonalvindingerne ikke forskellige fra de øvrige. Aksen sædvanligvis buet og afstud- set forneden. Mundranden enkel, ikke tilbagebøjet, skarp eller indvendig fortykket, uden eller med Tænder. Navle mangler som Regel. — Kæben (Fig. 150) Fig. 150. Kæbe af nieget fint lodret stribet. Radula Cochiicop^a^iubrica, (pjg^ jsj) ^ed meget smaa Cen- traltænder, hvis Basalplader er lange og smalle, og større Sidetænder med omtrent kva- dratiske Basalplader. Kønsorganerne (Fig. 152) omtrent som hos Fam. Buliminidæ. Anatomien er 6(bfe^ Fig. 151. Tænder fra Radula af Cochlicopa lubrica, X 525 ; a Centraltanden stærkere forstørret. i øvrigt daarlig kendt. Nogle Slægter har en tydelig Fod fure og Halekirtel, andre mangler begge Dele. Til den sidste Gruppe hører 2 danske Slægter. Familien dannes af 10 Slægter, der er udbredt over saa godt som hele Jorden, dog med Undtagelse af Austra- lien og største Delen af Sydamerika. 181 Oversigt over Slægterne. Skallen langstrakt ægformet, glinsende, gullig hornfarvet. Mundingen ægformet- pæreformet. Yderranden stump, ofte fortykket. 1. Cochlicopa. Skallen tenformet— naaleformet, glasklar (den bliver dog hurtig mælkehvid efter Dyrets Død). Mundingen meget smal og høj; Yderranden tynd og skarp Cæcilioides. 1. Cochlicopa (Férussac) Risso. (Zua Leach). Skallen langstrakt ægformet, glat og glinsende, med 5 — 7 lidt hvælvede Vindinger. Mundingen lille, ægformet — pæ- reformet, uden Tæn- der; Yderranden stump, indvendig no- get fortykket. Navle mangler. — Radula (Fig. 151) med én — trespidsede, smalle Centraltænder, der er meget mindre end Sidetænderne; disse er tospidsede. Rand- tænderne derimod flerspidsede, kamfor- mede. Kønsorganer- p.^ ^^^ Kønsorganer af Cochlicopa ne (af C. lubrica, Fig. lubrica. d Stykke af Lungehulens Gulv (Diaphragma), dh hermafroditisk Køns- gang, e Epiphallus, fl Flagellum, k Kønskirtel, ov fri Æggeleder, p Penis, ra Kønsatriets Retraktormuskel, rec Sædgemme, rs dettes Stilk, rp Penis- retraktor, sp.o Spermovidukt, u Ud- posning paa Sædgemmets Stilk, vd Sæd- leder, æ Æggehvidekirtel. 152): Penis er meget langstrakt, tynd og cy- lindrisk. Inden Sæd- lederen udmunder i Penis tæt ved Penis- 182 retraktoren, er den paa en længere Strækning stæijkt udvidet og sløj fe formet sammenbøjet, dan- nende en Epiphallus. Et langt, tyndt, i Spidsen opsvulmet Vedhæng munder i Penis et lille Stykke nedenfor Retraktorfæstet. Den frie Æggeleder er lang; paa Midten af den indmunder Sædgemmet, der er stort, kølleformet og langstilket; fra Stilken ud- gaar et rørformet Vedhæng, der ligger tæt op til og delvis er indlejret i Spermovidukten. Til denne Slægt hører kun 4 Arter fra Europa, Asien, Nordafrika og Nordamerika. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. C. lubrica Muller. (Bulimus subcylindricus Linné) (Fig. 153). Dyret temmelig tykt og bredt, bagtil langsomt afsmalnet, sorteblaat eller skifergraat med lysere Sider. tFodsaalen lysegraa. — Skallen aflang ægformet, • med but Spir, gullig hornfarvet, glat, glinsende og halvgennemsigtig. Vindingernes Antal S^/a —6; de er noget hvælvede og adskilte ved en temmelig dyb Søm. Tilvækststriberne meget utydelige. Mundingen ægformet— pæreformet, ved Basis noget rendeformet, oventil spidst ud- pig 153 løbende. Mundrandens Yderside but, indvendig Cochlico- fortykket med en rødlig Kalkbelægning (Læbe), pa lubrica, Akseranden svagt snoet. En svag Cailus tværs over næstsidste Vinding forbinder de to Ender af Mundranden. Længde 6 mm. Bredde 2^k mm. Skallen varierer en Del i Størrelse og Form, hvilket har givet Anledning, til at man har opstillet talrige Varie- teter og Former. Her i Landet findes sikkert følgende: 1. viridula Jeffreys. Skallen glasklar eller grønlig, mindre og mere slank. 2. fusca Moquin-Tandon. Skallen brun, mere eller mindre mørk. 3. ovåta Jeffreys. Skallen n>eget mindre end Hoved- formen og oval; Spiret kortere. 183 4. minima Siemaschko (exigua (Menke) Moquin-Tan- don). Skallen slankere og mere cylindrisk end Hovedfor- men, med 5— 5^/-2 Vindinger. Desuden er Skallen tyndere, mere gennemsigtig og mindre (3,5 mm lang og 1,5 mm bred). 5. nilssoni Malm. Skallen svagt hvidlig-hornfarvet, næsten glasklar og omtrent cylindrisk; 5 Vindinger. Længde 5 mm, Bredde l^/e mm. 6. nitens (Kokeil) Gallenstein. Større end Hovedfor- men og med tykkere Skal, dybere Søm og mere hvælvede Vindinger. Mørk hornfarvet eller kastaniebrun; Glansen meget stærk. Længde 7—8 mm. Bredde 3 mm. Arten findes meget almindelig her i Landet (Sjælland, Bornholm, Møen, Falster, Fyn, Øst- og Midtjylland, Thy og Vendsyssel), dels i Skove, dels paa Enge, ved Aa- og Søbredder eller i Haver. Den holder meget af at sidde paa Sten og Mure, et Stykke fra Jorden. Dyret er ikke videre livligt. Det synes i al Fald delvis at tage dyrisk Føde (andre Snegle). — - De smaa Former lever hoved- sagelig paa tørre Lokaliteter, de større paa fugtige. For- men minima angives fra Ermelundskrattet (Sjælland) og fra Bornholm, viridula fra Jægerspris. Ogsaa de andre anførte Former findes her i Landet, men deres Udbredelse er daarlig kendt; saaledes angiver Mørch Formerne 5 og 6 her fra Landet, men uden Lokalitet. Subfossil kendes den fra talrige Moser paa Sjælland og Bornholm, fra Køkkenmøddinger (Ærtebølle, Meilgaard), fra en Støvaflej- ring ved Øxnebjerg og fra Kildekalk. 2. Cæcilioides Herrmannsen. (Cæcilianélla Bourguignat, Acicula Risso, Cionélla Jeffreys p. p.). Skallen lille, tynd og skrøbelig, næsten naale- formet, med smalt, snævert Spir og stump Spids; Skalaksen for neden svagt afstudset. Mundingen smal, langstrakt, med skarp Mundrand. — Dyret mangler Øjne. De øvre, store Følere („Øjestil- kene") er kun meget svagt opsvulmede i Spidsen. Paa Øjnenes Plads findes en svag grubeformet Indsænkning. De nedre Følere er smaa. Kæben er gullig, svagt bøjet og fint stribet, sammensat af 184 smalle Lameller. Ligesom hos foregaaende Slægt er Gentraltænderne betydelig mindre end Sidetæn- derne. Der kendes omtrent en Snes Arter af denne Slægt; de hører hjemme i Europa, Algier, Indien, paa Madeira, Kuba og Jamaica. Alle fører de en meget skjult Tilvæ- relse, ofte gemt i Jorden. Her i Landet findes kun 1 Art. 1. C. acicula Miiller (Acicula hyalina Bielz). Naale- sneglen (Fig. 154). — Dyret langstrakt, halvgennemsigtigt, mælkehvidt til svovlgult eller endog orangefarvet. Hud- vorterne smaa og aflange. Langs Midten af Nak- ken en fin Liste. Følerne valseformede, de nedre kun lidet fremtrædende. Foden sammentrykt, bagtil smal og spids. — Skallen glat, glinsende, gennemsigtig og glasklar, men bliver efter Dyrets Død hurtig mat og til Slut mælkehvid,, hvis den Cæcilio- "isættes for Luftens og Regnvandets Paavirk- ides ning. Formen er smal tenformet- eller snarere acicula, kølleformet- cylindrisk; Spiret stumpt. Vindin- ^* gernes Antal 6—7; de er kun lidet konvekse og tiltager ret hurtig i Størrelse, saa at den sidste ind- tager over en Tredjedel af Skallængden. Sømmen lidet dyb, kantet ;med et Sømbaand. Mundingen smal lancet- formet — aflang pæreformet, opadtil meget spids. Mund- randen skarp og lige. Yderranden svagt buet, Akseranden kort, buet og lagt tilbage hen over Aksen, der forneden er brat afskaaren. En fin Cailus forbinder Skalmundens Akse- og Yderrand. Navlen mangler eller er kun svagt antydet. Længde 5 mm. Bredde VU~Vh mm. Det er sjælden, at man finder denne Snegl levende, thi den fører en meget skjult Tilværelse, idet den, særlig i den varme Aarstid, opholder sig nede i Jorden (ofte 6— 12 Tommer under Jordoverfladen) paa eller ved Planternes Rødder. Den er endog funden i P/2— 2 Fods Dybde. Kun naar der kommer heftige og vedvarende Regnskyl, tvinges den til at komme op af Jorden og kan da findes under Sten og Bræddestykker. Sent om Efteraaret og om Vinteren, naar Tøsneen væder Jorden, skal den derimod ligesom Vitrina pellucida være mere livlig og endog 185 komme frem paa Jordoverfladen, saa at den er nem- mere at finde. Naar den træffes saa langt nede i Jorden, beror det sikkert paa, at den følger Regnormegangene og saaledes nemt kommer dybt ned uden stor Anstrengelse; i Sammenhæng med dette staar sikkert ogsaa den Om- stændighed, at den hyppig findes i Muldvarpeskud. Det er dog som Regel døde Dyr, man faar paa denne Maade, thi de skal ikke kunne klare sig ret længe oppe i den tørre Luft. Hyppig findes den ogsaa paa Løgvæksternes under- jordiske Dele. Om denne Snegl tager dyrisk Føde eller kun Planteføde, vides ikke med Sikkerhed, det sidste er det sandsynligste. Den skal lægge ret store Æg. Her i Landet kendes den fra Holsteinborg, Rude og Fuirendal paa Sydsjælland, Roskilde, fra Haver i Kjøbenhavn, Gla- cierne. Grønningen samt Voldene omkring Kjøbenhavn. Desuden er den taget paa Falster i en leret Skrænt vest for Stubbekjøbing samt under Sten ved en Bæk bag Jarls- minde og i Marselisborg Skov (Aarhus) og ved Viborg. Næsten alle de her fra Landet stammende Eksemplarer er taget døde. Som subfossil angives 2 Ekspl. fra Kilde- kalken ved Maglekilde (Roskilde); da disse imidlertid er velbevarede, ikke forvitrede og næsten glasklare, er der stor Sandsynlighed for, at de ikke tilhører Kalktuffen, men kun har søgt Skjul i dennes Hulheder. 10. Fam. Succineidae. Udseendet af de Slægter, der danner denne Familie, er meget variabelt, idet der findes Over- gange fra Former med en indre, i en Skallomme liggende, flad Skal, omtrent som hos Limax, til Former med en ydre, spiralsnoet Skal, hvori Dyret kan trække sig ind. Hos de Slægter, der har en ydre Skal, er den højresnoet, oval — ægfor- met, dannet af faa, hurtig tiltagende Vindinger, tynd og skrøbelig, mere eller mindre gennemsigtig, med meget stor, oval — ægformet Munding, hvis Mundrand er enkel, lige og skarp. Spiret er me- get lille; Navlen mangler. — Dyret har enten meget smaa nedre Følere eller ingen. Aandehul- 186 let ligger midt paa højre Kapperand. Kæben er elasmognath (se S. 17). Radula (Fig. 159) har tre- spidsede Centraltænder, tre — femspidsede Sidetæn- der og flerspidsede Randtænder. Ligesom hos Basommatophorerne er der en Tendens til en Spaltning af Spermovidukten i en hanlig og en hunlig Del, ligeledes munder (hos Succinea, Fig. 155) den hanlige og den hunlige Del af Kønsvej- ene ikke i et fælles Kønsatrie, men hver for sig, et Forhold, der ligeledes minder om Basommato- phorerne. Til denne Familie henregnes 5 ( — 7) Slægter; her i Landet er kun den ene repræsenteret. 1. Succinea Draparnaud (Ravsnegle). Skallen tynd, gennemsigtig, ægformet — oval, dannet af 3 — 4 Vindinger, der tiltager meget hur- tig i Størrelse, saaledes at sidste Vinding udgør langt den overvejende Del af Skallen, medens Spi- ret er lille. Navle mangler. Mundingen er meget stor og vid, ægformet. Mundvæggen og Akseran- den ligger omtrent i hinandens Forlængelse, saa- ledes at de tilsammen danner en svag Bue. Yder- randen er enkel, skarp og ikke tilbagebøjet. Paa Mundvæggen findes undertiden en ganske tynd, perlemorglinsende Cailus. — Dyret er tykt og kort og kan næppe helt skjule sig i Skallen. Foden er stor og kødfuld. Øjestilkene er i den nederste Del fortykkede og lidt affladede, for oven med en ægformet — kugleformet Knap, hvori Øjet ligger; de nedre Følere smaa, cylin- 187 driske. Kønsaabningerne ligger lige hag højre Øjestilk. Kæhen (Fig. 13, 158, 163, 164) viser sig ret forskellig hos de forskellige Arter; fælles for dem alle er dog det vingeformede bageste Ved- hæng (Ganepladen). Selve Kæbepladen kan enten være glat og forsynet med et Fremspring midt paa den skærende Rand, omtrent som paa den oxygnathe Kæbe, eller ribbet; p ^^d ofte findes 3—5 kraftige Rib- ber, der for neden springer rp. tandagtig frem, omtrent som reci paa den odontognathe Kæbe. ^^ (rChr>- ov Radula har ejendommelige Ba- salplader paa Sidetænderne og w ^-.-^ sp.o de indre Randtænder, idet den bageste Del kun er udviklet vs ^^:_^ ^ udadtil (se Fig. 159); paa de dh ydre Randtænder er Basalpia- ^,,., derne oftest lange og smalle. Centraltænderne trespidsede, ^'^^^^f^^^' '^^^"^ Sidetænderne to — trespidsede Moquin-Tandon). Betyd- /j • j o -j 1 ^ i-^\ ningen af Bogstaverne (den indre Spids kan gaa tabt), ^^^ j pjg, 152, desuden Randtænderne savformede, ^s Sædblære. fire — seksspidsede. Kønsorganerne (Fig. 155): Den hermafroditiske Kønsgang oftest sort, snoet, paa Midten meget tyk og opsvulmet, forneden med 1 — 2 Sædblærer. Den hanlige Side af Spermovi- dukten skarpt sondret fra den hunlige og forsynet med en stor Mængde Kirtler (Prostata). Sædlede- ren lang; Penis tyk, kort kølleformet eller pære- formet og stilket; tæt ved Indmundingsstedet for 188 Sædlederen udgaar en Retraktor, der er enkelt eller delt i 2 — 3 Grene. Den hunlige Del af Spermovidukten er stærkt poset-foldet; fra Mid- ten af den frie Æggeleder udgaar et langstilket Sædgemme; oven for dettes Indmunding i Ægge- lederen er denne undertiden sækformet udvidet. Der er intet fælles Kønsatrie. Den nederste Del af den frie Æggeleder (Vagina) udmunder lige over Penis i en lille skaalformet Hudindsænkning. Alle Vedhæng paa Penis og den frie Æggeleder synes at mangle. Nyren ligger paa tværs i den bageste Del af Lungehulen, dens Udførselsgang udgaar fra Bagsiden, ikke som hos de fleste andre Lunge- snegle fra Forenden af Nyren. Æggene har ingen fast, hvid Kalkskal som hos de fleste andre Stylommatophorer, men kun et fint, tyndt Hylster; de sammenholdes af en klar Slim og afsættes i aflange Klumper paa Plantedele langs Vandkanten, ja Moquin-Tandon angiver endog at have set dem udvikle sig under Vand. Det er Dyr, der elsker Fugtighed; naar det bliver dem for tørt, danner de et papirtyndt Laag, som er lidet gennemsigtigt. De kan svømme i Overfladen af Vandet med Rygsiden nedad, men de opholder sig dog ikke gerne ret længe i Vandet. Enkelte Arter holder til paa ret tørre Steder f. Eks. S. oblonga og S. arenaria. De er Planteædere. Af denne Slægt findes talrige Arter (over 200) spredte over hele Jordkloden; vi har her i Landet 3, maaske 4 Arter, der henføres til de 3 Underslægter: Neritostoma Klein, Amphibina Hartmann og Lucéna Oken. 189 Oversigt over Arterne. Spiret kort, kun udgørende en lille Del af Skal- len; de 3— 3'/2 Vindinger svagt hvælvede; Sømmen af ringe Dybde. Mundingen udgør Spiret længere, næsten taarnformet; Antallet af Vindinger oftest 3^/2—4; Sømmen dyb. Mun- dingen indtager kun Halvdelen af Skallængden. 3. 2. Skallen aflang oval; de 3—3^2 Vindinger er stærkt konvekse, sidste Vinding bred og noget oppustet. Mundingen bred ægformet, indta- gende ^Is af Skallængden. Mundvæggen og Akseranden danner oftest en tydelig stump Vinkel. Kæbens skærende Rand med 1 større Midttand og 2 (—4) mindre Sidetænder. Dyret som Regel graagult sjældnere mørkt farvet. 1. S. putris. Skallen mere langstrakt; Vindingernes Antal 3, den sidste ikke oppustet, smallere end hos foregaaende, næstsidste Vinding stærkt hvæl- vet og fremstaaende. Mundingen langstrakt ægformet, indtagende omtrent ^l4 af Skallæng- den; Mundvæg og Akserand løber jævnt over i hinanden. Kæbens skærende Rand kun med Midttanden. Dyret sædvanlig mørkt farvet, oftest næsten sort 2. S. pfeifferi. 3. Skallen langstrakt ægformet, tynd og skrøbelig, graalig, straagul eller grønlig horngul. Mun- dingen smal ægformet. Dyret gulligt eller graaligt 3. S. o b 1 6 n g a. Skallen mere langstrakt, tykvægget, rødlig eller brunlig ravfarvet. Mundingen oval. Dyret mørkebrunt med sorte Punkter eller omtrent helt sort 4. S. arenåria. 1. S. (Neritostoma) putris Linné (S. amphibia Dra- parnaud). Den almindelige Ravsnegl. (Fig. 156). Dyret tykt, lyst graagult, sjældnere mørkegraat, blaagraat eller sort, med 2 mørke Striber fra Øjestilkene og hen over Nakken. Kæben (Fig. 158) har 3 ( — 5) brede Lister, der for neden springer tandagtig frem. Radula se Fig. 159. — Skallen aflang oval— ægformet, fra bleg graagul til voksgul og rødgul, stærkt fedt- glinsende, omtrent gennemsigtig, med tydelige, ret fjærnt staaende Tilvækststriber -med talrige fine Mellemstriber. Vindingernes Antal 3—3^/4; disse tiltager rfleget hurtig i 190 Størrelse; de øvre smaa, svagt konvekse, den sidste meget stor, oppustet. Sømmen af meget ringe Dybde, fortiljved Fig. 156. Fig. 157. Fig. 156. Succinea putris. Fig. 157. Var. gigantea. Ganske lidt forstørret. Mundingen stærkt nedstigende. Mundingen bred, ægfor- met, indtagende ^is af Skallængden. Mundvæggen dan- ner en meget stump Vinkel med den svagt buede|Akse- rand. Yderranden skarp og ikke tilbagebøjet eller fortykket. Ganevæggen svagt perlemor- glinsende. Længde 15—22 mm, Bredde 9— 12 mm; Mundingens Højde 10— 14 mm. Arten varierer overordentlig stærkt, saa stærkt, at hvert Land, ja hvert større Land- omraade næsten har sine egne Former, hvor- for der er opstillet en stor Mængde Former og Varieteter. Der er her i Landet indsam- let forholdsvis lidt af Succinea, derfor vil der eftertal Sandsynlighed kunne findes endnu flere Former end' de nedenfor anførte: Fig. 158. Kæ- be af S. putris, X81/2. 012 14 17 24 Fig. 159. Tænder fra Radula af S. putris, X 450. 1. gigantea Baudon. (Fig. 1^7). Skallen ravfarvet eller bleg, mere l^gstrakt og med længere og mere lige og spidst Spir end hos Hovedformen; sidste Vinding under 191 Sømmen svagt indadbuet; Overfladen stærkt stribet, særlig lige ved Sømmen. Mundingen pæreformet, mere tilspid- set oventil, bredere og afrundet nedadtil. Længde 19 — 22 mm, Bredde 11 — 12 mm. — Damhussøen, Fursøen, Vordingborg. 2. limnoidea Picard. Skallen stor, forholdsvis tyk- vægget, smallere end Typen. Vindingerne 4; de er noget affladede og rynket— stribede, den sidste lidt indsnøret under Sømmen. Mundingen ikke saa stor, mere spids oventil og skudt længere ud til højre Side end hos de andre Former. Længde 23—27 mm. Bredde 11—12 mm. Sjælland (Basnæs), Møens Klint, Bornholm (Stammershalde). 3. triånfracta Da Costa. Skallen kort og bred, oval, glat, graagul, med kort, stumpt Spir. Vindingerne 3^/2—4, konvekse; Sømmen dyb. Mundingen bred ægformet; Akse- randen stærkt indadbuet og forsynet med en hvid Kalk- belægning (Cailus), der oventil kan ende i en fremragende Fold. Længde 15—16 mm. Bredde 9—10 mm; Mundin- gens Længde 11 mm. Bredden 6 mm. Sjælland (Holstein- borg) og Bornholm (flere Steder). 4. subglobosa Pascal. Skallen bleggul, tynd, gennem- sigtig, stærkt oppustet; Spiret lille, kegleformet— knude- formet og næppe fremspringende. Mundingen bred, af- rundet elliptisk; Akseranden paa Midten konkav. Længde 16 — 17 mm. Bredde 10 mm.. Sjælland (Fursøen, Dyreha- ven), Møen (Liselund). 5. drouétia Moquin-Tandon. Ligner foregaaende, men er smallere. Skallen er derfor omtrent oval, tynd, gennemsigtig, bleggul, med meget fine Striber. Spiret er noget længere og Vindingerne mindre konvekse end hos subglobosa. Mundingen oval. Længde 17 mm. Bredde 9^2 mm. Sjælland (Lersøen, Ringsted, Fuirendal). 6. radiåta C. G. Westerlund. Skallen ravfarvet, med afvekslende røde og hvide Tværstriber; Spiret blegt rosa- farvet, spidst, kortere end Halvdelen af Mundingen. Vin- dingerne 4, den næstsidste hvælvet; Sømmen fortil lang- somt, men dybt nedstigende; Aksebelægningen tydelig, hvid. Længde 14—19 mm. Bredde 8— lO^/a mm. Sjælland (Lersøen), Fyn (Lysemose), Lolland (Frejlev). 7. temporålis Westerlund. Skallen langstrakt ægfor- met, meget tynd, fint stribet, bleg gulgrøn, indvendig perlemorglinsende; Vindingerne 4, den sidste noget affla- det under Sømmen; denne er meget fin, fortil omtrent horizontalt forløbende. Længde 16^/2 mm. Bredde 10 mm; Mundingens Længde 12 mm, dens Bredde 8 mm. Kjøge (Billesborg Skov). 8. ferussina Moquin-Tandon. Skallen lille og kort, 192 aflang kegleformet, svagt konveks, tyndvægget, oftest mat, sjælden svagt glinsende, bleggul. De første Vindinger smaa, skæve, ofte hvidlige. Mundingen pæreformet, spids oventil, afrundet nedadtil. Længde 9—10 mm. Bredde 5^/2 mm; Mundingens Højde 6^/2—7 mm. Bredde 4 mm. Fursøen. Denne Snegl findes altid i Nærheden af Vand, paa Siv, bredbladede Græsser, Iris og lignende eller paa Sten. Naar det bliver tørt, trækker den nedefter og kryber paa den fugtige Dyndbund, ja graver sig undertiden ned i Dyndet eller gemmer sig under de der liggende Plante- rester. Om Vinteren skjuler den sig paa lignende Maade og lukker for Skallen med et ganske papirtyndt Laag. — Udviklingen foregaar efter al Sandsynlighed paa samme Maade hos os som i Mellemeuropa: Dyrene parrer sig 2 Gange om Aaret, sent om Foraaret (Maj) og hen paa Efter- sommeren (August). De kuglerunde, gullige og omtrent gennemsigtige Æg lægges i Huller i fugtig jord i geléagtige Klumper paa et halvt hundrede Stykker. Udklækningen tager 15—19 Dage. Foraarskuldet naar allerede ^/4 af de fuldvoksnes Størrelse, parrer sig og lægger Æg samme Efteraar. Efteraarskuldet parrer sig næste Foraar dels indbyrdes, dels med de langt større Eksemplarer fra det foregaaende Aars Foraarskuld. De sidstnævnte vokser kun langson\t, de førstnævnte derimod rask, saaledes at de begge i August Maaned er næsten lige store og om- trent har den normale Størrelse; i det tredje Aar vokser de kun meget lidt. Levetiden synes at være 3 — 4 Aar. Undertiden finder man i denne Snegleart en Snylter, nemlig den ejendommelige Ammeform (Leucochloridium paradoxum Carus) til en Ikte, hvis kønnede Generation (Distomum (Urogonimus) macrostomum Rudolphi) lever i Fugles, særlig Sangfugles Kloak. Ammeformen danner i Sneglens Lever og hermafroditiske Kønskirtel et fint gre- net, hvidligt Netværk, hvorfra udgaar tykkere, i Spidsen kølleformet eller cylinderformet opsvulmede Grene (Kim- sække); de største af disse, der indeholder talrige Ikte- larver (Iktekim), søger ud i Sneglens Øjestilke, hvis Hud de udspiler, saaledes at man let ser de smukt grønlig eller gullig farvede Snyltere igennem den. Snart har Sneglen kun Snylter i den ene, snart i begge Øjestilke, ja der kan endog findes 2 i samme Øjestilk. Disse cylin- driske Legemer bevæger sig stødvis frem og tilbage i Sneglens Øjestilke. Til Slut revner Øjestilkens tynde Hud, Snylteren falder ud, og da den ligner visse Flue- larver, vækker den let Sangfugles Opmærksomhed og bliver ædt af dem; efter nogen Tids Forløb kan en ny Kimsæk indtage den gamle Plads. I Fuglenes Tarmkanal udvikler Larverne sig og bliver kønsmodne. Sneglen faar 193 Snylteren i sig ved at æde Blade, hvorpaa Fugle-Ekskre- menter, der indeholder Ikteæg, er udtømt. Ravsneglen synes at have en vid Udbredelse; den findes formodentlig i hele Landet. Subfossil kendes den fra Flængmose (Karrebæk, Sydsjælland), den undersøiske Mose i Frihavnen, en Mose paa Anholt, en Støvaflejring ved Øxnebjerg samt flere Steder fra Kildekalk (Var. trian- fracta fra Nørlund). 2. S. ( A m p h i b 1 n a ) p f el f f e r i Rossmåssler. (Fig. 160). Dyret mørkt, næsten sort, sjældnere mørkegraat. Kæben ^6V4mm, Mundingen 6^/4x5 mm. 200 P d- rp- vd 9 enkel, hornagtig, lidet krummet, ofte med trævlet Struktur, men uden fremspringende Lister og Tæn- der. Radula har omtrent lige og parallele Tandræk- ker med smaa, smalle, én — trespidsede Centraltænder og trespidsede Sidetænder, hvor dog Inder- og Yderspids er lidet fremtrædende; Randtænderne brede, men korte, savformede, med 2 — 3 omtrent lige store Spidser. Kønsorganerne (Fig. 167) mangler hos alle Basommatophorer et fæl- les Kønsatrie; Penis er køllefor- met, med en kraftig Retraktor- sp-o muskel fæstet til den tykke Ende. Sædlederen løber et Stykke i Kropmuskulaturen paa højre Side; den frie Æggeleder som Regel kort, med et langstilket Sædgem- me. Den hanlige Kønsaabning findes paa Snuden, foran højre Føler, den hunlige Kønsaabning stavernes Betydning længere tilbage ved Grunden af udTn'c? cfén hanlige, Halsen, ikke langt fra Fodranden. 9 den hunlige Køns- Familien omfatter c. 15 Slægter, aabning. hvoraf Størsteparten hører hjemme i Troperne. Nogle lever ved fersk Vand, andre paa Strandbredderne, hvor de overskylles af Brak- eller Saltvand ved Flodtid, atter andre paa Land i fugtig Skovbund, en enkelt Slægt er Huleboer. Her i Landet findes 2 nulevende Slægter. Oversigt over Slægterne. 1. Skallen lille, ikke over 3 mm lang; Mundingen ægformet. Mundvæggen med kun 1 Tand, Skallen uden Haar L Carychium. Skallen større, over 3 mm, ofte besat med Haar. Mundingen ganske smal, langstrakt — oval. Mundvæggen med (1) 2—5 Tænder 2. Alexia. dh Fig. 167. Kønsorga- ner af Carychium minimum (efter Mo- quin-Tandon). Bog 201 1. Cartjchium Muller. Skallen klar eller gullig hvid, lille (173 — 3 mm lang), meget langstrakt ægformet, med stumpt Spir. Vindingerne 5 — 6, langsomt tiltagende, den sidste stor, næsten opblæst. Mundingen langstrakt æg- formet, med tilbagebøjet, indvendig fortykket Mund- søm og oftest 3 Tænder, 1 paa Aksen, 1 paa Mundvæggen og 1 paa Yderranden. Aksen svagt snoet; en ganske svag Navlefure findes. — Dyret har kølleformede eller kegleformet - cy- lindriske Følere. Øjnene sidder bagved disse ved Grunden. Hovedet er fortil trukket ud til en kort tolappet Snude; ^ — ^ Foden (Fig. 168) fortil tolappet og uden Tværfure. Kæben (Fig. 168 nederst) er Hovedet enkelt bygget, lidet krummet. Kønsorga- ogdenfor- ^ ^^ ' ^ reste Del nerne se Fig. 167. af Foden Der angives 18 Arter af denne Slægt; flere ^^"^t K^" af disse er dog sikkert kun at betragte som ^^" afCa- Varieteter; de er hovedsagelig fra den palæark- rychium tiske Region og Nordamerika. Her i Landet minimum findes kun 1 Art. (efter Mo- 1. C. minimum Muller. (Fig. 169). Dyret ^"d"oJ.^"" hvidligt eller svagt gulligt, omtrent gennemsig- tigt, lille, aflangt, fortil stærkt tolappet, bagtil afrundet. Følerne korte, kegleformede, forneden bredere end for- oven, paa Spidsen afrundede, men ikke opsvulmede. Snu- den trekantet. Mundlapperne meget store. — Skallen lang- strakt ægformet, næsten taarnformet, glasklar med hvid- ligt eller svagt gulligt Skær, glinsende, fint, tæt og regel- mæssig stribet. Vindingerne 5, hvælvede, adskilte af en ret dyb Søm, der er forsynet med Sømbaand. Mundingen ægformet, med tilbagebøjet, ikke sammenhængende Mund- rand, der indvendig har en tydelig Læbe. Yderranden 202 Fig. 169. Fig. 170. Pig. 169. Carychium minimum, Fig. 170. Var. inflatum, XII. med en svag Indbugtning og inden for denne forsynet med en knudeformet Tand. Paa Aksen for neden findes en kort, paa Mundvæggen en meget høj og lang Lamel; denne løber en hel Omgang rundt, følgende Sammenstødsstedet mellem Aksen og Mundvæggen. Den alminde- lige Størrelse er: Længde 1,8— 2 mm, Bredde 0,9 — 0,95 mm; dog findes der ogsaa Dværgformer paa 1,6— l,7mm's Længde og 0,75—0,8 mm's Bredde. Desuden er der her fra Landet kendt to afvigende Former: 1. elongåtum Baldwin. Skallen med meget slankt, taarnformet Spir. Vindingernes Antal 5^/2. Mundingen mindre og smallere end hos Hovedformen. Længde 2,i mm, Bredde 0,85 mm. Subfossil i Kildekalk fra Bornholm (Milthers). 2. inflatum Hartmann (ventricosior Mørch). (Fig. 170). Skallen ægformet, oppustet, med kort kegleformet Spir, stærkt tilbagebøjet Mundrand og meget kraftig fremstaa- ende Læbe. Længde 1,75 mm, Bredde godt 1 mm. Brønds- højholm (Sjælland), Grejsdalen. Det er en af vore almindeligste Snegle i Skovene. Naar Bunden i disse ikke er alt for tør, forekommer den der talrig i det nederste Lag af det visne Løv; i Regnvejr kommer den ogsaa op paa Overfladen; men desuden fin- des den paa andre fugtige Lokaliteter, paa Enge, i Haver, langs Vandløb, altid skjult under Bræddestykker, Sten eller deslige. Naar det bliver tørt, gaar den ofte ned i Jorden langs Planterødderne og gennem Regnormegange. Det er et langsomt og trægt Dyr; naar den kryber, bærer den Huset næsten horizontalt. Den lever udelukkende af Planteføde; det synes dog kun at være døde, fugtige og halvforraadnede Plantedele, den æder. De kugleformede, ravfarvede Æg, der har en ganske tynd, hindeagtig Skal, lægges i Hobe nær ved Vandet eller i al Fald paa fugtige Steder; de fæstes ved en æggehvideagtig Masse til faste Genstande. Arten er funden paa Sjælland, Bornholm, Falster, Fyn, i Øst- og Midtjylland; den er sandsynligvis udbredt over hele Landet. Subfossil kendes den fra Fersk- vandskalken i den undersøiske Mose i Frihavnen og i en Mose (ved Nexø) paa Bornholm, fra Affaldsdyngen ved Ærtebølle samt fra Kildekalk (Sjælland, Bornholm, Fyn, Jylland). 203 2. Alexia Leach (Gray). Skallen kort tenformet— langstrakt ægformet, med temmelig spidst, kegleformet Spir og afrun- det Basis. Mundingen langstrakt oval — elliptisk; Aksen med en skævt nedadstigende Lamel, Mund- væggen med (1) 2—5 Folder. Mundranden lige og ofte ganske svagt udvidet; Yderranden fortykket indvendig, uden eller med Tænder. Dyret har cy- lindriske Følere, der er noget udvidede tæt ved deres Spids; denne er pigmenteret. Foden lang- strakt, stump fortil og bagtil, uden Tværfure. Kæ- ben rødlig gul, svagt buet, med næsten udviskede, lodrette Striber; Enderne svagt tilspidsede. Til Slægten henføres c. 25 Arter fra Europa, Algier, Madeira, Amerika og Australien. Her i Landet kun 1 Art. 1. A. myosotis Draparnaud. (Fig. 171). Dyret paa Rygsiden sort med et grønligt Skær, blegt skifergraat paa Undersiden. Kappen rødlig. Følerne korte, tværfurede. — Skallen gullig — brunlig hornfarvet, svagt glinsende, kort tenformet med afrundet Basis og kegleformet, spidst Spir. Vindingernes An- tal 7'/2, de første P/2 (Embryonalvindingerne) fremstaaende, glasagtige, hvidlige, uden Struk- tur, de følgende 2 med 5—6 Spiralrækker af smaa fine Knuder (Haar) og desuden længde- stribede (parallel med Aksen), de øvrige med lig- Fig- ^71. nende, men kraftigere, lige eller svagt bølgede myosods Længdestriber; under Sømmen findes selv paa x 3. fuldt udviklede Skaller en Række brune, korte og flade, trekantede Haar. Sømmen lav, med skarpt afsat, kreneleret Sømbaand. Mundingen ganske smal, æg- pæreformet, nedadtil afrundet, foroven spidst udløbende. Mundranden indvendig kun lidet fortykket og kun forneden tilbagebøjet. En ganske svag Kalkbelægning (Cailus) for- binder de to Mundrande. Paa Aksen findes en skraat 204 nedad og udad løbende Lamel, paa Mundvæggen 2 Lamel- ler, af hvilke den nedre er størst; den øvre er undertiden ganske lille og kan en sjælden Gang helt forsvinde, mangler blandt andet ganske hos ikke helt udvoksede Individer. Den fine, rendeformede Navle er som oftest ganske dækket af den tilbagebøjede Akserand. Højde 7— 7,5 mm. Bredde 3,2—3,4 mm. En Del Eksemplarer af denne Art er taget i 1903 af H. Lynge paa Stranden ved Bjørnemose øst for Svend- borg under raadden Tang. Arten findes paa Tang, Sten og Bræddestykker langs Middelhavets, Frankrigs og Eng- lands Kyster. Dyret skal være livligt i sine Bevægelser; naar det kryber, skal det benytte Snuden til at gribe fat med ligesom Ericia (Cyclostomus) elegans. Ved Frankrigs Kyst er Æglægningen iagttaget: Dyrene lægger i Maanederne Juni— September 12—30 Æg, der er kuglerunde (0,66 mm i Diameter), gennemsigtige og gullige; de forenes til smaa Klumper og fæstes til forskellige Genstande. Udklæk- ningen tager 14 — 16 Dage. Ungerne er fuldt udviklede ved Slutningen af det følgende Aar*). Prosobrånchia (se S. 6 og 23). Operculåta terréstria, Neurobrånchia. (Laagbærende Landsnegle, Netgælle-Snegle). Under dette Navn har man udskilt en Gruppe Landsnegle, der ligesom Lungesneglene aander ved Lunger af lignende Bygning som hos disse, men som i Modsætning til disse paa Bag- og Ryg- siden af Foden bærer et spiralsnoet Laag, hvor- med de kan lukke for Skalmundingen; dette kan være hornagtigt, kalkagtigt eller begge Dele. I de fleste andre Bygningstræk stemmer de dog ganske •) Leuconia (Conovulus) bidentåta Montagu var. alba Turton. — Ligner A. myosotis, men er hvid, slankere og mindre (3,6 x 1,6 mm). Mundingen meget smal, dens Længde Vt af Skalhøjden; kun 1 Tand Eaa Mundvæggen. Foden med Tværfure. — En Snes Skaller af denne er i Landet uddøde Form er taget i en Strandvold (fra Tapestiden) mellem Hundstrup og Kjølbygaard af V. Nordmann. 205 overens med de i Havet (sjælden i Ferskvand) levende Forgællesnegle ; de har saaledes en Radula med faa Tænder i hver Tværrække, er strepto- neure og særkønnede. Parringslemmet (Penis) er ikke indkrængeligt. Faa Hovedet findes kun 1 Par Følere, der er sammentrækkelige, men de kan ikke krænges ind. Vi har her i Landet 3 Slægter hørende til 3 forskellige Familier (se Side 23). 12. Fam. Cyclostomatidae. Skallen konisk-ægformet, oval-taarnformet eller nedtrykt, med mere eller mindre cylindriske Vin- dinger. Mundingen oval — cirkelformet, oventil med et fremspringende Hjørne. Mundranden en- kel, sammenhængende, lige eller noget tilbage- bøjet. Laaget dannet af Skalsubstans, kalkagtigt, spiralsnoet. Vindingernes Antal 1— mange. Be- gyndelsespunktet (Nucleus) sjælden beliggende i Centrum, oftest excentrisk. — Dyret med et noget langstrakt Hoved, der forrest danner en lang, fortil paa Undersiden rendeformet Snude; Følerne om- trent cylindriske. Øjnene beliggende paa et svagt Fremspring udvendig paa Følernes nederste Del. Foden ved en dyb Længdefure delt i 2 Halvdele, der kan bevæges skiftevis og uafhængig af hin- anden. Kæbe mangler; Radula med 7 Tænder i hver Tværrække (tænioglos). Parringslemmet (Pe- nis) siddende paa Ryggen. Kappehulen med tynde, karførende Vægge. Hertil henføres 8 Slægter fra Europa, Sydvest-Asien, Indien, Afrika og Øerne i den vestlige Del af det indiske Ocean samt de kanariske Øer. Her i Landet findes kun 1 Slægt. 206 1. Ericia Moquin-Tandon. (Gyclostoma Draparnaud p. p., Cyclostomus Montfort). Skallen kugleformet-topformet til taarnformet, med lille, ofte fin, rendeformet Navle, stærkt hvælvede Vindinger uden Køl, men med fine Spi- ralribber og endnu svagere Striber vinkelret paa disse (Gitterskulptur). Mundingen oval — bred æg- formet, oventil med et fremspringende Hjørne; Mundranden sammenhængende, ikke tilbagebøjet. Laaget af samme Form som Mundingen, tykt, fladt, dannet af 3^2—5 Vindinger, med lidt excen- trisk Kerne (Nucleus). Den yderste Del af Laaget ^^ er af samme Substans ^/\\T\ ^^^ Skallen, den inder- ^ ste Del danner et horn- Fig. 172. En Tværrække fra Ra- agtigt eller bruskagtigt dula af Ericia^ degans (efter Qvertræk. Radula (Fig. 172) har i hver Tvær- række en kort Centraltand med 5 Spidser, paa hver Side af denne en længere Tand med 4 Spid- ser, udenfor hver af disse en stærkere krummet og smallere Tand ligeledes med 4, sjælden 5 Spidser, og yderst en trekantet Randtand, hvis frie Rand indadtil er grovere, udadtil finere savtakket. De hanlige Kønsorganer (Fig. 173) bestaar af en langstrakt, gul Sædkirtel, en lang, i sin øverste Del snoet Sædleder, der, et Stykke før den naar Par- ringslemmet, danner en pæreformet Udvidelse. Selve Parringslemmet er langstrakt, spidst og gen- nemboret af Sædlederen. — Ovariet (Fig. 174) er lille, simpelt rørformet eller med faa Blindsække, 207 rødligt eller gulligt farvet; Æggelederen først smal, derpaa jævnt udvidet, atter indsnævret og til Slut udmundende i en stor Kirtelsæk, der bestaar af en Kirtelmasse med stærkt indad springende Folder (Uterus) og en køllefor- met Del (Bursa copulatrix); for- neden paa den ene Side findes en spalteformet Aabning (Køns- aabningen). Til Slægten henregnes 12 Arter fra Kaukasus, Lilleasien, Syrien, Syd- europa og de kanariske Øer. Kun 1 Art overskrider Alperne, er udbredt over Mellemeuropa og naar op til Danmark. 1 . E. é 1 e g a n s Miiller (Cyclosto- mus élegans^ Muller). (Fig. 175, 176). Dyret skifergraat. Furerne mellem de smaa Hudvorter sorte. Hudvorterne selv meget fint lysegult, helt nede ved Fodranden hvidlig punkterede. Nakken, Hovedet, Følerne, men sær- lig Snuden lysere farvet, ofte skiden- gul med mørkere Tværfurer, saale- des at Snude og Følere synes led- lige Kønsorganer af Fig, 174. Fig. 173. Fig. 173 hanlige Køns- organer, Fig. 174 hun- delte. De sidstnævnte er cylindriske, mørkere i Spidsen; denne er afrun- det og ganske ubetydelig opsvulmet. Øjnene sidder ved Grunden og paa Ydersiden af Følerne paa et lidt frem- springende Parti. Ryggen bagtil bred og affladet for at yde Fæste for Laa- get. Fodens to symmetriske Halvdele er lysegraa, tykke, brede, valkagtige, afrundede fortil og bagtil ; de er adskilte ved en dyb Fure. Snuden lang og udstrækkelig, dens Ericia elegans (efter Garnault). t hanlige Kønskirtel, v Sædle- der, g Udvidelse paa denne, p Parringslem- met, o Æggestok, æ Æggeleder, s bursa co- pulatrix, u Uterus. 208 gans ; nat. Størrelse. Spids tragtformet, for neden med en kort Længdespalte. — Skallen konisk -ægformet, dannet af 4^k — 5 næsten cyOndriske, temmelig rask tiltagende Vindinger, der er adskilte ved en dyb Søm. De P/2— 2 Embryonalvindinger glatte, de øvrige gitterstribede ; de talrige fine Spiralstriber mest fremtrædende. Tværlinierne, der forbinder disse, svagere. Navlen ganske lille, spalte- eller rendeformet. Mundingen oval — bredt ægformet, foroven dannende en me- p. -_ get kort, omtrent retvinklet eller noget stump Ericia elé- Kant. Mundranden sammenhængende, løsnet fra næstsidste Vinding, ikke tilbagebøjet. Et Stykke inden for denne springer Skalsubstan- sen svagt, for oven i Hjørnet dog ret stærkt, valkagtig frem for at yde Støtte for Laaget. Dette er af samme Form som Mundingen, tæt sluttende, dannet af 3^/2 Vin- dinger. Det inderste Lag, Conchinsubstansen, springer frem i Randen, saaledes at der hele Vejen rundt mellem denne og Kalksubstansens Rand dan- nes en fin Rende; paa Indersiden, hvor Laaget er tykkest, og hvor Til- væksten sker, er den kalkagtige Del rendeformet udhulet, og den hornag- tige Del springer dér særlig langt frem. Tilvækststriberne fine, men tydelige. Laagets Farve hvidgraa. Skallens hvidlig— graalig, ofte dog med en mere eller mindre kraftig gullig Tone, undertiden ogsaa gullig- kødfarvet, rosenrød eller graaviolet, Fig- ^76. Ericia ele- med ener uden Baand; Spirets .ver- SaXr(eft:rsf:!: ste Del ofte anderledes farvet end roth). den øvrige Skal, helt hvid, rosenrød eller blaaviolet. Længde 14— 17 mm, Bredde 10— 11 1/2 mm. Her fra Landet kendes følgende Variationer: 1. albéscens Des Moulins. IjSkallen hvidlig uden Pletter og Baand. 209 2. o chroleuca Des Moulins. Skallen ensfarvet okker- gul eller orangefarvet, lidt gennemsigtig. 3. fasciåta Picard. Med 1—3 Baand (1, 2, 3-0, 2, 3—0, O, 3). Baandene brune eller lyse, halvgennemsigtige. 4. maculosa Mpquin-Tandon. Baandene opløst i Plet- ter, disse ofte pilfoVmede (fasciis interruptis sagittiferis Mørch). Der findes ogsaa Individer, der er brunviolette— rosen- røde med hvide Tværbaand, dannet af korte, hvide Tvær- striber. Det er et sky Dyr, der som oftest trækker sig ind i Skallen ved den mindste Berøring, idet det lægger Foden sammen paa tværs. Ligesom de øvrige Medlem- mer af den Familie, hvortil denne Snegl hører, gaar den paa en højst ejendommelig Maade: Medens den ene opsvul- mede, blodfyldte Halvdel af Foden, venstre f. Eks., holdes trykket ned mod Underlaget, hæves den højre, indskrum- pede, blodfattige Del op, skydes fremad, og Blodet fyldes nu fra venstre Halvdel over i højre, der derved svulmer op og samtidig trykkes mod Underlaget; derpaa hæves venstre Halvdel, denne skydes frem, fyldes med Blod, trykkes mod Underlaget og saa fremdeles. Samtidig hjælper Snuden til, idet Dyret strækker den saa langt frem som muligt, suger sig fast med den, forkorter Snu- den, og denne hjælper saaledes til at føre Legemet frem. Glidningen af de to Halvdele af Foden forbi hinanden lettes ved, at der udskilles et Sekret fra talrige Kirtler, der ligger i den Fure, der skiller de to Halvdele af Fo- den. Det er Dyr, der lever selskabelig; naar de skal i Vinterkvarter, samler talrige Individer, ofte et Hundrede Stykker, sig paa samme Sted. Arten er sjælden herhjemme. Det angives, at den især lever paa Kridt- og Kalkbakker. R. H. Stamm fandt den dog i Sommeren 1911 tæt syd for Lundeborg (v. Svend- borg) talrig imellem tørt Bøgeløv og Kviste i Skovbunden. Det er ikke udprægede Natdyr; nogle angiver endog, at de er i Virksomhed om Dagen, men om Natten trækker sig ind i deres Skal. Efter Regn kryber de om paa Løvet, ja gaar endog et Stykke op paa Træstammerne; rører man ved dem, lader de sig straks falde. Steenbuch fandt dem i ret stor Mængde ved Bisserup (Sydsjælland) paa høje Klinter, der var bevokset med Tjørnekrat, og som skraanede ned mod Stranden. — Arten kendes fra Sjæl- land (Kjøge (?), Stokkebjerg Skov i Odsherred, Myrekær p. Refsnæs, Lerchenborg, Bisserup, Holsteinborg, Kainæs), Smaaøerne Ormø og Flatø, Fyn (Lundeborg), Jylland (Hanstholm, Vixø Kridtbakker i Thy, paa Kridtskraanin- gerne i Dybdal ved Aalborg, Klitgaard ved Nibe). Alle de C. M. Steenberg: Landsnegle. 14 210 jydske Eksemplarer er fundne døde. Subfossil er Arten funden dybt nede i Ler- og Mergellag i Klinterne ved Holsteinborg og Bisserup. 13. Fam. Acmidae. (Aciculidae). Skallen meget lille, taarnformet eller omtrent cylindrisk, med stumpt Spir, glat, furet eller ribbet, glinsende. Mundingen oval — ægformet. Mundran- den fortykket, hos nogle endog meget stærkt, valk- agtigt. Helt foroven undertiden med en Bugt i Yderranden (Mundbugt), der endog kan lukkes af den under Mundbugten stærkt fremskudte Del af Yderranden, idet denne lægger. sig op til Vindin- gen foran Bugten, saaledes at der dannes et Hul Fig. 177. a Kæbe af Acme lineata, b enkelte Plader af denne, c 2 Tværrækker fra Radula (efter Schako). (Aandehul, Spiraculum). Navlen lukket. Laaget (Fig. 178) meget tyndt, hornagtigt, ovalt, noget kantet, med faa, rask tiltagende Vindinger og excentrisk Kerne (Nucleus). — Dyret oftest farveløst, gennemsigtigt. Følerne lange, sylformet-cylindriske og kontraktile. De svagt fremtrædende Øjne sidder ved Basis af Fø- lerne, bagved og henimod den ydre Side af disse. Snuden lang, smal og afsmalnet bagtil. Kæben (Fig. 177 a, b) dannet af 2 trekantede Plader, der hæn- 211 ger sammen i Midten, og som er sammensat af smaa, skælformede Dele. Radula (Fig. 177 c) med 7 Længderækker af Tænder (tænioglos); de yderste meget store og i Randen fint tandede. Parrings- lemmet (Penis) meget stort, beliggende bag højre Føler, den hunlige Kønsaabning under Randen af Kappen, ligeledes paa højre Side. I Gællehulen er dannet en Lunge. Gæller mangler. Til denne Familie, der udelukkende hører hjemme i Europa, Kaukasuslandene og Nordafrika, hører kun 3 Slægter med 29 nulevende Arter. Den optræder allerede i Eocan. Her i Landet findes kun 1 Slægt. 1. Acme Hartmann. (Acicula Hartmann). Skallen omtrent cylindrisk, med stærk Glans, dannet af 5 — 7 langsomt og regelmæssig tiltagende Vindinger. Mundingen spids ægformet til oval- pæreformet, for oven uden eller med en ganske svag, lodret stillet Bugt. Mundranden fortykket, med næsten parallele Rande. Laaget langstrakt ovalt. Det er den største Slægt inden for Familien; den kan deles i 2 Underslægter: 1. Platyla Moquin-Tandon, med glat Skal (13 nulevende Arter) og 2. Pupula (Agassiz) Char- pentier, med en Skal, der bærer lodret stillede, liniefor- mede Furer (7 nulevende Arter). Til den første hører den eneste danske Art. 1. A. (Platyla) polita Hartmann (Acicula fusca Stein). (Fig. 178) Dyret slankt, gennemsigtigt, hvidligt; Følerne med en sort Ring ved Grunden. — Skallen lille, gulbrun, glat*), særdeles stærkt glinsende, dannet af 5—6 meget svagt hvælvede Vindinger, hvoraf den sidste ved Mundingen er opadstigende; Sømmen med et skarpt afsat, *) Undertiden skal der kunne findes ganske svage Spor af en Længde- fur i ng. 14* 212 brunt Sømbaand. Navle mangler. Mundingen skæv og spids ægformet, Mundranden Forstærket med en, særlig udvendig, bred og kraftig Valk; dens Ender forbundne ved en tyk Belægning paa Mundvæggen. Yderranden gaar helt op til næstsidste Vinding uden at danne nogen tydelig Bugt; der- imod findes ofte i det øvre Hjørne en svag Rende, idet Mundrandens Forstærkning hører op et lille Stykke fra Sømmen. Laaget ligger dybt i Mundingen, naar Dyret har trukket sig ind; det er skraat stillet, aflang ovalt, spidst oventil, meget tyndt, svagt gennemsigtigt, hvidligt, dannet af 2^/2 Vindinger; Tilvækststriberne faa, fine og utydelige. Længde 3 — 4 mm, Bredde 1 — 1,2 mm. Denne Art er kun funden 1 Gang her i Landet, nem- lig i Kastrup Fredskov ved Ringsted af C. M. Poulsen (Westerlund angiver, at den er funden ved Odense Fjord af H. Lynge; det er — efter Meddelelse fra H. Lynge — ikke rigtigt). Den er udbredt over hele Europa med Und- tagelse af den nordligste Del; den findes paa meget fug- tige Steder i Skovene, i Muld, under Mos, vissent Løv og Sten samt under løstsiddende Bark paa gamle Træstam- mer og Stubbe, overalt dog ret sjælden. Kendes ikke subfossil her fra Landet. [A. (Pupula) lineåta Draparnaud. Skallen med regelmæssig ordnede, lodrette, linieformede Furer. — Denne Art angives i Mørchs Fauna at være funden af H. P. C. Møller paa Fyn. Mørch nærer dog Tvivl om Be- stemmelsens Rigtighed. Møllers Eksemplar (fra „Odense Fjord"), der findes i H. Lynges Samling, viser sig ogsaa i Virkeligheden ikke at være nogen Acme, men en Salt- vandssnegl af Slægten Turbonilla]. Pig. 178. Acmepolita, X8. For oven tilhøj- re Laaget (dette efter Moquin-Tandon). 14. Fam. Assimineidae. Skallen højresnoet, glat eller længdestribet, spids ægformet, tykvægget, uden eller med fin Navle; Spiret kegleformet. Mundingen ægformet. 213 Laaget hornagtigt, spiralsnoet, med faa Vindinger. — Dyret med 2 lange, tykke, cylindriske Følere; omtrent paa Spidsen af disse sidder Øjnene. Snu- den stor, tolappet. Foden kort, oval og afstudset fortil. I Kappehulen findes et Lungenet. Indgan- gen til denne ligger paa højre Side af Kappen. Radula med 7 Tænder i hver Tværrække (tænioglos). Til denne Familie henføres af nogle kun 1 Slægt, af andre 3 — 4. 1. Åssiminea Leach. Skallen omtrent glat, kegleformet, med noget afrundet Basis og længere eller kortere Spir. Mundingen ægformet; Mundsømmen skarp, En- derne forbundne ved en tyk Kalkbelægning paa Mundvæggen. Navlen omtrent helt lukket. Laa- Fig. 179. Tværrække af Tænder get med excentrisk Kerne, ^^ R^duja af Åssiminea grayana ^ ' (efter Troschel). der ligger helt inde ved Aksen. — Radula (Fig. 179): Centraltanden bærer foruden Spidser i den frie Rand tillige nogle ved Basis; Sidetanden med lang, smal, skaftformet Basalplade, den indre Randtand langstrakt, begge med flere (4 — 5) Spidser; den ydre Randtand kor- tere og bredere, trekantet, i Randen kamformet, med talrige Spidser (A. grayana). Slægten har talrige Arter (c. 75 nulevende), der er ud- bredt over saa godt som hele Verden; de findes langs Kysterne (den littorale Region). Her fra Landet kendes kun 1 Art. 1. A. gray an a Leach. (Fig. 180, 181). Dyret mørke- graat med fine Tværstriber. Kappen aaben bagtil. Snuden bred og tyk, regelmæssig besat med fine Hudvorter, i 214 Midten noget udbugtet; Munden en lodret Spalte, som gennemskæres af en lille, vinkelret paa denne staaende Tværspalte. Følerne cy- lindriske, tykke, temme- lig korte og divergeren- de; Øjnene store, sorte og glinsende, siddende paa Spidsen af Følerne. Foden graa af Farve, ægformet, fortil udbredt, bagtil afrundet; Saalen lysegraa, svagt hvidplet- tet. Aandehullet lang- strakt, temmelig stort (efter Clessin). — Skal- len uigennemsigtig, tyk, Fig. 180. Fig. 181. Assiminea grayana. Fig. 180 fuld- voksent Eksemplar (tysk, efter Cles- sin), Fig. 181 ungt dansk Eksemplar, X4^/2. gullig eller brunlig, stærkt olieglinsende, med lavere eller højere kegleformet Spir, dannet af 6^/2—7 langsomt tilta- gende Vindinger, den sidste indtagende mindst Halvdelen af Skalhøjden og i Periferien svagt kantet. Vindingernes Overflade næsten glat eller fint og uregelmæssig længde- stribet. Sømmen lav. Mundingen ægformet, foroven til- spidset. Mundranden skarp og lige, ved Aksen dog lidt tilbagebøjet, noget fortykket og afrundet. Denne Del af Mundranden gaar jævntover i Mundvæggens Kalkbelægning (Callus), der bliver tyndere hen mod Yderranden; denne er halvcirkelformet. Længde 6 mm. Bredde 3^/4 mm. Denne Art, der lever paa Marskenge ved Vesterhavets Kyster (Tyskland og England), er ogsaa funden her i Landet (Juni 1899) af A. C. Johansen ved Ydre Bjergum, Ribe. Den kendes ikke subfossil her fra Landet. I forskellige udenlandske Tidsskrifter har H. Schlesch publiceret nogle Lister over danske Mollusker, hvori næv- nes flere andre Arter end de her beskrevne. Der er ikke taget Hensyn til disse „Fund" her, da de er opdigtede. Se „Ein malakologischer Schwindel" (Nachrichtsblatt der Deutschen Malakozool. Gesellsch. 39 Jahrg. 1907 S. 169— 172 og Verhandl. der k. k. Zool.-bot. Ges. in Wien 1907 S. 275—77). ______ 215 Litteraturfortegnelse. H. G. Bronn: Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs. III. Bd. Mollusca (bearb. von H. Simroth), 2 Abt. 1896—1907; 3 Abt. 1908—. Å. Lang: Lehrbuch der vergleichenden Anatomie der wirbellosen Thiere, I. Mollusca, bearb. von K.Hescheler (Zweite Aufl.). 1900. O. F. Muller: Vermium terrestrium et fluviatilium historia. Bd. II. 1774. E. A. Rossmdssler : Iconographie der Land- und Siiss- wasser-Mollusken. I— III 1835 — 59, fortgesetzt von W. Kobelt IV— VII 1876-80; neue Folge I— XVII und Supplementband I. 1882—. G. W. Tryon: Manual of Conchology. Second Series: Pul- monata by H. .A. Pilsbry 1885—. C. Å. Westerlund: Fauna der in der palåarctischen Region lebenden Binnenconchylien. 1886—90. Å, Baudon: Monographie des Succinées frangaises avec 3 suppl. (Journal de Conchyliologie XXV, XXVII, XXIX, 1877, 1879, 1881). H. Beck: Index Molluscorum præsentis ævi Musei Prin- cipis Augustissimi Christiani Frederici 1837 et 1838. S. Clessin: Deutsche Excursions-Mollusken-Fauna. 2 Aufl. 1884. — Die Molluskenfauna Oesterreich-Ungarns und der Schweiz. 1887. J. P. R. Draparnaud: Histoire Naturelle des Mollusques terrestres et fluviatiles de la France, avec complément par Michaud 1805—31. C. Elberling: Undersøgelser over nogle danske Kalktuf- dannelser (Vid. Medd. Naturh. For. 1862 S. 239—40, 1864 S. 279-80, 1870 S. 211-66). — Om en Kalktufdannelse ved Veistrup Aa paa Fyn (sammesteds 1875, S. 421— 24). Å. Feddersen: Til Bløddyrfaunaen omkring Viborg (I Ind- bydelsesskrift til Viborg Kathedralskoles aarlige Exa- mina i Aaret 1863). Forbes and Hanley: History of British Mollusca and their Shells. 4vols. 1855., D. Geyer: Unsere Land- und Siisswasser-Mollusken, 2 Aufl. 1909. O. Goldfuss: Die Binnenmollusken Mittel-Deutschlands. 1900. 216 /. Hazay: Die Molluskenfauna von Budapest (Malakol. Blåtter. Neue Folge. Bd. 3, 4. 1881). J. G. Jeffreys: British Conchology. 5 vols. 1862—69. Å. C. Johansen: Om den fossile kvartære Molluskfauna i Danmark og dens Relationer til Forandringer i Kli- maet (Dispt.). 1904. A. Klocker: Skalbærende Land- og Ferskvandssnegle fra Stubbekøbing og Omegn („Flora og Fauna" 1911). V. Kobelt: Fauna der Nassauischen Mollusken 1871 — 1894 (Jahrbiicher des Nassauischen Vereins fiir Naturkunde. Jahrg. 25, 26. Erster Nachtrag Jahrg. 39, Zweiter Nach- trag Jahrg. 47). R. Lehmann: Die lebenden Schnecken und Muscheln der Umgebung Stettins und in Pommern mit besonderer Beriicksichtigung ihres anatomisches Baues. 1873. G. Lindstrøm: Om Gotlands Nutida Mollusker 1868. Å. W. Malm: Skandinaviska Land-Sniglar, Limacina. {Kongl. Vet. o. Vitt. Samhållets i Goteborg Handlingar. 10de Håftet 1868). Å. Moquin-Tandon: Histoire Naturelle des Mollusques terrestres et fluviatiles de France. 3 Bd. 1855. O. Å. L. Mørch: Fortegnelse over de i Danmark forekom- mende Land- og Ferskvandsbløddyr. Vid. Medd. Naturh. For. Kbhvn. 1863, S. 265-367. Tillæg dertil samme- steds 1865, S. 246-247). S. Nilsson: Historia Molluscorum Sueciae 1822. C. M. Poulsen: Bornholms Land- og Ferskvands-Bløddyr (Vid. Medd. Naturh. For. Kbhvn. 1873 S. 189—201). H. Simroth: Versuch einer Naturgeschichte der deutschen Nacktschnecken und ihrer europåischen Verwandten (Zeitsch. f. wiss. Zool. Bd. 42. 1885). J. Steenstrup : Optegnelser om danske Dyrs Forekomst og Levemaade. (Naturhistorisk Tidsskrift. 2. Bind. 1838 —39. S. 433 og 538). J. W. Taylor: Monograph of the Land & Freshwater Mol- lusca of the British Isles. Bd. I— III. 1894—. C. Å. Westerlund: Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Søtvatten-Mollusker 1873. — Sveriges, Norges, Danmarks och Finlands Land- och Søtvatten-Mollusker. Exkursionsfauna 1884. — Tillågg 1904. — Synopsis Molluscorum Extramarinorum Scandinaviæ 1897 (Acta Societatis pro Fauna et Flora Fennica XIII. Nr. 7). 217 Navnefortegnelse, (Synonymer er trykte med Cursiv). I. Klasser, Ord ener, Familier, Slægter og Underslae Side Side Acanthinula . . . 84 Cæcilioides .. 183 Acicula ... 183,211 Dibothrion . .. 96 Aciculidae 210 Edentulina . .. 175 Acme 211 210 Ena . . 122 Acmidae Endodontidae -.. 75 Agriolimacinae . 26 Ericia .. 206 Agriolimax 39 Eulota .. 88 Alexia 203 Euomphalia .. 93 Alinda 135 Ferussacidae .. 180 Alloglossa 177 Foldsnegle .. 125 Alæa 159 Fruticicola . .. 96 Amphibina 188 Gastropoda. 3 Arianta 103 Gonostoma . .. 94 Arion 62 61 Helicella . . . Helicidae . . . . 89 Arionidae .. 79 Assiminea 213 Helicigona . .. 101 Assimineidae , . 212 Helicodonta .. 94 Auriculidae. . . . 199 Helicogena . .. 105 Balea 149 Helix . . 105 Basommato- Hyalina ... .. 51 phora 199 Hyalinia . . . .. 51 Belogona 79 Hydrolimax .. 42 Buliminidae . . . 121 Hygromia . . .. 95 Buliminus 122 Isthmia ... .. 169 Bulimus 182 Kuzmicia . . .. 138 Candidula 90 Landlunge- Carychium .... 201 snegle .. 16 Chilotrema .... 102 Landsnegle, Cionella 183 laagbærende .. 204 Clausilia •125 Lauria .... .. 167 Ciausiliastra. . . 133 Lehmannia . 37,38 Clausiliidae . . . 123 Leuconia. . . .. 204 Cochlicella 93 Limacidae. . .. 24 Cochlicopa .... 181 Limacinae. . .. 26 Columella 175 Limax .. 26 Conovulus 204 Lucena .... .. 188 Conulus 48 Lungesnegle 7 Cyclostoma .... 206 Modicelia . . .. 177 Cyclostomatidae 205 Monacha . . .. 96 Cyclostomus . . . 206 Neritostoma .. 188 CcecUianella . . . 183 Netgælle-Sne gie 204 Underfamilier, gter. Side Neurobranchia . 204 Odostomia 167 Operculata terrestria .... 204 Perforatella 96 Petasia 96 Phenacolimax. . 47 Piristoma 144 Platyla 211 Prosobranchia . 204 Pulmonata ... 7 Punctum 75 Papa 153 Pupidae 151 Pupilla 172 Pupula 211 Pyramidula. ... 76 Ravsnegle . 186, 189 Reinhardtia . ... 167 Snegle 3 Sphyradium ... 175 Stylommato- phora 16 Succinea 186 Succineidae. . . . 185 Tachea 105 Torquilla 179 Trichia 96 Trigonostoma. . 95 Vallonia 86 Vertigo 154 Vertilla ... 159, 165 Vitrea 50 Vitrea {Hyalinia) 51 Vitrina 46 Xerophila 89 Zonites 51 Zonitidae 44 Zonitoides 60 Zua 181 218 II. Arter, Varieteter og Former. Side acicula 184 aculeata 85 acuta 93 agrestis 40 alba 204 albescens 208 albicans 32 albida . 109 albina (Helix nemoralis) . 113 albina (Clausilia laminata) 134 albolabiata 114 albolateralis 66 albomaculatus 38 albus (Limax cinereo-niger) 32 albus (Arion) 65 alderi 49 alliaria 56 alpestris (Helicigona arbu- storum) 104 alpestris (Vertigo) 164 amphibia 1 89 angulata 55 angustior 166 antivertigo 159 arborum 37 arbustorum 103 arenaria 198 armata 137 ascaniensis 170 aspersa 120 ater 65 avenacea 178 barbara 93 bicolor 66 bidens (Clausilia) 133 bidens (Hygromia) 99 bidentata (Clausilia) 140 bidentata (Leuconia) 204 bidentata (Pupilla musco- rum) 174 biplicata 137 bourgnignati 71 brevispirata 194 brunnea 118 brunneo-pallescens 66 brunneus 42 calcarea 1 04 Side callifera 198 candidula 92 carnea (Helix hortensis) . 110 carnea (Helix nemoralis). 114 castanea (Helix nemoralis) 114 castaneus (Arion ater) ... 66 cellaria (Hyalinia) 53 cellarius (Limax) 29 cinctus (Arion subfuscus). 67, 70 cinctus (Limax tenellus) . . 35 cinereo-nebulosus 32 cinereo-niger 30, 33 cinereus 27 cinereus, fasciatus 66 circumscriptus 71 citrina 110 columella 176 concinna. . . 97 conica (Helix nemoralis) . 115 conica (Hygromia hispida) 97 conoidea (Helicigona arbu- storum) 104 conoidea (Helix nemoralis) 115 conspurcata 91 contortula 194 contracta 51 costata 87 costellifera 118 costulata 170 creticola (Helicigona arbu- storum) 104 creticola {Helix nemoralis) 115 cruda 149 crystallina 50 curta (Clausilia plicatula). 149 curta (Vertigo) 162 cylindracea 168 danica 195 depilata 97 draparnaldi 55 drouetia 191 dubia 142 edentula (Hygromia) 100 edentulum (Sphyradium) . 176 efasciata 104 elegans (Ericia) 207 219 Side elegans (Succinea) 195 elongata (Clausilia biden- tata) 141 elongata (Pupilla musco- rum) 174 elongata (Succinea pfeifferi) 194 elongatum (Carychium mi- nimum) 202 empiricorum 65 ericetorum 92 errans . 140 erronea 141 exigua (Clausilia bidentata) 141 exigua (Cochlicopa lubrica) 183 fascialba 114 fasciata (Ericia elegans) . . 209 fasciata (Helix pomatfa) . . 118 fasciis interruptis 114 feroeli 104 ferox 160 ferussina 191 filans 42 flavescens 32 flavus (Limax) 35 flavus (Arion subfuscus) . 70 fragilis 150 frumentum 179 fruticum 88 fulvus 49 fusca (Cochlicopa lubrica) 182 fusca (Acme) 211 fuscus (Arion) 67, 70 gesneri 118 gigantea 190 gracilior 146 gracilis 195 grandis 137 grayana 213 gredleri 176 groenlandica 199 gyrata 98 hammonis 59 helmii 57 hepatica 114 heydeni 42 hispida 96 hortensis (Arion) 72 hortensis (Helix) 108 Side humilis 197 hyalina 184 hybrida 110 implicata 136 impura 197 incarnata 99 inermis 169 inflata (Helix pomatia). . . 118 inflatum (Carychium mini- mum) 202 intermedia (Succinea pfeif- feri) 194 intermedius (Arion) 73 interrupta 110 intersecta 90 isabellina 110 itala 92 lamellata 84 laminata 133 lapicida 102 lenticula 58 lenticularis 58 leucogaster 33 lilacina (Helix nemoralis). 114 lilacinus (Agriolimax agre- stis) 42 lilljeborgi 159 limnoidea 191 lineata 212 lineolata 147 lubrica 182 lucens 57 lucida 55 ludoviciana 111 lutea (Helix hortensis)... 110 lutea (Helix nemoralis) .. 113 latescens sabunicolor 104 lutetiana 197 lævis (Agriolimax) 42 lævis (Arion subfuscus) . . 70 lævigata 1 60 maculosa 209 major (Clausilia pumila) . 143 major (Helix nemoralis). . 115 major, grossa 149 margaritacea 54 marginata (Limax arborum) 37 marginatus (Arion ater) . . 66 220 Side marginella 111 masclaryana 174 maurus 33 maximus 27 membranacea (Helicigona arbustorum) 104 membranacea (Helix hor- tensis) 111 minima (Cochlicopa lu- brica) 183 minima (Clausilia) 138 minimum (Carychium) . . . 201 minimus (Arion) 73 minor (Helicigona arbusto- rum) 104 minor (Helix hortensis).. 111 minor (Pupilla muscorum) 174 minor, tumida 143 minutissima 171 mitis 164 morbosa-albina 104 mortoni 49 moulinsiana 160 muscorum (Pupilla) 173 muscorum (Isthmia) 171 mulleri 66 myosotis 203 Naalesneglen 184 nemoralis 112 niger 33 nigrescens 66 nigricans 140 nilssoni 183 nilssoniana 194 nitens (Cochlicopa lubrica) 183 nitens (Hyalinia) 57 nitidosa 59 nitidula 56 nitidus 60 oblonga 196 obscurus 122 obtusa 140 obvoluta 95 ochracea (Helix nemoralis) 114 oc/iracea (SuccineapfeifFeri) 194 ochroleuca 209 olearis 57 olivacea 110 Side ovata 182 pallescens 32 pallida (Helicogena arbu- storum) 104 pallida (Hygromia hispida) 97 pallidus (Agriolimax agre- stis) 42 parva 115 parvula 138 pellucida 47 perversa 150 petronella 59 pfeifferi 193 picea 104 plana 97 planospira 115 plicata 135 plicatula 148 plicifera 134 plumbeus 66 plumbeo-nigrescens 66 plumbeo-pallescens 66 polita 211 j pomatia 1 16 ponderosa 115 porrecta 114 pratensis. . 174 praticola 49 pulchella 86 pumila 142 punctatus 42 pura 58 pusilla 165 putris 189 pygmæa (Vertigg) ........ 161 pygmæum (Punctum) .... 76 radiata 191 radiatula 59 recta 195 reticulatus 42 rolphii 148 roseolabiata 114 rotundata 77 ruderata . 78 rudis 105 rufus (Arion ater) .... 65, 67 rufus (Arion subfuscus) . . 67 rupestris 78 221 Side scarburgensis 84, 221 sejuncta (Clausilia plica- tula) 149 sejuncta (Clausilia pumila) 143 septentrionalis (Clausilia bidentata) 141 septentrionalis (Hygromia hispida) 97 shuttleworthiana 164 silvatica 54 similis 137 sort Skovsnegl 65 straminea 113 strigella 93 subcylindricus 182 subelegans 195 subfuscus 67 subglobosa 191 sublævis 85 subrugosa 141 subspeciosa . 142 substriata 162 subterranea 51 succineus 42 succineus, aurantiacus . ... 70 temporalis 191 tenellus 33 Side thamnivaga 104 trianfracta 191 trochoidalis 104 truncatula 143 tumida (Clausilia ventri- cosa) 146 tumida (Vertigo pusilla). . 166 turritella 176 umbilicata 1 68 umbrosa 98 undulata (Helix hortensis) 110 undulata (Helix nemoralis) 1 14 unicolor 29 unidentata 173 unifasciata 92 variegatus 35 venetzii 1 66 ventricosa (Clausilia) .... 144 ventricosa (Succinea pfeif- feri) 194 ventricosior 202 ventrosa 1 60 Vinbjærgsneglen 116 violaceus 42 virescens 113 viridula 182 Rettelser og Tilføjelser. ,Den danske Form" rettes til „Den almindeligste danske Form". Side 29, Figurforklaringen: Tilføj vs Sædblære. Side 75, L.2 f. o.: Flere Eksemplarer af Arion minimus er 1911 taget af Forf. paa Sjælland (ved Mølleaaen og i Hareskoven). Side 84, L. 10 f. n. : Tilføj som Synonym (Helix scarbur- gensis Turton). Side 185, L. 13f. o.; Tilføj Vordingborg. Hvor intet nærmere er anført, er Figurerne originale og tegnede efter danske Eksemplarer. De større Snegle- skaller er tegnede af Vagn Petersson, for en stor Del efter Fotografier, de mindre Snegleskaller, de nøgne Former samt de anatomiske Figurer af Forfatteren.